H.N. Garner: Konge, knes og bisp. Venden og Danmark. Naboer gennem 1200 år. (Poul Kristensens Forlag, 1984). 1015.,.96kr.

I mere end 700 ar, til Frederik 9.s dod i 1972, bar de danske konger titlen »de venders konge«. Baggrunden i det engangsa naere forhold mellem Danmark og Venden giver H. N. Garner i denne lille bog. I en kort indledning skildres nogle hovedtraek af det vestslaviske folk vendernes aeldste historie og deres omrade langs ostersokysten fra ostpreussentil Holsten, mellem Saale og Elben. Derefter folger den egentlige

freinstilling, der er opbygget annalistisk.Vi horer her pa grundlag af Adam af Bremens bispekronike, holstenerenHelmolds slavekronike, SaxosDanmarks-historie og en laengere raekke fremstillinger om forholdet mellemdaner, saksere og vender, mellem den danske konge og Sjaellands biskop pa den ene side, Rygens konge og de ovrige vendiske fyrster, med titlen knes, pa den anden.

Helt frem til reformationen 1536, da Rygen losrev sig fra Roskilde stift, var forbindelserne taette, og Garners fremstilling er fyldig; derefter bliver »arbogsnotitserne« mere sporadiske. Arbogsformen medforer, at laeseren selv mi skabe sig overblik og se sammenhaenge, og selv om fremstillingen er meget nogtern, star man med en vis usikkerhed over for det forhold, at en sadan fremstilling ma bygge pa flere kilder med stik modsatrettede tendenser, samtidig med, at Garner har den opfattelse, at man ved addition af flere nationale synspunkter og division med antallet vil kunne naerme sig den objektive

Bogen afsluttes med en laengere liste over de synlige historiske mindesmaerker fra vendertogenes tid bade i. Danmark og i Venden. Undervejs er teksten stottet af en raekke billeder af disse mindesmaerker, billeder fra en for de fleste danskere ret ukendt verden, som tempelborgen Arkona, kirkerne i Colbaz, Doberan, Bergen og Dargum, klosteret Eldena m.m. Deres placering fremgar af flere af de nyttige kort, som bogen er forsynet med. I den afsluttende litteraturliste er det seneste vaerk fra 1977, og deter undgaet forfatterens opmaerksomhed, at kong Godfreds voldanlaeg mellem Ejderen og Slien, omtalt 808, ikke laengere betragtes som det aeldste Danevirke.