I den sydvestlige Del af Fureby Sogn i Vendsyssel ligger Fiskerbyen Lokken. Af Vestkystens Fiske- og Handelspladser har den laenge vaeret den betydeligste, og nu, da den er bleven Hovedstation paa Banestraekningen Hjoring-Lokken-Aabybro, vil den sikkert gaa en ny Udvikling i Made. Ogsaa som Badested indtager Lokken en Forsterangsplads; thi her er Stranden bred, fast og stenfri, og de vaeldige Klitbakker, der skiller Byen fra Havet, giver Landskabsbilledet et ejendommeligt, vildt Praeg.

1. Byens Tilblivelse.

Lokken er egentlig ingen gatntnel By. De to forste Huse er sikkert byggede i Aaret 1678. Det hedder nemlig i Markbogen 1683 for Fureby Sogn: »Lochen opbygt og faestet 1678 af Amtsskriver Mogens Villumsen,(og saa njevnes der to Huse, som beboes af) ChristenClemmensen og Sinien Sorensenc Med disse to Huse og disse to Maend begynder Lokken Bys Historie, og deter ganske interessant, at man netop kan naevne Aarstallet for den allerforste Bebyggelse. Det tredie Hus er bleven bygget straks efter, thi ifl.

Markbogen faestede Amtsskriver Peter Klein 1682 ClemenNielsens Hus i Lokken. Og saa fojes der til i Markbogen: »Disse 3 Huse haver ingen Jord i Marken eller Kaalhaver, men ernaerer dem af 01salg og andetc.

Dette 01salg, der nzevnes som Nasringsvej for Beboerne i de tre Huse i Lekken, foregik efter al Sandsynlighed, naar Skudehandlerne fra Norge, Blokhus o. a. St. Sogte ind til Lokken for at handle med Omegnens Beboere, der kom ned til Lokkens Strand med deres Varer og gjorde Indkob af Tras, Salt, Tjasre o. a. m. Lokkens forste Beboere har saa bevaertet de handlende, baade Som£endene og de tilrejsende Landboere, og hjulpet til med Ladning og Losning af Sandskuderne; i Mellemtiden kunde de jo drive Fiskeri og derved skaffe sig lidt Ekstrafortjeneste. Efterhaanden flyttede flere Fiskere hen og bosatte sig i Lokken. Kysten og Stranden nordfor Lokken egnede sig ikke godt for Fiskerne og deres Redskaber. Der var bratte Sknenter, som vanskeliggjorde Baadenes Bjergning under Paalandsstorm, og saa var Baekkens Lob sikkert dengang som nu meget uregelmasssigt nede paa Stranden, isaer nordfor Udlobet gennem Fureby Bakker. Det var derfor ikke saa underligt, at Fiskerne valgte Lokken og dens Strand til deres Bo- og og Virkeplads og byggede deres Smaahuse indenfor den smalle Klitraskkes skaermende Lae.

I Matriklen af 1688 staar der om Lokken: >Er ellers til Sognet (Fureby) en Forstrand, hvorpaa nu findes 5 Huse opbygt, til hvilke er ingen Jord, men haver deres Naering af Skibsfolk, som kommer med Sandskuder til Landet, og er hvert Hus, som nu findes eller efter vorder opbygt, sat for 4 Mk. danske aarligen at betale udi kgl. Maj. Amtsstue*.

Af denne Beretning ser vi, at der kun er bygget 2
Huse i Lokken siden 1682, og at det saerlig er Skudehandelcn,som

handelcn,somgiver Lokkenboerne Lejlighed til Fortjeneste.Dertil
kommer saa Fiskeriet som Erhverv i
anden Raekke.

(I Fureby Sogns Kirkebog ncevnes Lokken den 8.
Marts 1693, da fornaevnte Simon Sorensen var Fadder
til et Barn, der blev dobt i Fureby Kirke.

1704 blev Soren Thomsen Spegger af Lokken
begravet paa Fureby Kirkegaard. Han var 68 Aar gl.

Den foromtalte Chr. Clemmensen dode 1710,
76 Aar gl.

1715 kraevede Havet sit farste Offer ved Lokken. Kirkebogen melder, at Jens Nielsen af Lokken blev begravet. Han var forulykket paa en Baad og af en Bolge indkastet paa Stranden, 56 Aar gl.

1736 druknede Laurits Hovmand1), 70 Aar, Niels
Christensen, 67 Aar, og Laurs Laursen, 49 Aar, paa
Havet, og deres Lig drev i Land 3 Uger efter.

Vejrmollen ved Lpkken naevnes 1755. Molleren Chr.
Sorensen dode 1760, 52 Aar gl.)

2. Auktion over Byen.

1715 blev Strandhusene Lokken, der ligesom hele Fureby Sogn ejedes af Kronen, solgt ved Auktion til Generalmajor Mosting af Tjered^a). Der var paa den Tid 15 Huse i Lokken, nemlig:

1. Simon Sorensen, nu Chr. Nielsen, svarer 2
Rdl. i Skat.

2. Chr. Clemmensen, nu Anders Christensen,
4 Mk.

3. Poul Vognmand, derefter Erik Ibsen, nu Peder
Christensen den ene Halvdel af Huset, og

---

1) Navnet Hovmand kendes endnu i Lekken.

2) Ronnovsholm i Vrejlev Sogn.

Jochum Klitz, den anden Halvdel, svarer i Rdl
21/,21/, Mk.

4. Clemen Nielsen, nu Niels Jensen, svarer 2
Rdl.

5. Chr. Andersen, dernaest Jacob Sorensen, ni
Peder Nielsens Enke, svarer 1 Rdl. 3 Mk.

6. Laurs Mortensen, nu Peder Jorgensen, svarei
1 Rdl. 2 Mk.

7. Jens Andersen af en Jordhytte, nu Niels Mo
gen sen, svarer 1 Mk. 8 Sk.

8. Niels Nielsen, svarer 1 Mk. 8 Sk
9. Chr. Andersen, svarer 1 Mk. 8 Sk

10. Jorgen Andersen Stolmester[?], nu Laun
Jensen Rytter, svarer 1 Mk. 8 Sk.

11. Soren Jensen, svarer 1 Mk. 8 Sk

12. Jens Nielsen Bruun, et gammelt Hus, 1 Mk. BSk
13. Chr. Ibsen, Anno 1698 tilkommen, svarer 1 Rdl,

14. Anders Andersen, nu Thomas Thomassor
Vittrup, 1703 tilkommen, svarer 1 Rdl. 2 Mk.

15. Clemen Poulsen, nu Michel Christensen
1703 tilkommen, svarer 1 Rdl. 2 Mk. aarlig.

Disse 15 Huse, som alle er jordlose og paa sandig Grand bestaaende ved Havet, er Hr. Generalmajor Mosting til Tjered, siden ingen Liebhaver sig vilde indfinde til hojere Bud, under et for 1000 Rdl. tilslagne, som til kgl. Majestasts Interesse og Tjeneste for nyttigste eragtedes, saasom ingenlunde var ventelig, at Husene styk* vis kunde opnaa den halve Summa*.

Indtaegten, som Generalmajoren kunde vente sig af Byen, belob sig kun til ca. 14 Rdl. aarlig, hvad der var en ringe Rente af 1000 RdL, men da Skudehandelen ved denne Tid var i stserk Opkomst, kunde det ventes, at

Indtaegterne vilde stige, og denne Mulighed har GeneralmajorMosting
sikkert regnet med, da han bod iooo RdL
for de 15 Huse i Lokken.

3. Hjøring contra Løkken.

Den opblomstrende Handel og Omsaetning i Lokken vakte Misundelse hos de gode Borgere i Kobstaden HJoring, som dengang var en saare fattig og ringe By. I Aaret 1719 fortes der Sag mellem Hjoring Borgere paa den ene Side og Generalmajor Mosting som Ejer af Lokken paa den anden Side om, enten Lokken skulde regnes at hore under Hjoring og svare Skat til denne By, eller Lokkenboerne mod at svare de lovbefalede Toldafgifter kunde drive Skudehandel uhindret, som de havde begyndt.

Af Sagens Aktstykker, der findes paa Rigsarkivet i Kjobenhavn, fremgaar det, at Hjoringenserne paa et Tidspunkt forlangte, at Lokkenboerne skulde flytte til Hjoring, om disse fremdeles uhindret vilde have Lov til at handle; men en saadan Flytning, om den i det hele taget lod sig ivaerksaette, vilde have vaeret aldeles odelaeggende for Lokkens Handel. Lokken blev imidlertid ikke flyttet; thi det viste sig, at Byen laa over 2 Mil fra Hjoring, og saa faldt Sagen bort af sig selv.

Aktstykkerne, denne Sag vedrorende, lyder saaledes
(det synes dog, som adskillige af de anforte Tal er upaalidelige):

»i7i9, den i6de Marts.

Attest fra Marcus Ulso, Regimentsskriver over Ryttergodseti Aalborg Stift, paa Generalmajor Masting til Tjereds Begaermg, at Fureby Sogns forrige Ryttergods og Lokken Husmaend i samme Sogn i de 23 Aar, samme var ham betroet fra Februar 1694, indtil det blev solgt

ved Auktion 1716, aldrig har baaret nogen Tynge med Hjoring Indvaanere, enten i Consumtion eller i andre Maader, alene at de af den ringe Handel paa Norge med Sandskuder, som efter Toldrullen har vasret dem tilladt, har betalt til Hjoring Toldsted, hvis (hvad) dem burde, men iovrigt vaeret og bortsolgt ligesom andet frit Ryttergods.For nogle Aar siden blev derom ogsaa fra Hjoringgjort nogen Paastand; men den bortfaldt uden Folgerc

H719, den I7de Oktober.

Staevning til Borglum-Jerslev Herredsting af Mosting til Ronnowsholm paa sine Bonders Vegne i Lokken og Fureby mod tidligere forte Vidner ved Byskriver Sr. West Jensen, ialt 11 Mand, samt dertil 7 Borgere i Hjoring m. fl., som paa Borgerskabets Vegne have forpagtet Consumtionen sammesteds. Det var i Sagen mellem Hjoring og Lokken med Fureby angaaende Vejens Laengde mellem begge Steder, til hvis Bestemmelse Granskningsmaend skulde udnaevnes. Beboerne i Lokken og Fureby soges nemlig af Hjoring Borgere til at skulle svare Consumtion og anden borgerlig Tynge til Hjoring eller at flytte dertil og der bygge og bo, saafremt de noget Kobmandsskab vilde bruge, saasom de mener, at Lokken og Fureby ligger inden to Mile naer Hjoring*.

Den 9de November 1719 blev Vejlaengden mellem Hjoring og Lokken opmaalt af 8 dertil udnaevnte Synsmaend. Efter Opmaalingen "viste det sig, at der var 2 Mile 3V21 Fjerdingvej mellem Hjoring og Lokken, hvorfor Grunden til Hjoring Bys Klage faldt bort. Denne Gang modte der heller ingen af Klagerne fra Hjoring.

Lokken fik saa Lov til at blive liggende, hvor den
var, og Sagen faldt bort af sig selv.

4. Skudehandelen¹) og de første Skudehandlere i Løkken.

Hvornaar den ferste Sandskude, hjemmehorende i Lokken, har begyndt at sejle paa Norge, vides ikke bestemt. I Slutningen af det iyde Aarhundrede faar vi nsermest Indtryk af, at Byen kun var en saare ringe og fattig Fiskerflaekke, hvis Beboere af og til havde lidt Ekstrafortjeneste, naar Sandskuderne fra Blokhus eller fra andre af Vestkystens Handelspladser ankrede op uden for L©kken for at handle. Men det varede sikkert ikke mange Aar, inden Lokken By blev Midtpunktet for en betydelig Handel, og Byen har derefter udviklet sig med rivende Fart, saa allerede ved Midten af det iBde Aarhundrede maa vi taenke os Lokken som en Handelsplads med en stor Omsaetning.

1717 leverer forannzevnte Thomas Thomsen Wittrup af Lokken Deller²) for 30 Sldr. til Rubjerg Kirke, og 1720 saelger Niels Bruun af Lokken Trae for 18 Rdl. 3 Mk. 10 Sk. til den samme Kirke.

Man maa derfor antage, at der har vreret Handel i Lokken med Trae og andre Varer, som fremmede Skuder forte ind til Byen, og det forend Byens Handlende selv fik Skuder.

1715 forliste Skipper Jorgen Stutti sin Skude ved Lokken. Skuden er formentlig dreven i Land under en Paalandsstorm, og da den var ladet med Blyplader, er den sunken saa langt ude, at Balgeslaget har knust Skibet.

1. Allerede 1719 naevnes Skudehandler Svend Thornas
en Lund af Lokken. Han havde dengang Part (2/«)(2/«)

---

1) Om dette iEmne se iovrigt C. Klitgaards Af handlinger i Jyske Samlinger 3. R. 1. og 6. Bind, saint Vendsyssels Aarbog for 1916.

2) Fj*l.

i en Sandskude, som laa paa Lokkens Strand. Den anden Part (7s) ejedes af en Saren Laursen Kvorup, som blev begravet i Hune 1719¹). Lund boede ikkeiLokken ved Auktionen 1715; han maa derfor have bosat sig i Byen et af de njermest paafolgende Aar. Denne Mand samlede en efter Datidens Forhold ikke übetydelig Formue, og da han dode den i6de Marts 1747, blev der afholdt Skifte over hans Efterladenskaber. Af dette Skifte fremgaar det, at Svend Thomasen Lund stammede fra Dronninglund Sogn, hvor hans Broder Niels Thomasen boede i en Gaard, som hed »Lunden«. Efter denne Gaard har Svend Thomasen altsaa taget sit Efternavn. En anden Arving hed Chr. Jensen og var gift med Lunds Soster Johanne Thomasdatter. De boede ogsaa i Dronninglund. Broderen og Sosterens Mand var de eneste Arvinger til den rige Skudehandlers Grunker. For Grunker havde han. I hans Skab fandtes en Obligation paa 100 Rdl., et Pantebrev (dateret 1747) paa 290 Rdl., Jens Godsens Pantebrev (1736) paa 1800 Rdl.²) og to Obligationer fra Rantzau, Borglumkloster (den forste, dateret 1745, var paa 2950 Rdl., den anden, dateret 1746, \od paa 1050 RdL).

I hans Hjem i Lokken var der Overflod af forskellige
Slags Husgeraad, deriblandt fandtes en Maengde Solvsager,
Kander o. 1.

Husbygningerne i Lokken takseredes kun til 160 Rdl., men naar vi erindrer, at en god Ko paa denne Tid kun kostede 5 Rdl., og at Prisen paa en Hest var 10 Rdl., saa forstaar vi bedre, at Svend Thomasen Lund var en rig Mand. Han ejede 2 Huse i Thise; det ene var jordlostog blev ansat til 10 Rdl., det andet havde 1 Skp. Hartkorn og vurderedes til 12 Rdl. Endvidere ejede han

---

1) Se Klitgaard: Hvetbo Herred I, 175.

2) Samme: Hvetbo Herred 11, 86.

Kalum Norgaard, der havde 4 Tdr. 3 Fdk. 1 Alb. Hartkorn
og 240 Rdl.s Vaerdi. Et Hus i Fureby, kaldet >Kringlem,
havde 20 Rdl.s Vaerdi.

Endelig nsevnes en Fjerdepart af Skuden >Haabet«^l), som Lund ejede; de tre Fjerdeparter tilhorte Soren Baare²), Jens Baare og Soren Hauerslev, vistnok alle Skudehandlere i Lokken. Angaaende denne Skude var der gjort Afregning til 26de Novbr. 1746, og de havde 1600 Rdl. i Faslleskassen; Baare var Regnskabsforer, og Lunds Part blev udbetalt med 400 Rdl.

Hele Boets Indtaegt blev 7872 Rdl. 1 Mk. 8 Sk., og da Udgiften kun var noget over 300 Rdl., blev der 7537 Rdl. 1 Mk. 10 Sk. til Deling mellem de to Arvinger, der som alt nsevnt begge boede i Dronninglund Sogn. Det var i disse Tider en kon lille Sum at arve.

Lund stiftede et Legat til Fordel for Skoleholdet i
Fureby Sogn. Han maa antages at have vseret den forste
Skudehandler i Lokken.

2. Den 29de Marts 1744 dode Skudehandler Jens Jensen Ejlersgaard af Lokken, 57 Aar gl. Han var Enkemand og havde vzeret gift med en Stifdatter af forannaevnteSvend Lund, der ogsaa ved Ejlersgaards Dod blev Kurator for de umyndige Born. Lund maa derfor have vaeret gift med en Enke med Born, og da disse Born ikke naevnes ved Lunds Dod, har han sikkert holdt Skifte med dem straks efter Moderens Dod. Jens Jensen Ejlersgaardhavde haft 7 Born, hvoraf den aeldste Son, AndersJensen, var dod 26 Aar gl. paa en Rejse til Ostindien.Han var rejst til Holland og havde Tjeneste ved den ostindiske Sofart. En Son, Jens Jensen, var 19 Aar, en anden Son hed Laurs Jensen, 11 Aar, og den

---

1) 1741 ejede Lund en Skude, »Emanuel«, paa 4 Laester; den var bygget 1737.

2) Se Klitgaard: Hvetbo Herred I, 175 og 180.

yngste Son, der var 10 Aar gl_M hed ligesom den aeldste Son Anders Jensen. Man maa derfor antage, at den yngste Son har vaeret fodt efter den seldste Broders Dod. Desuden var der tre Dotre, hvoraf den seldste, Ane, var gift med en Thomas Riber. De andre to Dotre hed Mette og Else, den forste var 18 Aar og den anden 14 Aar gl. — Ejlersgaard havde en Broder, der hed Niels Jensen og boede i Aasendrup i Vrensted Sogn,

Det ser iid til, at Ejlersgaard har d_revet en stor Forretning, thi der naevnes ved Skiftet ikke mindre end tre Pakhuse, vestre, raellemste og ostre Pakhus. Desuden omtales en Rolling med en Dagligstue, en osterstue og en Kviststue, samt en Lade, hvor der blandt andet stod 6 Koer, der blev ansat til 3 Rdl. Stykket. Af det betydelige Indbo skal her naevnes to Solvkander, hvoraf den storste vejede 80 Lod (2V2 Pd.) og havde en Vasrdi af 40 Rdl., og den mindste vejede 50 Lod og var 25 Rdl. vaerd. Ejlersgaard havde et Bibliothek paa ca. 20 Boger, og af disse lsegger vi isaer Maerke til Hvitfeldts Danmarkskronike, der blev vurderet til r Rdl. 2 Mk.; af de ovrige Boger skal naevnes Chr. 4des Bibel (4 Mk.), en graesk Bibel (1 Mk.), Solens blodrode Nedgang (12 Sk.), Kong Valdemars Lov (4 Sk.) og en hollandsk Salmebog (2 Sk.). Bogerne synes naermest at vaere indkobt paa Auktioner eller ved Strandinger, da hverken den graeske Bibel eller den hoilandske Salmebog kunde have synderlig Interesse for Skudehandleren. »Solens blodrode Nedgang« har uden Tvivl vasret en pietistisk Andagtsbog.

Rollingen, Laden og Pakhusene blev kun ansat til 150 Rdl., saa synderlig solide har de sikkert ikke vseret. Paa Lofterne i Pakhusene fandtes en Maengde Korn, tor Fisk og Tommer. Nogle Tonder indeholdende Braendevin var ogsaa naevnt.

I Sonder Saltum ejede Ejlersgaard 5 Gaarde og et

Par jordlose Huse, og i Lyngby Torp havde han 2 Gaarde, hver paa 3 Tdr. 4 Skp. 2 Alb. Hartkorn. Prisen paa en Tonde Hartkorn var ved denne Tid omtrent 20 Rdl., saa hver af Gaardene i Lyngby Torp blev ansat til 65 Rdl.

Blandt Boets Effekter omtales ogsaa Skuden »Emanuel« (bygget 1728), der lige havde vaeret paa en Rejse til Norge, ladet med Fkesk, Huder og Smor. Paa Tilbagerejsen havde den Tne og Jem med hjem. I rede Penge bragte Skipperen 336 Rdl. hjem fra Norge, og Skuden, der var 4 Lasster draegtig (96 Tdr.) vurderedes til 120 Rdl.

Hele Indtaegten af Boet var 2527 Rdl. 4 Mk. xx Sk. Gaelden og Udgiften ved Skiftet belob sig kun til 235 Rdl., saa der blev over 2000 Rdl. til Deling mellem Bornene, og det var mange Penge den Gang.

3. Det var dog ikke alle Skudehandlere i Lokken, der biev saerdeles velhavende, skont Skudehandelen paa Norge, naar der var Held med, sikkert var en udmaerket indbringende Forretning.

Den 18. Decbr. 1748 dode Skudehandler Erik Pedersen Schmidt af Lokken. Hans Hustru, der hed Ingeborg Christensdatter¹), fodte kort Tid efter Mandens Dad en Son, som blev opkaldt efter Faderen og fik Navnet Erik Eriksen. En Datter, Dorethe Marie Eriksdatter, var kun 1 Aar gl.

Gaarden i Lokken bestod af Rolling og Kornhus og
blev vurderet til 160 Rdl. I Stuehuset var der fire Stuer
og et Kammer, og i en af Stuerne stod der 32 Boger,

---

1) Hun var Datter af Chr. Jensen og Johanne Thomasdatter fra Dronninglund, altsaa en Sosterdatter af den rige Svend Thornsen Lund. Efter Erik Pedersen Schmidts Dod blev hun gift med Johan Frederik Mathiesen af Lokken, der 1752 kobte Kjettrupgaard (se Klitgaard: Hvetbo Herred 11, 51 f.).

hvoraf 19 var forholdsvis ny og de 13 var gamle. Ude i Gaarden fandtes et Tommerlager, og endvidere ejede Erik Pedersen Schmidt 2 Heste og 22 Kreaturer, hvoraf de fleste var paa Graes hos forskellige.

Skuden blev kun vurderet til 170 Rdl., da den til Sommeren behovede Fortoinring og Reparation. Ved Schmidts Dad var Skuden naesten sejlfaerdig til at gaa til Norge.

Boets Indtaegt blev ca. 1755 Rdl., Gaeld og Udgift 1055 Rdl. Der blev saa 700 Rdl. til Deling mellem Arvingerne, hvoraf Enken kunde faa Halvdelen, men for at undgaa Auktion tilbod hun at give Bornene 400 Rdl. til Deling, og dette Tilbud blev modtaget af Skifteretten.

4. Den fornsevnte Skudehandler Jens Baareaf Lokken dode 1749. Han havde drevet en stor Forretning, men da Boet blev gjort op, ejede han ikke synderligt. Paa Stranden stod en ny Fiskerbaad, der havde en Vasrdi af 7 Rdl., og endvidere ejede han Halvparten af to Fladbaade, hvoraf den ene var 14 Rdl. vaerd og den anden 10 Rdl. En Skude laa paa Stranden og blev vurderet til 230 Rdl. Kunde denne udklareres med Ladning til Norge, hvortil Arvingerne dog for Tiden ikke vidste Raad, var Fragten 1 Mk. pr. Tonde Gods. Stedet i Lokken bestod af Rolling, Lade, Staid og Pakhus og blev vurderet til 200 Rdl.

Jens Baares Enke hed Mette Jensdatter, og deres eneste
Barn var Else Jensdatter, der gik i sit 3 die Aar.

5. 1750 blev der holdt Skifte efter Niels Mathiasenaf Lokken. Denne Mand har sandsynligvis ogsaa vaeret Skudehandler, og han dode hastig paa en Rejse. Han har tillige vaeret Landmand. Ejendommen i Lokken bestod af 14 Fag Rollingshus og 8 Fag Lade og Faehus, vurderet til 120 Rdl. Boets Indtaegt var 537 Rdl. 3 Mk. 3 Sk., som blev delt mellem Arvingerne. Den afdodes

Enke hed Kirstine Jensdatter, og de havde to levende Born, en Son Jens Nielsen, 17 Aar, og en Datterlnger, 10 Aar. Da Bornenes Farbroder Chr. Mathiasen fra Rjsageri Jetsmark Sogn ikke gav Mode ved Skiftet, blev den forannaevnte Sr. Johan Frederik Mathiesen af Lokken Bornenes Vaerge.

6. En Menneskealder senere dor Skudehandler og Selvejer Niels Jacobsen af Lokken (% 1787). Han efterlod sig en Enke, Karen Simonsdatter, og 2 umyndige Born, Kirsten, 6 Aar, og Johanne, 4 Aar.

Til Stede ved Skiftet var den afdodes gode Ven og
Medinteressent i Handelen Peder Jensen Mathiasen fra
Lyngby.

Stedet i Lokken bestod af to lange Huse, nemlig et Indhus med tilbygt Kvist, 14 Fag, og et Udhus, der var indrettet til Lade, Fsehus og Kornmagasin, 10 Fag. Da •disse Huse kun blev ansat til 60 RdL, maa det have vreret gamle eller simple Bygninger, og for at skaffe Plads til de store Beholdninger af Korn havde man lejet Husplads ude i By en. Der var 16 Tdr. Rug og 490 Tdr. 3 Skp. Byg paa Loftet hos Madame Bondrup og Jens Laursens Enke, samt 4 Fjerdinger og 4 Ottinger Smor og to Sider tort Flzesk.

Interessentskabet havde en Skude, Galeasen »Haabet«, paa 12V2 Liest, og paa den Tid, da Niels Jacobsen dode, var Skuden i Norge med Korn. Denne Skude var af Klinkebygning og bygget i Norge 1784. Den forte Storsejl, Fok, Topsejl, Messan, Klyver og Jager og havde to store Ankere samt et Varpanker. Skipperen hed Jens Larsen Da hi¹). Skuden med Tilbehor blev ansat til en Vaerdi af 500 Rdl.

---

1) Jens Larsen Da hi var sandsynligvis af Slaegten Dahll fra Arendalegnen i Norge og var fodt i Ladestedet Naeskilen ved Arendal den s.Juni 1737 som Son af Skibsreder Lars Andersen Dahll og Hustru Anne Olsdatter Smith. Talrige Efterkommere af Jens Larsen Dahl lever endnu paa Lekkensegnen.

Galeasens fjerde Rejse i August 1787 fandt Sted paa samme Tid, som Niels Jacobsen dode, og fra denne Rejse har vi et Regnskab, som Skipperen Jens Larsen Dahl havdc fort. Vi ser af dette Regnskab, at Skuden havde en Ladning om Bord, der bestod af:

2 torre Huder blev oplagt i Norge indtii videre.

For denne Ladning, som altsaa i Norge blev solgt for 1517 Rdl., hjembragte Skipperen en Ladning Trae, der havde kostet 113 Rdl. 1 Mk. 4 Sk. og 4 Tdr. Salt a 3 Rdl. Tonden. Udgifterne ved Rejsen til Norge var 99 Rdl. 3 Mk. 15 Sk., og under Opholdet i Norge havde Skipperen med Laue Christensen, Lokken, hjemsendt400 Rdl. Resten af Pengene havde saa Skipperen

---

1) Jens Larsen Da hi var sandsynligvis af Slaegten Dahll fra Arendalegnen i Norge og var fodt i Ladestedet Naeskilen ved Arendal den s.Juni 1737 som Son af Skibsreder Lars Andersen Dahll og Hustru Anne Olsdatter Smith. Talrige Efterkommere af Jens Larsen Dahl lever endnu paa Lekkensegnen.

1) I dette Regnskab (og det felgende) er I Rdl. = 4 Mk. 4 24 Sk-

selv med hjem, dels som Vexler og dels som rede
Penge.

I Oktober 1787 gjorde Skuden sin ste Rejse til Norge.
Ladningen bestod denne Gang af:

Lasten hjem fra Norge var Trae for 91 Rdl. 3 Mk. 4 Sk., og Udgifterne ved Rejsen udgjorde 99 Rdl. 1 Mk. 6 Sk. Af Udgiftsposterne naevnes Folkenes Hyre, der for denne Rejse var 22 Rdl.

Efter alt at domme var Skudehandelen meget indbringende, men alligevel var Niels Jacobsens Bo fallit, thi da alle Indtaegterne var gjort op, udgjorde de kun 3697 Rdl. 5 Mk. 6 Sk., medens Gaelden og alle Udgifterne belob sig til 4759 Rdl. 4 Mk. 1 Sk. Skifte- og Auktionsomkostningerne var 581 Rdl. 14 Sk., saa Rettens Folk har ikke undset sig for at tage godt ved; >de har« — som det hedder i en gammel jysk Talemaade — >ikke slebet uden Vand«.

7. Samme Aar (1787), som Niels Jakobsen afgik ved Doden, dode ogsaa Selvejer og Skudehandler Jens LaursenafLokken. Han havde forhen vaeret Skipper for en af Byens Skuder. Enken hed Inger Nielsdatter, og

der var ingen B0rn; him fik Skudehandler Sr. Niels Jacobsentil Vaerge. En Broder til den afdode hed Peder Laursen og var bosat i Kragero i Norge; en Soster, Kirsten Laursdatter, var gift med Skudehandler Bertel Engesgaard i Lonstrup.

Boet var fattigt og blev overladt til Enken. Kreaturbessetningen
bestod kun af i sort, hjelmet Ko og 7 Faar.

En stor Begivenhed for Lokkenboeme og de omboende Fiskere og Husmaend var altid de saakaldte »Skibninger«, d. v. s. Indladning og Udlosning af Skudernes Last, naar Fartojerne laa til Ankers udenfor Lokken, i Regelen i »Kilen« mellem 2den og 3 die Revle. Ved Hjaelp af de saakaldte Fladbaade roede man Varerne ud til Skibet eller ilandfoite den udlossede Ladning. Da Lasten, som Skuderne forte hjem fra Norge, for det meste bestod af Trae, plejede man ofte, naar der var Paalandsvind, at kaste Lasten over Bord. Vinden og Bolgeslaget forte den saa i Land, men da Strotnmen langs Kysten som oftest farte den nordpaa, haendte det ikke saa sjaeldent, at Traelasten forst drev i Land ved Fureby Back, hvor den saa blev hentet af Vogne fra Lokken.

Ved en >Skibning« den I3de Novbr. 1786 forefaldt
folgende Udgifter:

Toldbod Klarering 11 Rdl. SML 14 Sk. 1 Vogn til Hjorring 3 Mk. For at fore Ballast ned 8 Sk. 4 Vognmaend a 2 Mk. 10 Sk. 17 Maend og Kvinder i Huset, og hver af disse Folk fik en Daglon af 10^—18 Sk. Ved Stranden var der ogsaa 17 Mand i Arbejde, og de fik hver en Daglon af 2 Mk. 8 Sk. Dertil kom

adskillige andre Udgifter, saa hele Udgiften ved denne
Skibning androg 57 Rdl. 4 Mk. 12 Sk.

De folgende Skibninger udviste hver et lignende Folkehold
og otntrent samme Udgift (noget over 50 Rdl.).

Blokhus havde oprindelig flest Sandskuder, men efterhaanden blev Lokken Midtpunktet for Skudehandelen paa Vendsyssels Vestkyst. I Slutningen af det iBde Aar- Jiundrede tog Lokken Luven fra Blokhus. Lokken havde da 5 og Blokhus kun 4 Sandskuder.

I Begyndelsen af det I9de Aarhundrede gik det yderligere tilbage for de andre Handelspladser paa Vendsyssels Vestkyst, thi efter Norges Adskillelse fra Danmark fulgte en vanskelig Tid, i hvilken mange Skudehandlere led store Tab og derfor holdt op med at handle. Lokken gik dog fremad og naaede til i 1827 at have 9 Sandskuder. Disse 9 Skuder kunde tilsammen rumme 2100 Tdr. Korn; den stcrste 400 Tdr. og den mindste kun 100 Tdr. Sejladsen fra Lokken gik mest til Norge, og det var isaer Korn, der handledes med; men hvert Efteraar sejlede to af Skuderne til Altona med Huder, Skind, Uld og Smor. En enkelt Gang sejlede en Lokkenskude til England, og den var i Regeien iadet med Ben, gammelt Jem og Tovvaerk, der var indkobt ved Strandingsauktioner. Paa Tilbagerejsen var Englandsfarerne som oftest ladet med Stenkul, Stentoj og Slibestene.

Blev Skuderne overfaldet af en Paalandsstorm, medens de laa paa Reden ud for Lokken, maatte de gaa til Sos eller drive i Land. Om Efteraaret, naar Skuderne skulde laegge op for Vinteren, lod man dem ogsaa drive i Land. Der skulde 24 Mand til at skyde Fartojerne op paa Stranden. Naeste Foraar slaebte de 24 Mand atter Skuden ud i Havet. For at det tunge Skib kunde glide lettere,

lagde man Bjaelker, der var indsmurt med gron Saebe, under dels Bund og vadede saa langt ud i Havet, at Skibet kunde svomme, hvilket som Regel ikke skete, for Maendene stod i Vand til Halsen.

Men naar >Skibningen« var forbi, vankede der mange Dramme, og saa taenkte man ikke mere paa det kolde Bad. For at saette en Skude op paa Stranden fik hver Mand 32 Sk. Udsaetningen betakes derimod med 48 Sk. pr. Mand. I Aaret 1825 udfortes der 3697 Tdr. Rug, 4995 Tdr. Byg og 1459 Tdr. Havre fra Lokken, og Aaret efter, i Misvaekstaaret 1826, var Udforselen 3567 Tdr. Rug, $191 Tdr. Byg og 949 Tdr. Havre. Det meste af dette Korn gik til Norge.

Henimod Midten af forrige Aarhundrede havde Lokken sin Glansperiode. n Fartojer (Skonnerter, Galeaser og Jagter) sejlede paa Norge, England og Holland. Der udfortes nu ca. 30000 Tdr. Korn aarlig.

Da Banen i 1871 fortes igennem Vendsyssel til HJoring og Frederikshavn, var Lokkens Stortid forbi, og siden er det gaaet tilbage for Byen. Den sidste Sandskude blev ophugget for faa Aar siden.

Deter Fiskeriet, som har holdt Byen oppe, og da Lokken ikke laengere var Havnestad eller rettere Udskibningsplads for Hjoring, kom der Fart i Fiskeriet. 1827 var der kun 10 Fiskerbaade ved Lokken. Nu er der en stor Fiskerflaade, og Fiskeriet drives med stor Dygtighed og Energi.

5. Løkken ved Begyndelsen af det 19de Aarhundrede.

Byens Omraade omfattede lidt over 30 Tdr. Land eller nojagtigere 432,390 □ Alen. Nordskellet var lige og gik fra Stranden i ostlig Retning 320 Alen ind i Landet. Det ostlige Byskel dannede omtrent en ret Vinkelmed Nordskellet og havde en Lsengde af 670 Alen.

Sydskellet var uregelmaessigt og gik i sydvestlig Retning. Det fulgte for det meste en lille Back, som hedder Lerbsekog lober sonden om Byen. Fra Fureby Backs Udlobog til Lokken Bys Nordskel var der ca. 900 Alen.

I Aaret 1810 var der ca. 50 Huse i Lekken. De fleste Huse laa i den nordlige Del af Byens Omraade og vendte alle i Retningen ost-Vest. Helt ned mod Sydost laa en storre Gaard, bestaaende af 3 Huse, og lidt nordfor denne laa en anden stor Gaard (sandsynligvis Kobmandsgaard), der bestod af 2 Huse, hvoraf det nordre havde en Kvist imod Syd. Vestfor denne Gaard og helt ude ved Havbakken laa »Batteriet«, der var anlagt til Forsvar mod fjendtlige (sasrlig engelske) Landgangsforsog. Batteriet laa paa en hOJ Klitbakke, var sekskantet af Form og maalte ca. 80 Alen i Tvaermaal. Det blev nedlagt efter Krigen 1807^— _H> °g en a^ Klitbakkerne vestfor Lokken baerer endnu Navnet.

I det forlobne Aarhundrede har Byen udvidet sig sserlig mod ost og Syd og naar nu langt ud over den gamle Bygnense. Bymarkens Nordosth)orne laa efter det gamle Bykort fra 1810 der, hvor Hovedlandevejen og den nu nedlagte nordre Strandvej stoder sammen, og Byens gamle ostskei gik lige i sydlig Retning fra dette Punkt. Man vil derfor s6, at en stor Del af den nuvaerende By ligger udenfor det gamle Byskel, og saerlig, efter at Byen har faaet Jernbane, og Banegaarden er bygget et Stykke ostenfor Byen, vil Fremtidens Lokken sikkert blive bygget endnu lasngere mod ost, da Banegaarden bliver det Centrum, hvorom Byens Forretningsliv samler sig.

Den sidste Sandskude er forlaengst forsvunden fra
Reden udenfor Byen, og den sidste Skudehandler emu
en aeldgammel Mand. Tiderne forandres, og MenneskenesLevesaet

nesLevesaetog Handlemaade bliver anderledes. FiskerogSkudehandlerbyen Lokkens Saga er ogsaa snart glemt, og Kilderne, hvoraf man kan soge Oplysning om Byens Fortid, er kun faa og magre.

Deter dog mit Haab, at foranstaaende Udpluk med
sine torre Talstorrelser maa kunne bidrage sit til at lofte
lidt af Sloret, der skjuler Fortiden for vort oje.