I sin Inaugural-Dissertation: Preussen und Danemark wåhrend des siebenjåhrigen Krieges (193C) har Mathilde Breiholz paataget sig den større Opgave at give en Skildring af de to Landes indbyrdes Forhold 1756_—63. Forfatterinden besidder Kendskab til dansk historisk Litteratur, P. Vedels, Edvard Holms og Aage Friis' forskellige Arbejder og Aktpublikationer, har tillige i nogen Grad benyttet dansk Arkivmateriale, men bygger dog navnlig paa Frederik den Stores Politische Correspondenz. Hun stiller Preusserkongens og J. H. E. Bernstorffs Politik overfor hinanden, skildrer, hvorledes det for Frederik den Store gjaldt om at benytte Danmark som en Brik i sin Politik og om muligt vinde det som Forbundsfælle, medens Bernstorff søgte at bevare Neutraliteten, men samtidig vilde bane Vej for Løsningen af det Gottorpske Stridsspørgsmaal. Bogen oplyser adskillige Enkeltheder — mindst vedrørende den store Krise 1762 — men rokker ikke ved dansk Historieforsknings Resultater. Da Danmark for Frederik den Store var en Bonde, ikke et Taarn i hans politiske Skakspil, og Tyngdepunktet i Bernstorffs Politik ogsaa laa paa andre Omraader, maa det nødvendigvis blive et Tilløb, naar Forfatterinden søger at antyde en almindelig Karakteristik af de to Statslederes Politik og dens Forudsætninger. Bogen, som er fremgaaet af Professor Otto Brandts historiske Undervisning, er et Vidnesbyrd om, at han ikke trods sin Overflytning til Erlangen har tabt Danmark af Syne. Dansk Historieforskning maa være ham taknemmelig for hans fortsatte Bestræbelser for ved sit eget og sine Elevers Arbejde at vække Interesse for dansk Historie i Tyskland og behandle den i Sammenhæng med den almindelige europæiske. Ax. L.