I 1923 udgav Dr. Harry Schmidt, Kiel, og Museumsdirektør W. Daramann, Flensborg, et Festskrift til Pastor Johannes Biernatzki, Hamborg, der sammen med Richard Haupt har gjort et grundlæggende Arbejde i slesvigholstensk Kunsthistorie. Antallet af Bidragydere til Festskriftet var saa stort, at de to Udgivere derved tilskyndedes til at grunde et nyt Tidsskrift »A7ordelbingen«, hvoraf Festskriftet udgjorde første Bind.

Medens »Zeitschrift der Gesellschaft fiir schleswig-holsteinische Geschichte« væsentlig sysselsætter sig med den politiske Historie og »Archiv fiir schleswig-holsteinische Kirchengeschichte« med kirkehistoriske Emner, vil »Nordelbingen« tjene Hjemstavnsforskningen i videste Forstand. Derved er det i Pagt med den Bevægelse, der især efter Krigen har gjort sig saa stærkt gældende ogsaa i Slesvig-Holsten og som tilsigter en større Fordybelse i Hjemstavnens Kultur og Historie, hvorfra Styrke skal hentes til Genopbyggelse af det, Krigen brød ned. Denne Bevægelse har affødt de mange »Heimatbiicher«, og dens værdifuldeste Resultat er v. Hedemann Heespens Værk »Die Herzogtiimer Schleswlg-Holstein und die Neuzeit«. Paa denne Linie ligger »Nordelbingen«.

Men Tidsskriftet har et videre Sigte. Thi ved Siden af at klarlægge Kultur- og Aandsstrømninger i de tyske Provinser nord for Elben, vil det i Erkendelse af Slesvigs og Holstens Stilling som Grænselande mellem Tyskland og Norden følge disse Strømninger ogsaa uden for Hjemlandets Grænser. Dr. Harry Schmidt staar de holstenske Kredse nær, der har gjort sig til Talsmænd for tysk-nordisk Forstaaelse, og som i videnskabelig Henseende har et Midtpunkt i »Baltisch-historische Forschungsinstitut« i Kiel. At vise Kultursammenhængen indenfor det baltiske Kystomraade er derfor den anden af »Nordelbingens« Opgaver, og saaledes arbejder det parallelt med »Deutsch-nordische Zeitschrift«, som Professor Scheel udgav 1927^—29.

For at Tidsskriftet kan løse sin Opgave, maa det ikke blot
hente Stof fra mange Forskningsomraader, men dets Artikler
maa ogsaa være let tilgængelige. Afhandlingerne, der gennem-

gaaende er skreven af slesvigholstenske Forskere, er derfor ikke
saa meget Studier som Resultater af videnskabeligt Arbejde givet
i en kort og klar Form.

Der findes i de udkomne otte Bind adskillige Bidrag til Hertugdømmernes Historie. Den politiske Historie indtager dog en ret beskeden Plads. Dr. R. Blilck har skrevet en Oversigt over Hamborgs Forhold til Slesvig-Holsten (Bd. VIII) og Dr. A. Dreyer om Hamborgs Kamp med Christian IV om den frie Elben (Bd. IV) og om Christian V's Kamp med Hamborg 1686 (Bd. VII), medens Prof. Otto Brandt har behandlet et udenrigspolitisk Emne: England og det slesvig-holstenske Spørgsmaal 1848^—50 (Bd. VI). Afhandlinger, der beskæftiger sig med nationalpolitiske Emner, er der ikke mange af. Man kan nævne Hedemann Heespens om Sprog og Nationalitet i Nordslesvig 1838^—48 (Bd. III), Gehejmeraad Krumms Forsøg paa at gøre Ret og Skel i Bedømmelsen af Christian VIII, Dr. Hagenahs Afhandling om den provisoriske Regerings Mænd (Bd. II) og Professor Scheels Redegørelse for Nordslesvigs Betydning for Slesvigholstenismen (Bd. V); men om disse Afhandlinger gælder, at det er Oversigter, der er mere værdifulde ved Synspunkternes Originalitet end ved Inddragelsen af nyt Stof.

Det omvendte gælder de biografiske Afhandlinger. Saavel Dr. Langendorfs Fremstilling af Hans d. Yngre (Bd. III) som W. Kluwers Redegørelse for F. H. Hegewisch's politiske Tænkning er Studier byggede paa nyt Stof, medens Professor O pet s Bemærkninger til Viben Peters Historie (Bd. V) er en kritisk Gennemgang af tidligere Beretninger. Der findes videre nogle slægtshistoriske Bidrag: Dr. Gundlachs om Caspar v. Salderns Slægt (Bd. V—VI),V^—VI), Knoops om Familien Canarius (Bd. V).

Landbrugshistorie er der kun faa Afhandlinger om. De væsentligste er Hedemann Heespens Zur låndlichen Verwaltungsreform vor zwei hundert Jahren (Bd. II og VIII) og Professor Magers om Landsbyen Bodum ved Aabenraa (Bd. VIII).

Tyngdepunktet i Tidsskriftet ligger naturligt nok andre Steder; de fremherskende Afhandlinger er de, der beskæftiger sig med Hjemstavnens Kultur og Aandsliv, dens Særpræg og Forhold til Landene mod Nord og mod Syd. Dette Emne er i Oversigtsform behandlet af Landraad Dr. Pauly Deutsches Geistesleben in Schleswig-Holstein im Wandel der Zeiten og Dannemark un all de plattdiitschen Lann (Bd. VIII) og for et mindre Tidsafsnits Vedkommende og i Form af en Anmeldelse af Hedemann Heespen Religion, Verfassung und Volkstum in Schleswig-Holstein 1789^— 1820 (Bd. IV).

Vekselvirkningen mellem tysk og nordisk Kultur faar i særlig Grad Udtryk i Kunsten. Forbillederne for det slesvigholstenske, kunstnerisk udførte Kirkeinventar findes hyppigt langt udenfor Hertugdømmernes Omraade, og omvendt førte Forbindelsen med Liibeck Billedsnidere eller deres Arbejder til nordiske Lande. Dr. Fugl sang har saaledes i en Afhandling om Højaltret i Hvidding (Bd. V) paavist, hvorledes den ejendommelige og sjældne Rosenkransform, som Altertavlen har, maa stamme fra et Niirnberger-Træsnit af Erhard Schon, medens Professor Dr. Roos val, Stockholm, har skildret Kunstcentrerne i det baltiske Omraade i Middelalderen (Bd. VI) og gjort Rede for, hvorledes Gotland fra det 12. til det 14. Aarhundrede og derefter Liibeck var bestemmende for Kunstens Udvikling i Østersølandene. Først omkring 1500 bliver de enkelte nordiske Lande selvstændige Kunstomraader. Afhandlinger om den slesvigholstenske Maler- og Billedhuggerkunst er der ikke mange af; der kan nævnes Dr. C. Schellenbergs om »Gertrud Mollers Mester« og Professor Paul is om et nyt Selvportræt af Jiirgen Ovens (Bd. VIII), samt V. Thorlacius Ussings om Kunstnerfamilien Quellinus (Bd. VI). Videre er der Artikler om slesvigholstensk Arkitektur og nogle gode Bidrag til den holstenske Fajancemanufakturs Historie af Dr. Hiiseler og J. Warncke, Liibeck.

De sproglige og litterære Afhandlinger, hvoraf der findes et Par i hvert Bind, er mere hjemstavnsbundne. De sproglige beskæftiger sig væsentligt med Plattysk og Frisisk, saaledes som Professor Mensings om det plattyske Skriftsprogs Historie i Slesvig-Holsten (Bd. IV) eller Dr. Lasch's om det plattyske Sprog i Hamborg i 17. og 18. Aarh. Paa samme Vis behandler de litterære Afhandlinger de slesvigholstenske Hjemstavnsdigtere f. Eks. Klaus Groths Prosa (af J. Borst i Bd. I), Folkesproget hos Th. Storm (af O. Mensing i Bd. II) eller Detlev v. Liliencrons Sprog (W. Danielsen i Bd. VI og VII). I Tilslutning dertil er der nogle Afhandlinger af folkloristisk Art, og ogsaa Musikhistorien er repræsenteret med et Par Bidrag.

I de fleste Bind er der endelig nogle Afsnit om Slesvig-Holstens
Dyre- og Planteverden.

»Nordelbingens« Indhold er altsaa overordentlig broget. De opregnede Artikler turde være et Vidnesbyrd om, hvor vidtfavnende Tidsskriftet er. Der er Omraader, som man kunde ønske var udførligere omtalt. Selv om Hamborg og Liibeck var vigtigere Ku lturcentrer end de slesvigske Byer, maa Vægten dog siges i vel høj Grad at være lagt paa Holsten. De Afhandlinger, der findes om Slesvigs Kultur er ret snart talt. Men de mange smaa Bidrag

er som Stenene i en Mosaik, og, stillet rigtigt sammen, vil de kunne give den, der interesserer sig for det aldrig hvilende Spil mellem tysk og nordisk Kultur, et Billede af den særegne Kultur, der ved Tidernes Vekslen opstod i Nordelbingen.

Den ene af de oprindelige Udgivere, Museumsdirektør W. Dammann døde i 1926, men afløstes baade som Museumsdirektør og som Medudgiver af »Nordelbingen« af Dr. Fugl sang. Ved Tilskud fra offentlige Institutioner og fra private er det blevet muligt at udgive Tidsskriftet i en stedse smukkere Udstyrelse og forsyne det med en Rigdom af gode Billeder. Svend Larsen.