Med Støtte fra Carlsberg-Fonden har Redaktør Franz v. Jessen begyndt en bredt anlagt, bog- og illustrationsmæssigt smukt udstyret Levnedsskildring af Oversekretær og Kancellipræsident Thomas Balthazar v. Jessen: En slesvigsk Statsmand (Kbh. 1930); det foreløbigt alene udkomne I. Bind er en Redegørelse for Th. B. v. Jessens Barndom og Ungdom, saalangt Kildestoffet rækker, og hans Virksomhed i Tyske Kancelli.

Medens Th. B. v. Jessens Gesandtskabsberetninger for et senere Livsafsnits Vedkommende giver ogsaa biografisk Materiale, som Forfatteren har benyttet, er der i det udkomne Bind kun hen mod Slutningen draget en Smule utrykt Stof med ind, og ud over de første Kapitlers Slægtshistorie og Levnedstegning er det alene en velskreven og levende Fremstilling af »Dansk Udenrigspolitiki Tiden 1680_—-1703% som Undertitlen lyder, der væsentligbygger paa trykte Akter samt ældre og nyere Historieværker,og

værker,oghvor Hovedpersonen ikke saa sjældent er ved at forsvindei
europæisk Storpolitik.

Dybt er der i ingen Henseender gravet, og Hovedspørgsmaalet i Danmarks Udenrigspolitik gennem den Menneskealder, som afgrænses med Aarene 1680 og 1710 tages egentlig ikke op — Sammenhængen med den ganske vist ujævne Forskydning i det danske Diplomatis Stræben, hvor Generhvervelsen af Skaane efterhaanden glider i Baggrunden for Inddragningen af det gottorpske Sønderjylland. Det kan her have spillet en Rolle, at den Mand, der fra 1677 til Aarhundredets Slutning vandt stigende Indflydelse i den daglige Ledelse af Tyske Kancelli, var Slesviger, og Paavisningen af denne Th. B. v. Jessens Indstilling gennem hans Afstamning er det værdifuldeste i Franz v. Jessens Biografi. (Disse Afsnit er udkommet selvstændigt som »Aus der Geschichte eines alten schleswigschen Geschlechts«. Flensburg 1929). Maaske forslaar ogsaa det utrykte Kildemateriale ikke til at føre Beviset for noget saadant, men Forsøget er ikke gjort, og Forfatteren synes ikke rigtig at have haft Blik for Problemet.