Anders Norberg m.fl.: Tvåkammarriksdagen 1867-1970. Ledamöter och valkretsar, Band 3. Blekinge län, Kristianstads Län, Malmöhus Län. (Sveriges Riksdag og Almqvist & Wiksell, 1986). 316 s.

Sverige har maerkvaerdigvis ikke tidligere haft et egentligt politisk-biografisk opslagsvaerk, og deter dette savn, den svenske rigsdag nu har radet bod pa.

Man har valgt at starte med tokammerrigsdagens periode (1867-1970), og man har ogsa valgt at inddele vaerket lansvis, dvs. at bruge den valgkredsinddeling, der har vaeret gaeldende siden forholdstalsvalgmaden blev gennemfort. Det giver en del fordele, men ogsa visse ulemper - for eksempel med hensyn til personsogningen, sa laenge der ikke findes et nationalt personregister.

Men koncentrationen om de enkelte lan - hvoraf dette bind omhandler henholdsvis Blekinge, Kristianstads og Malmohus lan - giver en god anledning til at bringe en indledende kort fremstilling af sociale og politiske udviklingstraek i hvert af disse lan i perioden 1867-1970. Da bindet ogsa har en indledning ledningom den generelle udvikling af periodens svenske partisystem (ligeledes forfattet af professor Sten Carlsson), giver det ogsa vaesentlige dele af en almindelig politisk historie og dermed ogsa andet og mere end politikerbiografierne.

Selv om indledningerne ikke gar dybt, knytter vaerket sig alligevel herved til de nyere parlamentsbiografier, der ogsa indeholder analyser osv. i tilknytning til den egentlige biiografidel. Men der er altsa ikke tale om analyser af rigsdagsmaendenes sociale og politiske karriere, saledes som biografierne vel egentlig laegger op til?

Biografierne af de mange rigsdagsmaend er sogt gjort sa objektive og faktuelle som muligt, og det virker, som om deter lykkedes godt. Prisen er en vis opremsende stil, og da der af pladshensyn er en udstrakt brug af forkortelser, er der forst og fremmest tale om et faktuelt opslagsvaerk - og ikke et vaerk med biografier med selvstaendig litteraer og politisk-analytisk vaerdi.

Det kan ogsa fremhaeves, at biografiernesystematisk
opregner en raekke
opgaver og indsatser i forbindelse med

de pagaeldendes gerning i Riksdagen, hvad der naturligvis er yderst hensigtsmaessigt.Det ses imidlertid sjaeldent gennemfort sa systematisk og konsekventom

I det hele taget giver vaerket - og andre tilsvarende - anledning til at sporge, om tiden mon skulle vaere inde til at begynde at overveje en fortsaettelse af den danske pendant med rigsdagsmaendene 1848-1948 (Elberling og Elberling, 1949-50)? Ogsa her i landet er der vel behov for et velredigeret og systematisk parlamentarisk-biografisk opslagsvaerk, der daekker ogsa de seneste artier?