Jørgen H. Barfod: Chr. IV's Nyboder. Nyboders første 100 år. (Maritim Kontakt 5, 1983). 208 s.

I 1882 udgav praesten og marinehistorikeren H. D. Lind sin bog om »Nyboder og dets beboere, isaer i aeldre tid«, og i 100 ar har den staet som fremstillingen af marinebydelens historic

Da Lind selv var vokset op i kvarteretsom

retsomson af en snedkermester ved Orlogsvaerftet, havde han - pa trods af sin bogs undertitel - lagt hovedvaegten pa Nyboders yngre historic

Jorgen Barfod udfylder derfor et hul i vor viden om kvarteret ved at skildre Nyboders historie fra grundlaeggelsen og 100 ar frem.

Der indledes med en fortrinlig beskrivelse af kongens by, og det belyses, hvordan han systematisk onskede at modernisere Kobenhavn gennem ambitiose

Forfatteren papeger, hvordan Nyboders grundlaeggelse havde noje sammenhaeng med kongens drom om at gore Kobenhavn til en moderne hovedstad. Han havde et klart blik for, hvorledes havnen og fladens forhold kunne moderniseres med tojhus og proviantgard i byens hjerte, beskyttet af den nye by og volde ved grundlseggelsen af Christianshavn.

I den anden ende af byen skulle voldene ogsa lukke mod havet, og her pa det sumpede terraen fandt kongen sa plads til anlaeggelsen af en helt ny bydel til fladens folk.

Barfod beskriver, hvordan kongen med stor interesse fulgte opbygningen af kvarteret, og paviser, hvorledes fladens folk her fik de bedste boligforhold. Nyboder kunne imidlertid med sine 600 lejligheder ikke rumme alle fladens ansatte, sejlende som handvaerkere, og allerede tidligt matte de efter tidens malestok rummelige lejligheder efterhanden deles af to familier.

Det har vaeret et hovedformal for forfatteren at folge familierne i de enkelte huse. Det star saledes klart, at der var stor interesse for boligerne. Gennem de sakaldte husboger pavises, hvorledes enker hurtigt blev gift igen - naturligvis med en yngre boligberettiget mand fra fladen, for sa kunne hun blive boende og han fa en af de eftertragtede

Bogens hoveddel bestar af sadanne hus- og beboeranalyser, og det fremgar, at nogle kvarterer var finere end andre. Denne del af fremstillingen er vel nok belastet af for mange deta!jer, men et levende indtryk af livet i 1600arenes Nyboder trader dog tydeligt frem.

Barfod slutter med en kort beskrivelse. af Chr. V's aflaeggerkoloni - Badsmandskolonien pa Moen, der blev skabt i 1696. Den forsvandt imidlertid hurtigt efter indforelsen af den almindelige indrulleringsordning fra 1702. Kongen behovede herefter ikke laengere at sikre sig gode sofolk mod at stille bolig og andre faciliteter til radighed.

Deter en spaendende fremstilling, opbygget pa et delvist hidtil übenyttet kildemateriale. I sit forord opfordrer forfatteren da ogsa til fortsat forskning i emnet - ikke mindst til yderligere studier i det ukendte materiale fra Skipperboderne og Badsmandskolonien pa Moen.