Da den Internationale Historiske Komité i Maj 1926 holdt sit første Møde i Genéve, var en af de første Opgaver, der blev taget op, Tanken om Udgivelsen af en international historisk Bibliografi, som kunde blive en Slags Fortsættelse af de ved Verdenskrigens Udbrud i 1914 standsede Jahresberichte der Geschichtswissenschaft.Med Hensyn til Muligheden for at kunne realisere Tanken om en saadan Fortsættelse formede det sig fra første Færd saa lykkeligt, at et betydeligt Bidrag fra den store amerikanske Laura-Spelman-Rockefeller Foundation stillede Penge til Raadighed til Udgivelsen af de tre første Aargange. Man skred

derfor straks til Valget af en bibliografisk Kommission, som skulde forberede Arbejdet, og i denne Kommission blev bl. a. Prof. Aage Friis indvalgt; senere, da Kommissionen nedsatte et Arbejdsudvalg,blev Prof. Friis valgt til Formand for dette, medens Prof. Lhéritier fra Paris som Sekretær paatog sig Broderparten af det store forberedende Arbejde.

Man blev hurtig klar over, at man ikke vilde opstille Bibliografien ganske paa samme Maade som de tidligere Jahresberichte, hvor Stoffets Gruppering havde været rent geografisk, hvert Land for sig. Det besluttedes ved det nye Værk kun at medtage internationalt vigtige Værker, som havde Betydning for flere Lande, idet man paa ingen Maade nærede noget Ønske om at konkurrere med de enkelte Landes nationale Bibliografier.

Som naturligt ved et Værk af denne Art viste der sig i Praksis meget store Vanskeligheder ved Fremskaffelsen af Materialet fra alle de forskellige Lande. Til Formand for et nyt Tremandsudvalg, som skulde paase Arbejdet, valgtes Prof. Reincke-Bloch i Breslau, som satte megen Energi ind paa Fremskyndelsen af Værket; det var derfor en yderligere Forsinkelse, der blev den naturlige Følge af denne flittige Forskers Død Nytaarsdag 1929. I hans Sted valgte Komitéen i Maj 1929 paa sit Møde i Venedig Prof. Robert Holtzmann i Halle. til Formand for Udvalget, men først efter yderligere over l1l¹/₂ Aars Forløb kunde endelig første Aargang af Værket udkomme.

Denne International Bibliography of Historical Sciences — for Aaret 1926 — fremtræder som et stateligt Bind paa 297 Sider i stort Format med i alt 4908 Numre, og hertil kommer endda 70 Sider med Registre (Forfatter-, Person- og Sted-Register). Det hele gør et højst tiltalende Indtryk og vil, selv om fuld Konsekvens i Valget af det medtagne Stof ikke er naaet og vel overhovedet vanskeligt kan naas, utvivlsomt kunne gøre god Nytte, især naar der foreligger flere Aargange.

Der medtages baade vigtigere Tidsskriftartikler og selvstændigeVærker, de sidste ogsaa med Angivelse af Pris, for de mindre Landes Vedkommende ogsaa med Oversættelse paa et af 5 Hovedsprog(Fransk, Engelsk, Tysk, Italiensk og Spansk). Jeg skal for at give en Forestilling om Klassificeringen lige nævne de vigtigste Inddelingsgrupper: Hjælpevidenskaber, Haandbøger, Forhistorisk Tid, Den gamle Orient, Grækenland, Rom, Den gamle Kirke til Gregor d. St., Byzanz fra Justinian, Middelalderen og den nyere Tid i følgende Ledergrupper: Almindelige Værker (ogsaa for de enkelte Stater). Religionshistorie, Intellektuel Kultur, Økonomisk

og social Historie, Rets- og Forfatnings-Historie, Internationale
Forhold og endelig tilsidst de andre Verdensdele.

Det er klart, at Vanskelighederne ved et Foretagende af denne Art er størst den første Gang, og det er vel ogsaa givet, at man i de følgende Aargange vil være i Stand til i stadig højere Grad at overvinde dem.

Til Slut skal kun udtales en Beklagelse af, at der ved denne første Aargang ligger ikke mindre end fire Aar imellem det behandlede Aar og Udgivelsesaaret, og et Ønske om, at det maa lykkes Redaktionen snart at naa saa vidt, at der i alt Fald kun bliver to Aars Mellemrum. Netop ved saadanne bibliografiske Værker bliver deres Betydning meget større, jo hurtigere man kan naa at faa dem udgivet. Alfr. Krarup.