Eric Christiansen: Saxo Grammaticus. Books X-XVI. The text of the first edition with translation and commentary in three volumes. (BAR International Series S-84, S-118 iii., Oxford, 1980-81).

Da de middelalderlige handskrifter af Gesta Danorum kun er bevaret i magrefragmenter, ma al udforskning af Saxos tekst begynde med Editio Princeps,Kristiern Pedersons Parisertryk fra 1514. Det var en bestseller, der kom i flere oplag i Basel og Frankfurt am Main i det sekstende arhundrede. Soro-professoren, Stephan Johannes Stephanius slog ind pa en ny vej, da han i 1645 udgav Saxo med en tekst, hvis ordlyd var gennemrettet, bade for at tilpasses klassiske normer og for at forbedres i meningen, hvor denne forekomdunkel. Som den forste forsynedeStephanius

af dem er pa noget letflydende dansk, men Olriks er nok den mest kunstlede og gammelmodige. Winkel Horns oversaettelse i den nye billigudgave er saledes »bedste kob« pa dansk. Til videnskabeligtbrug ma man anbefale de nye annoterede engelske oversaettelser:Peter Fishers og Hilda Ellis DavidsonsCambridge-udgave af sagnhistorienog det Oxford-vaerk, der her skal anmeldes:

Eric Christiansens oversaettelse til engelsk af Saxos X-XVI Bog er pa en gang radikal og traditionsbevidst. Som tekstgrundlag vaelger han Kristiern Pedersons Parisertryk og folger det overalt, hvor dets tekst giver mening - og det gor det tit. I hvert opslag bringer Eric Christiansen en nedfotograferet side af Editio Princeps modstillet og omgivet af hans engelske oversaettelse; her gengiver han sa vidt muligt Saxos lange krusede saetningsbolger. Resultatet er et ikke helt let engelsk, men arbejdet med at kontrollere oversaettelse mod tekst bliver forenklet. Deter forste gang, denne del af Saxos vaerk oversaettes til noget andet sprog end dansk og stilles til radighed for moderne international historieforskning. Allerede som tekst med oversaettelse har denne udgave betydelig vaerdi for danske historikere.

Det, der gor Eric Christiansens Saxo til et uomgaengeligt hjaelpemiddel for forskere i det ellevte og tolvte arhundredes Danmarkshistorie, er hans apparat. Hans »notae überiores« er i sandhed »overflodigt« fyldige. Foran noterne til hver af Saxos Boger findes en glimrende indledning, som generelt gor rede for komposition, kildeforhold og forskningsdebat; her udkrystalliseres forfatterens personlige opfattelse af Saxo som kilde og historiker. Sa folger noterne. Allerforst gor de naturligvis rede for de steder, hvor ogsa Eric Christiansen har mattet rette i forhold til teksten, og naevner desuden de mere tiltalende rettelsesforslag, andre har bragt; i tilgift forklares nogle af Saxos klassiker-citater med oversaettelse og skitsering af de situationer, de hentyder til; og der laegges et betydeligt arbejde i at pavise Saxos paralleller til hans samtids store politiske taenker, Johannes af Salisbury. Den saglige annotering er dog langt mere omfattende og bringer referater af det sidste halvandet hundredes ars forskning pa dansk, norsk, svensk, islandsk, engelsk, tysk, fransk samt russisk og polsk. Hertil kommer sa de meget rigelige henvisninger til middelalderlige kildeskrifter, bade norrone og latinske. Siden Steenstrup har vist ingen haft det overblik over disse fremmede kroniker, man kan skaffe sig her. Nar Saxo omtaler retslige forhold, bringes referater af landskabslovene - altid med skyldigt hensyn til, at de er yngre; hver gang Saxo naevner en person, bringes om muligt en genealogi; Saxos hentydninger til udenlandske forhold medforer uomgaengeligt en bredere, politisk redegorelse, ligesom hans stednavne giver anledning til fyldige topografiske notitser. Genealogiske tavler, bispelister og talrige kort afrunder vaerket.

Som genre indbyder »notae überiores«til digressioner; alligevel maerker man i Eric Christiansens apparat hans samlende personlige holdning til Saxoforskningen,hvor hansom englaender star uafhaengigt af den skandinaviske historikerverdens stridbare floje. Skont han bryder med det nittende arhundredesog Olrik-generationens udgiverprincipper,inddrager han den aeldre forsknings synspunkter; den grundlaeggende sympati for Saxo, der la bag deres intime kendskab til hans vaerk, finder genklang. Omvendt ma man sige, at vel har han om nogen tilegnetsig Curt Weibulls hovedtanke om Saxo som den laerde skribent, men han

godkender ikke mange af de enkeltargumenter,Curt Weibull bygger sin sag pa. Weibull'erne og Arup var jo ogsa kritiske mod Saxo i den banale forstand,at de ikke kunne lide ham. Eric Christiansen ser i Saxos naere omgang med Absalon en garanti for hans trovaerdighedog har mindre sans for, at hans tjeneste for Hvidernes og Valdemarernessag kunne styre hans oplysninger.Om Sven Aggeson mener han, at Saxo har brugt Svens vaerker som grundlag for sin beretning om det tiendeog ellevte arhundrede, men han finderdet ikke godtgjort, at Saxo har kendt de senere partier af Brevis Historia( - hvordan han sa skulle have kendt forste, men ikke sidste del af samme lille bog, forklares ikke). Om Knytlingesagas gengivelse af Danmarkshistorie fra 1140-86 mener Eric Christiansen i indledningen til 14' Bog, at den er uafhaengig, at Saxo ikke kan bevises at have kendt dens grundlag og altsa ikke kan vises at polemisere aktivtimod den. Hovedargumentet er, at Saxo ville have overtaget den omhyggeligekronologi i det lille vaerk, hvis han havde kendt det. Men nar Knytlingapludselig viser lighedspunkter med Gesta Danorum, pastar noterne inkonsekvent,at sagaens fremstilling bygger pa Saxos. Dette er metodisk vilkarlighed.Problemet er nok storst, hvis man skal vinde mening i Knytlingesagas beretning;den er tendensmaessig konsistent,hvis man gar ud fra, at den byggerpa en beretning fra den tidlige Valdemartid,mens man ma tillaegge dens forfatter en helt maerkvaerdig psykologi,hvis man skal taenke sig, at han har bikset sin fremstilling sammen ud fra Saxo-afhasngige og fremmede oplysninger,krydret med tilfaeldige aendrin.ger.Curt Weibulls opfattelse af, at Saxosberetning bygger polemisk pa Knytlingesagaskilde, giver et psykologisk sammenhaengende, men mindre flatterendebillede rendebilledeaf Saxo som historiker. Eric Christiansens synspunkt tjener i hojere grad et apologetisk end et videnskabeligtformal - Men hvor finder man en serios videnskabelig forfatter, man ikke kan blive uenig med?

Der er lagt et betydeligt grundlaeggende arbejde i Eric Christiansens Saxo-udgave. Nar dette stort anlagte vaerk ikke kan siges at opfylde sin mission, lader det sig se som folge af en vaesentlig brist: Der mangier et forord. Der mangier det obligate forord, hvor forfattere"n takker sine laerde venner for at have laest hans manuskript og pavist hans brolere, samt takker sine studenter for at have laest korrektur. Der er ikke blevet laest korrektur, og folgelig er der alt, alt for mange fejl. I selve teksten er der ikke fa »tyrkfejl«. De fleste er gennemskuelige, som nar »and end« skal vaere »an end«. Men pa siderne 357-58 mangier der to-tre linier om, at aerkebiskop Eskil taber et slag mod Oluf Haraldson, giver gidsler og svaerger ham troskab; side 404 mangier en linie om, at Svend Grathe gjorde Valdemar til voldgiftsmand med Knuds samtykke; side 508-09 mangier en linie om, at Absalon laegger Karenz-boerne pa sinde, at deter lidet bevendt med deres guds magt; og pa side 567 er oversaettelsens overste linie ulaeselig. Der kan godt herudover vaere vaesentlige, uopdagede fejl i oversaettelsen.

Deter dog i apparatet, at fejlene myldrer frem pa jord. Fejl i forfatternavne(La Tour for la Cour), fejl i titler,i raekke- og bind-nummer, i arstal, i samtlige typer af bibliografiske oplysninger.Vaerst er de mange saglige fejl. Et par eksempler fra fejlenes mangfoldighedkan traekkes frem: Side 163 note10 lader os vide, at Hakon Adelstensfostredode pa en 0 »Skolm« - Hakon dode ved Fit jar pa oen Stord (i selskab med sin hirdmand, Thoralf Skolmson). De uklarheder, der rader i

note 2 side 264 om Dronning Bodils slaegt, opvejes af, at note 23 senere bringer den rigtige henvisning. Men note 41 side 894 citerer Troels Dahlerupfor en sadan gang polsesnak om den jyske bispetiende, at man tvivler pa, at Eric Christiansen har laest den artikel »Tiend« i KLNM, han henviser til.

Trods den manglende omhu i detaljen er Eric Christiansens engelske Saxo-oversaettelse et vaerk, ethvert historisk handbibliotek ma have staende. Ogsa medlemmer af den lille kreds af seriose forskere i det ellevte og tolvte arhundredes Danmarkshistorie bor eje den - om ikke for andet, sa for selv at indfore rettelser. Man vil fa nytte af denne bog - tillige med mange aergrelser. Hver gang en oplysning inspirerer en, ma man selv til at verificere den ved egne opslag - stole pa den kan man ikke. For denne usikkerhed ma det imidlertid ikke glemmes, at det overvaeldende store noteapparat virkelig saetter laeseren i gang med at opsoge forskere og kildeudgaver, der ligger uden for danske historikeres normale horisont. Her foreligger et problematisk, men brugbart arbejdsredskab - ingen facitliste.