Hans Chr. Johansen: Næring og by styre. Odense 1700-1789. Udgivet af Odense Kommune (Odense Universitetsforlag, 1983). 316 s., ill.

Udgivelsen af Odense Kommunes store vaerk om byens historie skrider planmaessigt fremad, om ogsa bindene kommer i lidt tilfaeldig orden. Efter bind om besaettelsestiden, den aeldre enevaeldes tid, kulturlivet i 1700arene og den aeldste historie frem til 1559 foreligger nu Hans Chr. Johansens bind om samfundsforholdene i 1700arene.

Bindets titel er Ncering og bystyre, men det giver i virkeligheden meget mere. Her har vi den hidtil mest solide og sammenhaengende fremstilling af samfundsforholdene i et dansk bysamfundi 1700arene. Vi er vel her endnu i den forstatistiske periode, men Hans Chr. Johansen har kunnet traekke pa

materialet i den sakaldte Odensedatabase,der skyldes bl.a. ham selv, og som omfatter bade en ejendomsfil og en personfil, den forste med oplysningerfra grundtaksten 1743, brandtaksationerne1761-1811, opmalingen til bygningsskatten 1803-04 og skode- og panteprotokollernes oplysninger om ejendomshandeler, den sidste med oplysningerfra kirkebogerne 1741-90, folketaellingerne 1769 og 1787, skattelister1743-89, lavsprotokoller, borgerskabsprotokoller,skifter og lister over fattighjaelpsmodtagere og beboere pa Grabrodre hospital og i tugt- og manufakturhusetm.m.

Brug af materialet fra denne database har tilladt Hans Chr. Johansen i usaedvanlig grad at komme ind pa livet af datidens befolkning. Man far en indgaende skildring af byens befolkningsforhold og den menige odenseaners liv fra vugge til grav. Vi ser her veldokumenteret de traek, der er sa karakteristiske for det forindustrielle samfund: den store bornedodelighed og sammenhaengende hermed den lave gennemsnitslevealder, den hoje aegteskabsalder, de store fodselstal. Og endnu engang kan Hans Chr. Johansen i strid med den ofte fremforte myte dokumentere, at kernefamilien, ikke storfamilien, var helt dominerende ogsa i det forindustrielle danske samfund.

Pa denne baggrund praesenteres derefter erhvervslivet, i saerlige afsnit for de enkelte hovederhverv, handvaerk, begyndende industri, handel, landbrug, sofart, landtransport og anden beskaeftigelse, som daglejere, militaere og andre offentligt ansatte. Det meget omfattende materiale i Odense magistrats arkiv er her udnyttet i stort omfang, ligesom en raekke lavsarkiver og Kommercekollegiets arkiv. Isaer afsnittene om handvaerket og den begyndende industri bringer meget nyt til forstaelse elseaf 1700-arenes samfund.

I et afsnit om indkomst- og formueforhold ses de forskellige erhvervsgrupper i forhold til hinanden, og deres okonomiske forhold ses pa baggrund af beskatningen og prisudviklingen; i en raekke underafsnit belyses forbruget og dets fordeling pa hovedgrupperne fodevarer, beklaedning og bolig, der for flertallet af befolkningen opslugte langt storsteparten af indtaegten.

Endelig belyses i en raekke afsnit bysamfundets forhold nar det gaelder bystyret, socialforvaltningen, sundhedsforholdene og sundhedsvaesenet og lov og orden. Ikke mindst afsnittene om socialforvaltningen og sundhedsforholdene og sundhedsvaesenet giver her en lang raekke oplysninger til naermere forstaelse af den brede befolknings livsvilkar. En raekke analyser af periodens epidemier, bygget bl.a. pa Hans Chr. Johansens egne tidligere undersogelser af befolkningsudviklingen og familiestruktur i 1700-arene, giver et knugende billede af datidens vilkar pa dette omrade.

Hans Chr. Johansens bog om Odenseer velskrevet og nogtern og behandlermange spaendende problemstillinger.I stort omfang er bogen bygget pa solide analyser af et omfattende materialeaf regnskaber, skatteligninger, befolkningsstatistik.Man kunne dog haveonsket en mere udbygget undersogelseaf udviklingen i priserne, hvor bogen alene behandler kapitelstaksterne,der vel ganske vist omfatter tidens vaesentligste naeringsmiddel, korn, men alhgevel kun er en del af vareudbuddet,hvis samlede prisudvikling er af interesseogsa for en forstaelse af indtaegtsmulighedernefor de forskellige erhvervsgrupper. Pa samme made undrerman sig over resultaterne af de tilsyneladendelidt summariske undersogelser,der viser, at de hojere indtaegter skulle have vaeret beskattet forholdsvis

noget hojere end de lave re, hvilket ikkestemmer
med iagttagelser, der i ovrigtkan
gores pa dette omrade.

Teksten er praeget af ganske mange detaljer, men netop skildringen af de mange konkrete sma og store personer giver bogen liv, lader fortidens mennesker konkret traede frem for os, om end gennemgaende pa en meget nogtern made. I vidt omfang stottes teksten af velvalgte billeder, af personer, bygninger, genstande, idet der dog ikke altid er nogen saerlig sammenhasng mellem billede og tekst. Vaerdifuld er brugen af kort, ikke mindst den raekke af noget stiliserede kort, der er udtegnet via EDB og viser en raekke fordelinger over byarealet, af husenes etageantal, husstandsstorrelser, antal tjenestepiger, gamle, skomagere og handskemagere, soldater, skatteansaettelse og fattige. Disse kort ville dog i hoj grad have vundet i klarhed og overskuelighed, om de i stedet for bogstavsignaturer - som eksempelvis O, M og V for beboere, der betalte henholdsvis over og under 6 rdl. i skat eller ingen skat - havde anvendt signatures der grafisk angiver forholdene, som storre og mindre sorte cirkler, sorte, skraverede eller lyse cirkler osv., idet store eller sorte cirkler stod for hoj vaerdi, sma eller lyse cirkler for lav vaerdi, eksempelvis store og sma skatteydere osv. Sadanne kort ville direkte afslore strukturerne, uden at skulle »laeses«, tydes.

Odense bys historie udmaerker sig i usaedvanlig grad ved, at den udnytter det bevarede kildemateriale. Sjaeldent ser man en sa omfattende arkivalieliste som i Hans Chr. Johansens bog om samfundsforholdene i Odense i 1700arene. Ikke mindst er det vaerdifuldt, at der er ofret store ressourcer pa udnyttelsen af ejendomsdata- og persondatamaterialet. Dette materiale har i andre byhistorier alt for ofte vaeret stedmoderligt behandlet.

Med materialeudnyttelsen, bredden og omfanget er Odense bys historie forelobig noget helt usaedvanligt i dansk byhistorie. Ved laesningen undgar man dog ikke undervejs at bemaerke et saerligt forhold: for forfatterne selv og pa flere punkter ogsa for fremstillingens indhold og form er det vel vaerdifuldt, at de enkelte forfattere har faet frie haender. Men nar man star over for det faerdige vaerk, vil man formentlig pa flere mader komme til at savne, at de mange spegede linjer, der ma vaere i en byhistorie, ikke altid er kort konsekvent igennem ned gennem tiden fra bind til bind. Uklarheden her afspejles maske ogsa for en del i titlerne, der vel skal vaere blikfang, men ofte siger for lidt og tilsammen ikke giver det helhedsbillede, som overvejelser over udviklingen ville have kunnet give.