Danske Forfatningslove, udgivet med Indledninger af Jens Himmelstrup og Jens Møller 1932, kunde nok fortjene en videre Udbredelse i den almindelige Læseverden end den, der som Regel bliver slige flittige Udgiverarbejder til Del. Det er nemlig vort Lands samtlige Forfatninger, lige fra Kongeloven af 1665 og til den nu gældende Grundlov af 5. Juni 1915 med Ændringer af 1920, der her lægges frem paa Rad til Sammenligning og til Forstaaelse af, hvorledes man herhjemme er naaet til det nuværende Stadium, og hvor det muligvis vil bære hen i Fremtiden.

Skriftets praktiske Formaal er vel i første Række at skulle være en let tilgængelig Lovudgave for de Studerende, og den af hjælper her utvivlsomt et Savn, da de ældre Forfatningslove som forældede mere og mere er gaaet ud af de nyere Lovsamlinger. Men det henvender sig ogsaa, som Udgiverne udtaler, til alle historisk og politisk interesserede, som maatte ønske Oplysning om enkelte Forfatningsbestemmelser eller om vort Lands forfatningsmæssige Udvikling. Og i sidste Henseende har Udgiverne ydet et værdifuldt Bidrag ved de ganske vist korte, men kyndige og paa mange Punkter oplysende historiske Indledninger til Texterne. Jeg skal her særlig pege paa Indledningen til Junigrundloven af 1849, hvor der paa ret indgaaende og selvstændig Vis er gjort Rede for den Andel, som henholdsvis Monrad og Orla Lehmann hver for sig har i Udformningen af denne vor første frie Grundlovs Text.

Naar Udgiverne foruden de i sin Tid gældende Forfatningslove ogsaa har medtaget flere Forfatningsudkast, der aldrig blev til Lov, har de vel derved vovet sig ind paa et Omraade, hvor Skønnet over, hvad der bør og ikke bør medtages, er meget vanskeligt, men det kan i hvert Fald ikke nægtes, at de derved yderligere har forøget Skriftets historiske Interesse.