I de senere aar har byhistorien haft en betydelig renæssance herhjemme. Ved eget initiativ har mange byer skaffet sig litterære monumenter over deres historie, men desværre har den videnskabelige historieforskning endnu ikke givet bevis for, hvilken betydning for vor økonomiske og sociale historie det vil være at faa udførlige moderne bymonografler, skrevet af skolede byhistorikere. Her staar vi tilbage for vore nabolande Sverige og Norge, hvor de førende historikere har vist vej for lokalhistorien ogsaa paa dette omraade. Værkerne om de danske byer ligger næsten uden undtagelse i et lavere videnskabeligt plan: enten er de skrevet af lokalhistorikere, der alle deres fortjenester tiltrods dog er uden metodisk skoling, eller ogsaa er det faghistorikeres lejlighedsarbejde, skrevet paa bestilling af byen uden dybere indleven i stoffet. Den nye Køge Bys Historie, udgivet af byens turistforening under redaktion af Victor Hermansen og Povl Engelstoft (1932) hører nærmest til den sidste kategori. Efter sin hensigt er den skrevet populært: »en paalidelig og letlæselig fremstilling«, mere beregnet for almenheden end for historikere. Den historiske grundstamme udgøres af Arthur G. Has sø s afsnit om byens almindelige historie op til 1870. Ifølge værkets plan har forf. været henvist til næsten udelukkende at bygge paa A. Petersens grundige arbejder, dels hans bog om Køge (1888) og dels hans efterladte afskriftsamling. For byens blomstringstid i det 16. og 17. aarh. harder dog fundet betydelige udvidelser sted, navnlig ved udnyttelse af Kancelliets Brevbøger; men ellers er Hassø mere resumerende end A. Petersen. Fremstillingen grupperer sig mest om bystyrets og institutionernes udvikling og trænger kun glimtvis gennem kildernes ydre ramme ind til byens egentlige økonomiske og sociale struktur. Den direkte refereren af kilderne uden virkelig sigtning og kritisk vurdering giver ogsaa let anledning til forkert opfattelse; bl. a. er det uheldigt at skildre byens nedgang paa grundlag af klager og bønskrifter (s. 166 f.), og det burde (s. 164) være nævnet, at ved tilfælde af ildsvaade o. lign. ulykker var en aarrækkes skattefrihed snarere en hævdvunden rettighed end et udtryk for virkelig trang. Forf. antyder lejlighedsvis Køges særstilling blandt vore købstæder ved dens mangel paa egentlig bymark, men gaar ikke nærmere ind paa, hvad det maatte betyde i hele dens økonomiske liv; ligeledes vilde det have været fortjenstfuldt, om han i højere grad var

gaaet ind paa forholdet til oplandet og Ringsted. Hvad vi dog især savner er en fremstilling af købmændenes, skippernes og haandværkernes liv og virksomhed. S. 86 efterlyser forf. selv efterretninger om købmænd og skippere fra det 16. aarh.; men en enkelt kilde er dog ikke saa svært tilgængelig, nemlig Oresundstoldregnskaberne, som overhovedet ikke er benyttet. Her kunde faas udmærkede oplysninger om byens handel og skibsfart paa Vesterhavet, og desuden findes der i den hanseatiske litteratur bidrag til dens Østersøhandel. Bryder Hassos afsnit saaledes ikke nye baner i vor byhistorie, staar den dog fuldt ud maal med den traditionelle. Af interesse for historikere er mag. Hans Jensens kapitel om »Køge-Kredsen«; den giver den ydre historie for Hørups og Albertis navnkundige kreds, men ikke vælgernes politiske udvikling. Afsnittet om Køge i nyeste tid er mere en materialesamling og vejviser end historisk fremstilling.

I 1928 kom det smukke værk Fra det gamle Køge, i hvilket museumsmændene Hugo Matthiessen og Chr. Axel Jensen gav en indgaaende skildring af byplanen og de arkitektoniske levninger; — skade at de to bøger ikke blev smeltet sammen til et enkelt helstøbt værk. Aksel E. Christensen.