Poul Halkjær Kristensen: Danske tinmærker ved Holger Rasmussen (Nyt Nordisk Forlag, 1983) 119 s. III.

Ved slutningen af det forrige arhundredebegyndte man at samle stempler fra de danske guldsmede. Det var den nodvendige forudsaetning for at forsta den enkelte mesters evne og kunstneriskeholdning,

skeholdning,men listen over stempler var meget ufuldstaendig, og senere har den ene efter den anden arbejdet med sagen, sa der nu kun er fa uloste sporgsmal tilbage, nar det gaelder guldsmedene.Anderledes med kandestoberne.Deres produktion var ikke sa eftertragtet af museer og samlere som genstande af guld og solv, men vil man forsta det danske handvaerk, ma ogsa deres stempler samles, og man har ogsafaet ojet abent for, at der i deres produktion ligger vaerdier, der ikke ma negligeres. Et bevis herpa ses i de stadigstigende priser pa sager af tin.

1942 begyndte museumskonsulent P. Halkjaer Kristensen at samle maerkerne fra de danske kandestobere, og det blev et omfattende arbejde, da alt materiale i museerne skulle samles og suppleres med, hvad private ejere kunne stille til radighed, men trods megen flid naede han ikke at laegge sidste hand pa vaerket, som dog var sa vidt fremme, at dr. Holger Rasmussen kunne tilrettelaegge og udgive det. I modsaetning til listerne over guldsmedenes marker er kandestobernes ikke bragt i eftertegning, men i fotografi, sa tegnerens mellemled er undgaet, og brugeren af bogen direkte har stemplet foran sig, og kandestobernes maerker er sa individuelle, at deter nodvendigt. Eksempelvis kan det naevnes, at kandestober i Odense Niels Fr. Ebbesen Sorensen, der blev mester 1841, i sit stempel for den fineste kvalitet af tin, det engelske tin, brugte en let variation af Thorvaldsens engel i relieffet om dagen. Hos Morten Lutzen, der blev mester i Sakskobing 1757, blev englen udformet som en klassisk fortunafigur. Desvaerre er det ikke angivet, i hvilken storrelse stemplerne er gengivet.

Der er bevaret faerre genstande af tin end af solv, da de fleste ting er gaet i smeltekedlen, og bogen vil formentlig anspore til at opspore de endnu ukendte tetinsager. Dermed vil maske hidtil ukendte stempler komme frem. Halkjaer Kristensens bog bliver sikkert begyndelsen til en fornyet studium af denne side af handvaerkets kultur. Ved en ny udgave, som ma komme, nar der er samlet mere materiale, border ogsa soges i Norge, da der maske er udfort kandestoberarbejder hertil fra Danmark.