Anne Margrete Berg, Lis Frost og Anne Olsen (red.): Kvindfolk. En danmarkshistorie fra 1600 til 1980. Bind 2. 1900-1980. (Gyldendal, 1984). 3915., ill. 288 kr.

Bind 2 skal daekke perioden 1900-1980, men den medtager tillige dele af udviklingen i sidste halvdel af 1800-tallet. Nogle af forfatterne fra bind 1 yder ogsa bidrag til dette bind, resten er nye bidragydere.

Bind 2 skal isaer vise betydningen af kvindernes indtog pa arbejdsmarkedet, deres organisering og deltagelse i kvindeforeninger og kvindebevaegelser. Til belysning af de mere psykologiske og fysiologiske kvindeproblemer bringes nogle afsnit om kvinders galskab, dagdromme og seksualerfaringer. Visse afsnit har karakter af en redegorelse for kvindebevaegelsens holdninger og meninger, mens de sidste 3 afsnit om »Den ny kvindebevaegelse« (s. 317-60) naermest ma betragtes som meget personlige bekendelser om livet i basisgrupper, om splittelse, om lesbiske forhold og frustrationer i kvindebevaegelsen efter 1970'ernes boom.

Laesningen af bind 1 efterlod et billede af et uensartet arbejde, hvor de forskellige afsnit overlappede hinanden, og hvor kvalitet og konsekvens i emnebehandlingen var svingende. Dette indtryk forstaerkes ved laesningen af bind 2.

Ligesom bind 1 er bind 2 gennemillustreret med mange gode og relevante billeder. Men i modsaetning til bind 1 forekommer billedteksterne rimelige og oplysende uden udfoldelse af den besynderlige form for fantasi, som praegede de tidligere billedtekster. Ganske mange billeder far dog slet ikke nogen tekst. Her ma den interesserede laeser soge hjaelp i billedlisten bag i bogen. Ligesom i bind 1 er der fyldige noter og litteraturhenvisninger, og bogen afsluttes med et stikordsregister til begge bind.

Forste del beretter om tjenestepiger, husmandskoner, telefonister, ekspeditricer, kontordamer og hjemmegaende husmodre samt om pigers skolegang og uddannelse. Man finder her mange interessante oplysninger om kvinders udadvendte aktiviteter. Kildemaessigt baseres en del afsnit pa erindringsmateriale eller interviews. Behandlingen af dette materiale er dog ikke tynget af kildekritik. Et af de bedste afsnit i Forste del er cand.mag. Randi Markussens »Butik og kontor - velegnet for kvinder« (s. 73-110). Deter sagligt og forekommer veldokumenteret.

I Anden del skal isaer fremhaeves de afsnit, der vedrorer kvindernes organisering og kvindernes foreninger. Her har man isaer valgt at omtale Kvindeligt arbejderforbund, Arbejdskvindernes oplysningsforbund, HK, husmoderforeninger og Dansk Kvindesamfund.

De fleste afsnit giver en ganske vist noget kortfattet, men i ovrigt saglig god fremstilling af de pagaeldende organisationers historic Cand.phil. Britta Foged vaelger dog i »HK - fra mande - til kvindeforbund« (s. 259-288) metodisk at beskrive udviklingen sa at sige baglaens fra den nutidige tilstand til situationen omkring arhundredskiftet, en metode, som giver fremstillingen et lidt uoverskueligt og uklart praeg.

Den korte oversigt over Dansk Kvindesamfund skrevet af cand.phil. Susanne Knudsen viser klart nogle af de brydninger, som har praeget foreningenlige fra starten. Men vi far ogsa en del at vide om de mange resultater, datidens kvindesagsforkaempere eller blastromper opnaede: Oprettelse af erhvervsskoler,opnaelse af valgret for kvinder samt aendring af en raekke love til fordel for kvinder. Susanne Knudsenefterlader mig dog med et übesvaretsporgsmal: Hvordan kan man skrive(s.

ve(s.312) om udviklingen omkring 1903, at »Dansk Kvindesamfunds kvinderholdt fast pa at ville arbejde pa det borgerlige samfunds betingelser ... og under alle omstaendigheder pa maendenespraemisser«? Forfatteren synes helt at se bort fra de historiske betingelser, hvorunder Dansk Kvindesamfund opererede,og saetter sig noget nedladende til doms over datidens modige og energiskekvinder. Deter meget uhistorisk.

Det virker ogsa anakronistisk at tale om »kvindebevaegelse« i 1930'erne. Dengang take man om kvindesagen. En misforstaelse ma foreligge, nar det videre (s. 312) siges, at man ikke blot klagede til offentlige myndigheder, hvis man sa, at reglerne om kvinders adgang til offentlige embeder blev tilsidesat, men ogsa udformede sine klager »som uafhaengig i offentligheden af de firmaer, der afskedigede gifte kvinder«. Firmaer var ikke offentlige myndigheder.

Utallige omrader og emner vedrorende kvinder er forblevet uomtalt. Mine oldeborn vil fa et maerkeligt billede af den epoke, som jeg har levet i fra trediverne og frem til nu, hvis dette 2binds vaerk skulle vaere deres eneste kilde til kvindernes Danmarkshistorie. Gid fremtidige Danmarkshistorier matte blive danskernes historie, ikke blot maendenes, og ikke blot kvindernes.