Peter Michelsen: Rejsegilde i Danmark. (Nationalmuseet, 1983) 166 s. III.

Dansk Folkemuseum indsamler ikke alene genstande fra den naermere og fjernere fortid, men ogsa beretninger om folkelivets skikke i videre forstand, ikke alene for at belyse baggrunden for den made, tingene blev brugt pa, men ogsa fordi skikkene i sig selv er vaerdifulde fuldeminder om et fortidsliv, der er udsat for snart at forsvinde. Ved sporgelister og pa anden made er der indsamlet et stort materiale, hvis vaerdi fremtiden forhabentlig vil skonne pa. En af disse endnu levende skikke er rejsegildet, hvis historie er behandlet af overinspektor P.M. Michelsen. Dets optraeden kan folges tilbage til 1543, men er maske aeldre. Beretningen er dog samlet om det, der har kunnet fremskaffes fra nutiden af oplysninger og fotografier.

Rejsegilde efterlader ikke genstande, som kan gemmes for i fremtiden at fortaelle om denne skik, sa deter de mundtlige og skriftlige meddelelser, der fylder bogens blade, og deter ganske enestaende, at en tomrermester i Arhus har ladet udfore en stang af jern, som indgik i dekorationen ved de rejsegilder, han vanned til at foresta. Selv om de nutidsberetninger, bogen bygger pa, tilsyneladende er palidelige, underkaster Peter Michelsen dem en noje kritik, og dette kapitel raekker ud over bogens emne, fordi det har gyldighed for alle undersogelser, der hviler pa meddelelser fra andre. For at der kan svares rigtigt, ma sporgsmalet formes rigtigt, og alle slags misforstaelser kan alligevel fremkomme. Peter Michelsens bog har derfor ved sin raetode betydning for andre end dem, der dyrker rejsegildets historie.