Merete Birkelund: Troldkvinden og hendes anklagere. Danske hekseprocesser i det 16. og 17. rhundrede et bilag om processerne i Østjylland. (Arusia - Historiske skrifter III, 1983). 171 s., ill.

De senere ar har bragt adskillige arbejderom hekse, heksetro og hekseprocesser,bade i udlandet og i Danmark. Udgangspunkterne for interessen har vaeret mange, historiske, kirke- og religionshistoriske,juridiske, riske,kvindehistoriske,og kvaliteten af arbejderne har vasret meget forskellig.I flere tilfaelde ser man her politiske eller propagandistiske mal forlede forfatteretil

fatteretilat fremlaegge misforstaede,
fordrejede eller alt for forenklede
synspunkter.

Her er det en fornojelse at laese Merete Birkelunds redelige og rationelle undersogelse. Hendes udgangspunkt er overvejende juridisk, og ud fra en analyse af trolddomslovgivningen og datidens processuelle retspraksis undersoger hun en raekke retsreferaters oplysninger om de anklagede og anklagerne, anklagens indhold og de domtes tilstaelser, metoderne i trolddomsudovelsen og de vigtige forskelle mellem den folkelige og den laerde trolddomsforstaelse, saledes som disse kommer til udtryk i anklagerne og tilstaelserne. Endelig behandler hun de situationer i lokalsamfundet, der var baggrund for trolddomsbeskyldninger, og processernes funktion. Tidsrammen er perioden fra reformationen til ca. 1700, da processerne i det vaesentligste var hort op.

Bogen indledes med korte redegorelser for hovedlinjer i den meget omfattende lokallitteratur, herunder den endnu forholdsvis sparsomme danske, og for den europaeiske baggrund. Med rette fremhaever hun de senere ars lokalundersogelser, der kuldkaster de mange teorier, som forsoger at finde en entydig forklaring pa processerne.

Fremstillingen bygger dels pa en generel undersogelse, der pa grundlag af det ret omfattende, men spredte og noget tilfaeldige trykte materiale giver et overblik for hele landet, dels pa den egentlige undersogelse, lokalundersogelsen, hvis omrade er datidens administrative omrader Arhusgard, Skanderborg og Akaer len eller stort set det omrade, der indtil 1970 udgjorde Arhus og Skanderborg amter. Forstnaevnte undersogelse vil vaere en vaerdifuld, meget nyttig indgang for fremtidige hekseforskere, ikke mindst pa grand af den minutiose litteraturliste og kortet og graferne over processernes geografiske fiskeog kronologiske fordeling. Sidstnaevnte er et vasgtigt bidrag til udforskningen af hekseprocessernes religiose og sociale indhold og baggrund og er sa meget mere anvendelig, som undersogelsens materiale er fremlagt i form af fyldige referater i et bilag (bilag 111, s. 138-68).

Efter en kort redegorelse for kildematerialet til de to undersogelser, herunder problemerne med at finde supplerende materiale til landstingsdombogerne, folger den egentlige fremstilling. En kort optakt gives med gennemgangen af en konkret sag, sagen mod Margrete Munks i Arhus 1618. Derefter folger den systematiske fremstilling, i afsnit om retsgrundlaget for hekseprocesserne og processernes geografiske og kronologiske fordeling, dommene, de anklagede og anklagerne, anklagernes indhold og tilstaelserne, trolddomsudovelsens metoder og arsagerne til trolddomsbeskyldninger, den folkelige og den laerde tradition og trolddomsanklagens funktion. Man bemaerker her et vaerdifuldt samspil mellem resultaterne fra den generelle og den lokale undersogelse.

Merete Birkelunds fremstilling og argumentation er velunderbygget og solid, og hun fremlaegger mange gode iagttagelser. Dog bemaerker man undervejshendes brug af 1787-folketaellingenstalforhold mellem gifte og ugiftekvinder og enker over 30 ar i diskussionenaf forholdet mellem absolutte og relative tal for gifte, enker og enlige blandt de hekseanklagede (s. 61, note 77). Med baggrund i fordelingen 1787 af kvinderne over 30 armed 82 % gifte,4 % enker og 14 % ugifte finder Merete Birkelund, at de enlige kvinder var staerkt overrepraesenteret i hekseprocesserne.Undersogelser synes dog at tyde pa, at de enlige kvinder og enkertalmaessigt spillede en storre rolle i 1500-1600arenes byer; i en by som Ribeudgjorde

beudgjordede saledes henimod en
tredjedel af skatteyderne, dvs. de
voksne husstandsoverhoveder.

Ligeledes bemaerkes, at Merete Birkelund med udgangspunkt i det anvendte kildemateriale har dannet sig den opfattelse, at de fleste anklagede horte til blandt de fattige og i middelstanden (s. 63), og sammenhaengende hermed finder hun, at det kun er yderst sjaeldent, at magtfulde personer ses at vaere blevet anset for at vaere troldfolk. Naermere analyser af f.eks. processerne, som gengives i den af hende selv benyttede bog af David Gronlund om hekseprocesserne i Ribe, viser dog, at det ikke var sa helt sjaeldent, at okonomisk og socialt hojtstaende personer blev anklaget, ganske saerligt ikke, nar man tager overklassens talmaessigt ringe storrelse i betragtning. I sadanne tilfaside ser man i processerne udtryk for et modsaetningsforhold mellem darligere stillede og bedrestillede, og deter ikke rigtigt, nar Merete Birkelund haevder, at magien ikke blev anvendt med videre perspektiv end som forsog pa at skaffe sig talelige vilkar blandt sine umiddelbare naboer (s. 10). Direkte siger Merete Birkelund, at hun ikke er enig med de teoretikere, der ser trolddom som udtryk for et socialt opror (s. 103); men hun naevner dog selv en sag, der giver udtryk for oplevelse af et socialt modsaetningsforhold (s. 103, note 123), og der kunne yderligere naevnes adskillige sager med udtryk for sociale modsaetninger, for smafolks oplevelse af social forurettelse i forhold til de velstillede og deres onsker om haevn. Sociale forhold vil formentlig i ikke fa tilfaelde ved analyser af godt overleverede hekseprocesreferater vise sig at vaere de dybereliggende arsager, mens onsket om at finde en forklaring pa ellers uforklarlige begivenheder, som Merete Birkelund selv mener at se som et tilbagevendende bagevendendetraek i naesten alle processerne, blot er et mere overfladisk traek, det konkrete udgangspunkt ved starten af en hekseproces. Denne opfattelse haevder Merete Birkelund vel i virkeligheden ogsa selv, nar hun mener at have vist, at trolddomsbeskyldninger naesten altid havde rod i situationer med forudgaende fjendskab og stridigheder (s. 116). Sadanne stridigheder ses ofte at vaere opstaet pa grund af okonomiske modsaetninger, sociale forurettelser, frustrationer pa grund af okonomisk tilbagegang.

Merete Birkelunds bog er velskrevet og som fremstilling spaendende laesning, og med den klare opbygning, litteratur - og kildelisterne og bilagene med lovparagraffer og procesreferater vil den vaere et nyttigt hjaelpemiddel for fremtidige hekseforskere.