Historisk Tidsskrift, Bind 10. række, 2 (1932 - 1934) 1

H. J. Hansen Glædemark

Side 446

I Slutn. af 1930 udkom Rudolf Kjelléns: Die Grossmdchte
vor und nach dem Weltkriege, udgivet af Prof., Dr. Karl Haushofer
i Forbindelse med Prof., Dr. Hugo Hassinger, Prof., Dr. Otto

Side 447

Maull og Prof., Dr. Erich Obst (IV + 353 S.). Dette Oplag var det 23. af den tyske Udgave af den berømte svenske historiske og statsvidenskabelige Forf.'s Hovedværk »Stormakterna. Konturer kring samtidens storpolitik«, der udkom i 1905. Den tyske, stærkt forkortede Udg. udkom i Aarene 191418 i 19 Opl. under Titlen »Die Grossmåchte der Gegenwart« og efter Krigen — udvidet paa Grundlag af Kjeliéns i 1920 udgivne »Stormakterna och vårldskrisen« — i to Oplag med Titlen »Die Grossmåchte und die Weltkrise«. Efter Kjelléns Død i 1922 har Haushofer i 1929 udsendt 22. Opl. (23. Opl. har kun enkelte Rettelser og Tilføjelser) med ovennævnte Titel.

Kjelléns Værk foreligger her i en helt ny Form. Stilen er sammentrængt, klar og let læselig. Som Helhed maa man sige, at det er lykkedes Udgiverne paa fortrinlig Maade at omforme og udvide Stoffet efter Nutidens Krav, saaledes at Kjelléns Værk vel ikke helt er bevaret efter Bogstaven, saa dog i hans Aand og præget af hans overvældende Iderigdom, omfattende Kombinationsevne og udprægede Skarpsyn. Fremstillingen i Kjellén- Haushofers Udgave falder i to Hovedafsnit: »Das alte Grossmachtsystem« (Tyskland, Østrig-Ungarn, Italien, Frankrig, England, Rusland, U. S. A. og Japan) og »Das neue Grossmachtsystem« (Tyskland, Østrig og dets Efterfølger-Stater, Italien, Frankrig, det britiske Verdensrige, Sovjet-Rusland, U. S. A., Østasien, det latinske Amerika). I et mindre Kapitel mellem disse to store Afsnit behandles Verdenskrigen og endelig i et afsluttende Kap. en Stormagts Væsen og Folkeforbundet.

Rudolf Kjellén har selv været med til at grundlægge, opbygge og udforme den nye Videnskab, Geopolitikken, der vil paavise, hvorledes et Lands historiske Udvikling er betinget af de geografiske Forhold. Hans Værk viser ogsaa paa overlegen Maade, hvorledes det geopolitiske Synspunkt med Udbytte kan anvendes.

Forf. har et dobbelt Formaal: at give en orienterende Oversigt over Stormagternes Politik i nyeste Tid og at belyse selve EksistensformenStormagt, hvilket sidste indtager langt den største Plads. Hver Magt opfattes som en politisk Enhed bestaaende af de fem Bestanddele: Reich, Volk, Haushalt, Gesellschaft og Regiment (set fra et geografisk, etnografisk, økonomisk, socialt og juridisk Standpunkt), hvilket fremtræder særdeles klart i den nye Udg., idet Skildringen af hver Stormagt her har en hertil svarende Inddeling; hertil kommer et Afsnit om Landets Udenrigspolitik, d. v. s. kun af den Side, som staar i et organisk Forhold til de ovennævnte fem Grupper af Fakta. Kjellén skildrer udelukkende de Forhold eller maaske bedre sagt Rammen, indenfor hvilken

Side 448

de subjektive Faktorer altid maa holde sig. Han ser i enhver Stat et Individ, som fødes, udfolder sig og dør — altsaa følger bestemte, om man vil, »biologiske« Love; men han er meget varsommed at fastslaa og følge saadanne Love (Livsformerne kan være saa forskellige); han ser overhovedet ikke i Historien en Lovbundethed i alt, som f. Eks. Buckle og Lamprecht gør det.

Et af de bedste og lærerigste Afsnit i Bogen er Skildringen af det gamle Østrig-Ungarn og dets »Nachfolgestaaten«. Overordentlig interessant er her Paavisningen af de Forhold, der bandt Østrig-Ungarn sammen — ja, i flere Henseender gjorde det til en naturlig Enhed, trods de mange Nationaliteter; Hovedvægten lægges paa de økonomiske Forhold, der udgjorde det mest udprægede Autarki i Europa. Efterkrigstiden har godtgjort Berettigelsen af dette Synspunkt. M. H. t. det nye Østrig hævder Forf., at dets Mission i kulturel og økonomisk Henseende bedst kan opfyldes i politisk Forbund med Tyskland (altsaa ikke Indlemmelse) og i økonomisk Forbindelse med Donaustaterne.

Fremstillingen bærer Præg af Stræben efter Objektivitet; dog
mærker man Sympatien for tysk (germansk) Kultur.

Bogen vil være til overordentlig Nytte for' Studenter, der studerer Historie, og for Gymnasielærere, der af dens Indhold og af dens mange illustrerende Kortskitser og grafiske Tavler (findes kun i den nye Udg.) kan lære mange Forhold vedrørende Staterne som Individer og deres Politik. Litteraturfortegnelsen er fyldig, men ensidig geopolitisk. Tillige findes et fortrinligt og nyttigt statistisk Tillæg vedr. Stormagternes Forhold før og efter Krigen, ligeledes ledsaget af grafiske Tavler.