Hans Kryger Larsen: Merkantilismen i dansk historievidenskab 1890-194,0. En historiografisk undersøgelse af Albert Olsens forfatterskab og hans placering i forskersamfundet. (Københavns Universitet, Institut for Økonomisk Historie, publikation nr. 19. Akademisk Forlag, 1983). 152 s.

Hans Kryger Larsen har tidligere faet udgivet sit historiografiske speciale »Erik Arup - en historiografisk undersogelse af Amps videnskabs- og historiesyn 1903-1916« (Odense 1976), og i denne bog har han viderefort sine studier i dansk historievidenskabs udvikling i dette arhundredes forste halvdel. Som titlen og undertitlen angiver, har undersogelsen et tredobbelt sigte. For det forste har den et »begrebs- eller doktrinhistorisk aspekt«, nemlig synet pa hvad »merkantilisme« var for en storrelse blandt danske historikere (og okonomer) - anskuet inden for en international teorihistorisk ramme, hvor isaer Sombart spiller en rolle. For det andet er der et »udviklingshistorisk aspekt«, hvor Albert Olsen og hans forfatterskab saettes i sammenhaeng med dansk historievidenskabs traditionsudvikling. Og for det tredie endelig er der et »socialhistorisk aspekt« vedrorende det historievidenskabelige miljo, forskersamfundet og dets forhold til det omgivende samfund og til videnskabelige praemisser m.v. Mig forekommer undertitlen i grunden at vaere mere daekkende end hovedtitlen, men deter klart nok, at merkantilismen er et helt centralt emne i Albert Olsens produktion, og Kryger Larsen begrunder i ovrigt merkantilismesynets vaesentlighed »ud fra den opfattelse, at merkantilismen som historisk faenomen indtog en fremtraedende stilling i tidens ideologiske afklaring, som man ser det i debatten om protektionisme kontra frihandel i den ekspanderende industrielle verden udenfor England, og som man ser det i diskussionen om den interne nationalokonomiske ordning, som J. M. Keynes ansporede til i periodens slutning« (s. 11). Ogsa sporgsmal som social velfaerd og statsindgreb i okonomien kommer ind i denne diskussion (jf. s. 141).

Kryger Larsen diskuterer bade indledningsvisog senere forskellige strategierfor historiografisk forskning, som de er brugt i den danske debat i de senere ar, ikke mindst den forskningsstrategi,J. H. Tiemroth har udkastet.Han er generelt enig i det synspunkt,at der bestar en sammenhaeng mellem videnskabens interne udvikling og dens eksterne forhold til omverdenen,men i stedet for en »paradigme«inspirerettilgang har han valgt et Habermas-inspireretudgangspunkt, for forskellige kategorier af forskningsprocesserser en »speciel sammenhaengmellem regler og en erkendelsesledende interesse.Med andre ord, at der bestar en bestemt artsspecifik sammenhaeng mellembetydningen af de krav, der indenforvidenskaben stilles for at udsagn om sagforhold er gyldige (videnskabelige)og selve forskningens intention og sigte« (s. 13). For historie er der tale om - og det har ogsa gyldighed for periodensdanske historievidenskab, menerKryger Larsen - at de metodiske regler forener forstaelse og anvendelse,og »at den historiske forskning abnerfor erkendelsen under den ledende interesse i at skabe en mulig handlingsorienterendekonsensus - i kraft af en opretholdt og udvidet selvforstaelse«. Historievidenskaben er ikke som rationelproces

nelproces»organiseret med henblik pa at vaere handlingsorienterende, men derimod pa at vaere traditionsformidlende«(s. 14, jf. 65).

Men i ovrigt synes jeg ikke, at erkendelsesinteressebegrebet og dets anvendelse pa Albert Olsen bliver alt for klar eller i ovrigt erkendelsesudvidende med hensyn til sporgsmalet om forholdet mellem videnskabelighed og fagets betydning eller »nytte«. Albert Olsens »erkendelsesinteresse« forbliver udflydende. Vil han eller vil han ikke, direkte eller indirekte, bruge merkantilisme-opf attelsen politisk, som forstaelsesbaggrund for en bestemt okonomisk og social politik? Det forekommer mig, at Kryger Larsen antyder dette, men han er ikke meget for at ga videre end til antydningen. Vel ogsa fordi de videnskabelige normer, som ogsa Olsen hyldede, naermest forbod en sadan sammenkobling af »objektiv« videnskab og »subjektiv« politik.

Undersogelsen fremdrager som sagt en raekke synspunkter pa merkantilismen, fra J. A. Fridericia og frem. Fremstillingen forekommer mig i ovrigt ret vanskelig tilgaengelig, sprogligt unodigt tung og nogle steder ogsa lidt for indforstaet i argumentationen - der er saledes nogle »som bekendt«-steder, der i hoj grader for specialister. Afhandlingen er i mine ojne staerkest - og lettest tilgaengelig - i beskrivelsen af Albert Olsens forhold til forskersamfundet, mere end i fremstillingen af de forskellige merkantilismeopfattelser, selv om tingene selvfolgelig haenger sammen.

Deter en hovedtese, at Olsen i sin opfattelse oprindelig knyttede sig til Amps, men at han i slutningen af 1920'erne reviderer sine synspunkter, og at denne revision for sa vidt blev skoledannende. Kort sagt fokuserede han ret eksklusivt pa staten og statens rolle i den okonomiske vaekst, og sa dermed med langt blidere ojne pa merkantilismen end det tidligere (ud fra liberalistiske synspunkter) havde vaeret almindeligt. Revisionen saettes i sammenhaeng dels med intellektuelle pavirkninger (her spiller Sombart en central rolle), dels med de erfaringer, Olsen som politisk-okonomisk medarbejder ved »Socialdemokraten« havde gjort, og dels ogsa med Socialdemokratiets almindelige ideudvikling. Kryger Larsen fremhaever i sin konklusion i ovrigt »Albert Olsens forbindelse til en okonomisk evolutionsfilosofi forbundet med en metodisk pragmatisme, hvad der placerer ham langt klarere indenfor fremskridtsparadigmet i dansk historiografi. Overfor dette (overfor Arup) markerede han sig dog isaer ved den staerkere understregning af forholdet mellem kapital og arbejde som det der aftegner udviklingen, hvad der netop overfor Amps mere politisk farvede fremskridtsforestilling gav hans forfatterskab et klarere progressivt og optimistisk praeg« (s. 121-22).

Der er i Kryger Larsens bog mange aspekter og ansatser, som det vil fore for vidt at komme ind pa her. For undertegnedehar det ikke mindst vaeret af stor interesse at se, hvordan han i kraft af sine mere indgaende analyser har uddybet, nuanceret og modificeret nogle af de ret handfaste formuleringer vedrorende dansk historievidenskab, som jeg fremsatte i »Den radikale historikertradition«(1981). Visse synspunkterkan dog vel diskuteres, f.eks. er jeg ikke enig i opfattelsen af Fridericiasstatssyn som staerkt statsidealistisk inficeret. Ligeledes finder jeg hans opfattelseaf stridighederne mellem historikernei 1930'erne, der kulminerede ved retten i Helsingor, en droftelse vaerd: var det virkelig et internt slagsmalmellem historikere med samme videnskabssyn:»Det var en provesag for

et bestemt videnskabssyn, der var blevetsaret fundamentalt under de foregaendears metodiske kamp mellem Arup og hans kritikere. Netop som to sider af samme sag drejede det sig om den interne integritet, historievidenskabensintegritet og renomme overfor og i offentligheden ... De stridende parter trak i denne sag i samme retning - maske ogsa under indtryk af det skaerpede ideologiske klima« (s. 131). Eller som det hedder i det udmaerkede korte engelske resume: »... in retrospectit rather appears as a last and common fight for an academic noncommittaland for a sustained social prestige to the historians and their work« (s. 144). Kryger Larsen har nok ret i, at sagen i hoj grad drejede sig om dette, men hvis det kun var det, koges slagsmalet naermest ned til personligt fjendskab, og var det trods alt ikke nogetmere?

Hans Kryger Larsens afhandling er et interessant arbejde, der dog nok henvender sig for meget til specialister. Men laesere med interesse for fagets historie kan ogsa have udbytte af bogen.