I 1930 udkom P. Boissonade & P. Charliat: Colbert et la Compagnie de Commerce du Nord (1661^—86), (Bibliothéque d'histoire économique, Paris). Æren for denne lille Bog tilkommer først og fremmest Charliat, der tidligere i en Række Afhandlinger har beskæftiget sig med Handelen mellem Norden og Frankrig i sidste Halvdel af det 17. Aarhundrede. Hans Værk hviler paa Studier rundt om i de nordiske og baltiske Lande, saaledes ogsaa i det danske Rigsarkiv, hvorfra der optrykkes nogle Aktstykker.

Som Indledning til Afhandlingen giver Henri Hauser en Slags Oversigt over Litteraturen vedrørende Frankrigs Handel med de østersøiske Lande. De trykte Øresundstoldregnskaber tillægges her en »exceptionel Interesse«. Hertil anfører Hauser dog et Citat af Regnard, som siger, at »Flertallet af Skibene« gik igennem under svensk Flag, altsaa toldfrit.

Selve Skildringen af Colbert og Nordkompagniet begynder med en Omtale af fransk Handel paa Norden siden Middelalderen. Efter Hansestædernes Tilbagegang tog Hollænderne Løvens Part af den nordiske Handel; men baade Englændere og Franskmænd konkurrerede. Fra Henrik IY's Tid var den franske Deltagelse i Tilbagegang. Saltleverancerne til Norden kom nu fra Spanien og Portugal. Hvad Colbert vilde, var slet og ret at fratage Hollænderne den skandinaviske Handel, og dette blev da ogsaa den

egentlige Opgave for Nordkompagniet. Forsøget faldt dog daarligt ud, skønt Kompagniets Start forløb heldigt. Efter flere Tilløb blev det dannet i Juni 1669, idet man pressede formaaende Mænd til at gøre Indskud og udstyrede Kompagniet med betydelige Privilegier. Kanalbyerne var slet ikke interesseret. Hovedbyerne blev Bordeaux og la Rochelle, fordi de Produkter, man haabede at kunne afsætte, Vin og Salt, kom hernedefra. Til Gengæld ventede man fra Norden at kunne faa Krigs- og Flaademateriel, især Træ. En Del Skibe blev ogsaa købt eller bygget; men før Foretagendet kom i Vækst, begyndte Krigene, og omkring 1676 brød det hele sammen. Et Genoplivningsforsøg fandt Sted 1684; men endnu samme Aar solgtes Kompagniets sidste Skib. 1689 udløb dets Oktroj. I 1680'erne fandt Nordboernes egne Skibe hyppigere Vej til Frankrig; Kanalbyerne med Dunkerque i Spidsen fik nu ogsaa Interesse for Østersøfarten, og endelig fremmedes den direkte Forbindelse ved de franske Protestanters Udvandring til Norden.

Skildringen leverer intet større Bidrag til Danmarks Historie,
men lader os føle Savnet af Undersøgelser vedrørende dansk
Handel i de Tider. Georg Nørreqaard.