Hans Chr. Johansen, Per Boje og Anders Monrad Møller: Fabrik og bolig. Det industrielle miljø i Odense 1840-1940. Vol. 79 i skriftrækken: Odense university studies in history and social sciences. (Odense Universitetsforlag,

I 1974 ivaerksatte det humanistiske forskningsrad et projekt - et sakaldt initiativ - om industrialismens bygninger og boliger. Formalet var at belyse og beskrive det industrielle miljos opkomst i Danmark i arene mellem 1840 og 1940 med saerlig henblik pa samspillet mellem fabrik og bolig. Undersogelserne skulle laegges forskelligt an, dels med behandlinger af forholdene pa enkeltvirksomheder, men ogsa med bredere analyser af et storre samfunds fremvaekst og udvikhng. Som et velegnet emne for en sadan omfattende analyse valgtes den gamle kobstad Odense. Den blev valgt, bl.a. fordi den efter danske forhold tidligt blev praeget af industrivirksomheder, men ogsa fordi den industrielle udvikling satte ind over en bred front, selv om tekstilindustri, jern- og metal- samt naerings- og nydelsesmiddelindustrierne horte til blandt de aeldste virksomheder og fortsat forblev dominerende elementer i industrialiseringsbilledet. Pa trods af disse afgorende omrader blev ganske mange brancher repraesenteret, og det var da ogsa en kolossal udvikling, byen undergik i disse 100 ar, hvor indbyggertallet blev 10-doblet. Og deter netop opdette - samspillet mellem befolkning, boliger og arbejdspladser, projektet skulle soge at afdaekke.

I indledningen til bogen praeciserer forfatterne, at sigtet med undersogelsen ikke har vaeret traditionel industrihistorie, men en undersogelse hvori industriarbejdernes sociale forhold star i centrum og det indebaerer da ogsa, at hele bogens emneafgraensning er bestemt af forskningsprojektets rammer.

Forfatterne har delt opgaven kronologisk imellem sig. Hans Chr. Johansen behandler tiden 1840-1870, hvorefter Per Boje daekker arene frem til 1914, mens Anders Monrad Moller slutter undersogelsen af med en beskrivelse af udviklingen frem mod ar 1940.

Deter helt abenbart, at forfatterne har sogt at gore deres behandlinger sa parallelle som muligt: Forst bringes en status over by en, sa folger et demografisk afsnit og siden en beskrivelse af periodens fabrikker, hvorefter man vender sig mod boligerne og deres lokalisering. Undervejs omtales kilder og saerlige problemer med anvendelsen af dem, og endelig sluttes hvert hovedafsnit af med en fortegnelse over benyttet kildemateriale og anvendt litteratur.

Hele fremstillingen er bygget op omkring et taetmasket net af tabeller, hvis grundlag yderligere kan studeres gennem en vedlagt microfiche med 91 siders

Resultatet af det meget omfattende arbejde er blevet en meget indgaende behandling af en dansk kobstad. Det er ikke blevet en populaer fremstilling, for den kraever en betydelig indsats af laeseren. Den er saledes fyldt med detaljer,men der er en sammenhaeng i dem, og det betyder, at den, der virkeligonsker at arbejde med byens industrialiseringshistorie,her kan skabe sig et helt enestaende nuanceret billede.

Man kan folge byens geografiske udviklingog bebyggelse, lokaliseringen af industrien og bosaettelsen af de enkeltevirksomheders fremvaeksten af nye boligkvarterer, beboertalog husstandsstorrelser og sa naturligvis hele udviklingen i byens brede erhvervsliv, fulgt op af en behandlingaf de enkelte brancher og lejlighedsvisogsa af enkeltvirksomheder.

Forfatternes holdning til industrialiseringen af byen ma vel nok siges at vaere positiv. Industrialiseringen betod en forbedring af savel de sociale som miljomaessige forhold for arbejderbefolkningen: En paviselig reallonsfremgang og et forbedret arbejdsmiljo er det direkte vidnesbyrd herom.

Deter et imponerende kildemateriale, forfatterne har mattet behandle for at tegne det indgaende billede af livet i Odense. Deter derfor ogsa naturligt, at der synes at vaere en raekke oplagte kildegrupper, forfatterne ikke har benyttet: Sagforerarkiver er bekendt for at give et bredt billede af alle samfundets forhold savel erhvervsmaessigt, familiemaessigt som socialt. Dansk Tarifforeningens materiale er naeppe heller benyttet i fuld udstraekning, alene tilfaeldigt bevarede tegninger i landsarkivet i Odense, men ikke de omhyggelige og regelmaessigt nybearbejdede beskrivelser, der findes i selskabets store arkiv i Erhvervsarkivet. Brancheorganisationernes materiale kunne ogsa med stort udbytte have vaeret benyttet: londannelse, kartelaftaler med opdeling af markeder og/eller produktioner kunne vaere fulgt. Specielt kunne der her peges pa det meget omfattende arkiv fra Sammenslutningen af arbejdsgivere inden for jern- og metalindustrien i Danmark, hvis arkiv fra arene efter ca. 1890 er tilgaengeliggjort i Erhvervsarkivet . Ulykkesindberetningsmateriale fra bl.a. Jernets Ulykkesforsikring kunne ogsa have tegnet et billede af det industrielle miljo og dets arbejdsulykker, og hermed berores et vaesentligt punkt i bogen.

En raekke abenlyse forhold synes ikke behandlet, hvilket ikke kan forklares med manglende kildedaekning. Her taenkes pa aendringer i fabrikkernes indretning og produktionsprocesser: Indretning af arbejdspladser med placering i forhold til adgangsveje og dagslys, beskrivelser af maskiner, sociale faciliteter med omklaedningsrum, frokoststuer, vaskerum og toiletter for blot at naevne nogle omrader. Her kunne igen materialet fra Dansk Tarifforenings arkiv have givet svaret, ligesom materialet fra foreningens saerlige driftstabsforsikringer kunne have fuldstaendiggjort billedet med beskrivelser af arbejdsprocesser og maskinbestand.

Bogen er rigt illustreret med savel billedmateriale, kort samt grafiske illustrationer, men desvaerre er det helt abenbart, at ikke alt har vaeret lige velegnet til reproduktion. Nogle billeder star saledes med forlaeggets grove raster, mens kort baerer praeg af at vaere reproduceret direkte pa forfatternes manuskript - hvorved de i en raekke tilfaelde er blevet endog ganske svaere at aflaese - de burde naturligvis have vaeret nytegnet.

Alt dette er kun skonhedspletter. Tilbage star at konstatere, at med dennebog i handen vil adskillige kunne hente inspiration til at arbejde med industrihistorie.Man ma habe, at bogen helt eller delvis kan inspirere til tilsvarendeundersogelser rundt orn i landets kobstaeder - for vi ved endnu ikke, oin udviklingen i Odense var repraesentativ for den danske udvikling i arene mellem1840-1940. Og deter vel netop et af formalene med forskningsradets initiativer:At udvikle nye forskningsfelterog stimulere interessen for disse.

Begge dele er i hoj grad opfyldt med
denne vaegtige publikation.