Man kan vel næppe vente, at der i udenlandske Arkiver og Biblioteker vil gøres meget store og vigtige Fund til Belysning af Danmarks ældre Historie, men mellem Aar og Dag fremdrages dog et og andet, der, hvor übetydeligt det i sig selv kan være, dog fortjener at noteres, for at det kan komme til Nytte i rette Sammenhæng.

Nylig har Gerhard Laehr fra to Parisermanuscripter, Fragmenter af Brevbøger fra Klostret St. Victor fra det 13. Aarh., fremdraget Breve, der angaar Ærkebiskop Eskil, navnlig hans Depositum i St. Victor (jfr. Curt Weibull: Saxe 241). Vi bemærker særligt Eskils Brev til Abbed Ernis, der svigtede hans Tillid.

Laehrs lille Studie findes i Festskriftet til Albert Brackmann (1931). Ligeledes fra Brevbøger har Walter Holtzmann hentet de Akter vedrørende Forholdet mellem Evesham og Odense Klostre, som han har offentliggjort i Schriften des Vereins fiir Schleswig- Holsteinische Kirchengeschichte 2. R. 9. Bd. (1930). I Tilknytning til Paul Kehrs store Foretagender søger han Pavebreve i engelske Arkiver og Biblioteker og har gennemgaaet talrige Chartularier fra Kirker og Klostre og deriblandt Brevbøgerne fra Evesham, Ms. Cotton. Vespasian B XXIV og Ms. Harley 3763. Helt ukendte for os er disse Manuscripter ikke, men Holtzmann har studeret dem med større Kyndighed og gengiver Texterne nøjagtigere, end før er sket. Fem Breve trykker han af. I. Biskop Riculf af Odenses Brev om Forholdet mellem Moder- og Datterkloster (Regesta 1. Ser. n. 181). 11. Fragment af et Brev fra Riculf til Abbed Reginald og Munkene i Evesham (ukendt). 111. Kong Valdemars Brev af 1174 (Reg. 1. Ser. n. 274). IV. Kong Valdemars Opfordring til at sende engelske Munke til Danmark (jfr. Ellen Jørgensen: Fremmed Indflydelse paa den danske Kirke 28). V. Alexander lII.s Stadfæstelse af Forholdet mellem Evesham og Odense (utrykt, men jfr. Jaffé-Lowenfeld n. 13172).