Ved Museumsinspektør Hans Kjærs Død i Jerusalem d. 29. Septbr. 1932 har dansk forhistorisk Arkæologi mistet en trofast Medarbejder. Størstedelen af hans Virksomhed faldt indenfor Nationalmuseets Omraader, hvor der maaske mest af alt er Grund til at fremhæve hans ihærdige og fortjenstfulde Arbejde for Fredlysningen af vore Oldtidsmindesmærker, ligesom der siden gamle C. J. Thomsens Dage næppe er nogen indenfor hans Fag, der har gjort mere end han for Spredning af Oplysning om Videnskabens nyeste Resultater, dels gennem Dagbladsartikler (Berl. Tid.) dels gennem Foredrag (især i Folkeuniversitetsserierne). I sin egen videnskabelige Virksomhed naaede han vel aldrig frem i første Række, men han var en typisk Repræsentant for den gennemskolede nordiske Arkæologi, som har opnaaet saa gode Resultater ved sit grundige og metodiske Arbejde saavel ude i Marken som ved Ordningen i Museet. Han var velorienteret og kundskabsrig; men han manglede Ævne til fast Greb om Problemerne, og dette præger ogsaa hans Hovedværk, Vor Oldtids Mindesmærker (1925), der tilsigter at give en Oversigt over den forhistoriske Udvikling, belyst særlig gennem de faste Mindesmærker ude i Landet, som han kendte saa godt som nogen. Hans største videnskabelige Indsats var uden Tvivl Udgravningerne af Oldtids-Landsbyen ved Ginnerup i Thy, som han Sommer efter Sommer vendte tilbage til, og det er meget beklageligt, at han ikke naaede at fuldføre dette Arbejde. Nogle foreløbige Resultater har han fremlagt i »Fra Nationalmuseets Arbejdsmark« 1928 og 1930, medens ellers Størsteparten af hans Undersøgelser er publiceret i »Aarbøger for nordisk Oldkyndighed«. I sine senere Aar vovede han sig udenfor den nordiske Arkæologi, idet han blev den arkæologiske Leder af den danske Palæstinaexpeditions Undersøgelser i Shilo. Heller ikke dette Arbejde forundtes det ham at afslutte, men han har givet en Oversigt over de to første Kampagners Udbytte i en lille Bog / det hellige Land. De danske

Udgravninger i Shilo, Elis og Samuels By (1931). Trods et stærkt svækket Helbred vilde han dog soge at gennemføre endnu en tredje Kampagne, men ramtes her, knap 59 Aar gammel, af den Sygdom, som blev hans Bane. P. N.