Allerede for en Snes Aar siden rejste Religionshistorikeren Dr. Aage Schmidt Spørgsmaalet om en arkæologisk Undersøgelse af det gamle Sjilo's Ruiner. Det nærmeste Resultat af Dr. Aage Schmidt's ihærdige Virken blev Dannelsen af en Komité, som arbejdede paa at faa denne Opgave lagt i danske Hænder og at sikre den nødvendige økonomiske Basis for dette Foretagende. Da dette var sket, skulde efter den oprindelige Plan Undersøgelsen af Tell Seilun, der rummede Levningerne af den gamle Stad, begynde i 1915, men for dette — som for saa mange andre videnskabelige Arbejder — traadte Verdenskrigen hindrende i Vejen, og først 192G, efter nogle Prøvegravninger i Aarene umiddelbart efter Krigen, kunde der for Alvor tages fat paa den Opgave, der saa længe havde været under Forberedelse.

I to Kampagner, i 1926 og 1929, har en dansk Expedition arbejdet med Udgravningerne af Sjilo's Ruiner; begge Gange har den videnskabelige Ledelse af Undersøgelsen været lagt i Hænderne paa Inspektør ved Nationalmuseet Hans Kjær og Dr. phil. Aage Schmidt. Om Udgravningernes Resultater og deres L^Tdbytte har Hans Kjær allerede, som Udgravningskoncessionen krævede

det, aflagt foreløbige Rapporter og redegjort derfor i Quarterly Statement of the Palestine Exploration Society for 1927 og 1931 og desuden meddelt en større samlet Oversigt i Journal of the Palestine Exploration Society 1930 S. 87^—174. Til disse Beretninger har Hans Kjær føj et endnu én i sin nylig udsendte Bog I det hellige Land; de danske Udgravninger i Shilo, Elis og Samuels By (Kbh. 1931) — en paa sine Steder sammentrængt Bearbejdelse af de tidligere Beretninger. For Fagmanden, der har gennemarbejdet disse, vil denne Bog næppe bringe meget nyt, men den vil sikkert — og med fuld Føje — kunne gøre Regning paa en langt videre Læsekres end Artiklerne i de nævnte Fagtidsskrifter, der vel ikke opsøges af andre end det Faatal af Arkæologer, som arbejder med Orientens gamle Kulturer, saa meget mere som Forf. her giver en Redegørelse, der med godt Udbytte kan læses udenfor denne snævre Kres.

Begge de to Udgravninger, men dog navnlig den sidste, har paa talrige Punkter øget vor Viden om Sjilo's Historie og lagt meget arkæologisk Materiale til den litterære Tradition, der jo lider af mange og store Huller. Gennem Hans Kjærs Skildring følger vi Sjilo's Skæbne i halvtredje Aartusind, fra den ældgamle Stad, der c. 1050 f. Chr. lagdes i Aske af Filistrene, over det hellenistiske Sjilo, som i kristen Tid takket være Stadens fordums Hellighed opnaaede en vis Blomstring, gennem den arabiske Tid frem til Sjilo c. 1300 for sidste Gang blev lagt øde.

Fremtidige Udgravninger vil sikkert give os Midler til at tegne Billedet med klarere Linjer, end det har været muligt i denne foreløbige Beretning. Der er allerede vundet godt frem, og det maa derfor haabes, at det vil lykkes at føre Udgravningerne videre frem og bringe de danske Arkæologers Arbejde i Sjilo's Ruiner til en gunstig Afslutning.