Henrik Søborg: Socialdemokratiet og staten. Socialdemokratiets økonomiske politik 1945-72. (Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie, Skriftserie nr. 15, 1983). 304 s.

Henrik Soborg fra Institut for Historie og Samfundsfag ved Roskilde Universitetscenter forsoger i denne bog isaer at beskrive SD's planokonomiske politik fra 1945 til 1972 og at analysere de okonomiske og politiske forhold, der var bestemmende for denne politik.

Bogen er opdelt i 3 hovedafsnit daekkende perioderne 1945-47, 1948-58 og 1958-73, og hvert af disse hovedafsnit indledes med en gennemgang af forst de internationale okonomisk-politiske forhold, dernaest industriens og landbrugets produktions- og afsaetningsforhold og endelig DsF/LO's lonforhandlingspolitik.

Soborgs hovedkonklusion er, at SD ikke fik realiseret sine overordnede og langsigtede planokonomiske mal, hvilket forst og fremmest skyldtes borgerlig modstand, men ogsa manglende aktiv stotte fra arbejderstanden.

Til bogens fortrin horer en spaendende problemstilling, en fornuftig struktur samt en relativ rimelig redegorelse for de okonomiske overvejelser i SD og for aendringerne i partiets okonomiske

Manglerne er imidlertid mange - og
flere af dem yderst alvorlige.

For det forste er der graverende metodiskeog kildeanalytiske svagheder. Til de centrale afsnit om SD's okonomiskepolitik har forfatteren saledes kun - og helt ureflekteret - anvendt SD's offentliggjorte materiale. Pa ArbejderbevaegelsensBibliotek og Arkiv skulle det ellers vaere muligt at fa adgangtil internt socialdemokratisk materiale,der er langt bedre til belysning af de okonomiske overvejelser/diskussioneri SD. Til afsnittene om den internationaleudvikling har Soborg isaer - og igen helt ureflekteret - anvendt de mest rabiate revisionister (bl.a. Horowitzog Kolko), hvilket giver disse afsnitalvorlig slagside. Videre bygger forfatteren ofte pa sekundaere kilder frem for primaere, ligesom der undertidensavnes bade praecise kildehenvisningerog fuldstaendige bibliografiske oplysninger. Endelig efterlyses inddragelseaf central, nyere litteratur (f. eks. Mogens Nielsen: Socialdemokratiet og enheden i arbejderbevaegelsen 1943-1945,Kobenhavn og Erik Mader: SF under »det rode kabinet« 1966-1968,Odense samt anvendelse af

de nyeste udgaver af de generelle fremstillinger. Deter invaliderende for arbejdet, at forfatteren forholder sig sa ukritisk og uproblematiserende til sit kildemateriale, og at han forsynder sig imod elementaere faglige regler og almentaccepterede normer.

For det andet savnes en begrebsafklaring. Forst og fremmest mangier der en praecisering af, at det faktisk kun er det planokonomiske aspekt i SD's okonomiske politik, der behandles, og videre efterlyses en definition af en lang raekke diffuse begreber som f.eks. »borgerskab«, »smaborgerskab« og »industriborgerskab« m.fl.

For det tredie beskrives bade industri - og landbrugsforhold plus DsF/ LO's Ionforhandlingspolitik - der trods alt blot skal tjene som baggrund for behandlingen af SD's okonomiske politik - alt for omstaendeligt. De meget detaljerede gennemgange kaedes heller ikke tilstraekkeligt sammen med bogens

For det fjerde er afsnittene om den internationale udvikling, der fortrinsvis er baseret pa ensidig litteratur, uacceptable. Dels er der tale om udeladelser af vaesentlige historiske begivenheder, f.eks. Prag-kuppet i 1948, og dels fremsaettes der flere uhyrlige og forkerte pastande. Eksempelvis pastar forfatteren - uden dokumentation - at det var USA, der forhindrede SD i at fore planokonomi, idet amerikanerne som betingelse for Marshall-hjaelpen kraevede, at planokonomi blev opgivet. Den norske historiker Geir Lundestad, der har undersogt USA's politik over for Skandinavien efter 1945 (America, Scandinavia, and the Cold War 1945-1949, 1980), har ellers klart dokumenteret, at USA ikke stillede sadanne

For det femte kan Soborgs hovedtese og flere af hans fortolkninger diskuteres. teres.Tesen om, at realiseringen af SD's planokonomi isaer strandede pa modstand fra de borgerlige partier, hvis parlamentariske stotte SD var afhaengig af, er for ensidig og gaelder i hvert fald ikke perioden 1966-68, hvor SD og SF havde flertal. Maerkeligt nok undersoger forfatteren ikke, hvordan det gik med de planokonomiske ideer i denne fase, hvor der var parlamentarisk mulighed for at gennemfore dem. Der efterlyses en grundigere og mere nuanceret behandling af det komplekse, men yderst interessante sporgsmal om, hvorfor SD ikke fik virkeliggjort sit planokonomiske program. Skuffelsen over udviklingen i Sovjetunionen og osteuropa (totalitaer tvangsokonomi) burde vaere understreget kraftigere, de darlige erfaringer med planokonomi i f.eks. England burde vaere omtalt/diskuteret og endelig kunne det vaere droftet, hvorvidt SD havde opgivet sine oprindelige planokonomiske forestillinger af valgtaktiske og opportunistiske grunde. Andre af forfatterens arsagsforklaringer er ligeledes problematiske. F.eks. pastar Soborg ensidigt og forenklet, at enhedsforhandlingerne mellem SD og DKP i sommeren 1945 brod sammen pa grund af SD, ligesom han - igen ensidigt og forenklet - mener, at SD tabte valget i oktober 1945 pa grund af sin vrangvillige holdning i enhedsforhandlingerne. I det hele taget er bogen belastet af forfatterens staerkt kritiske holdning til SD.

Ud over ovennaevnte svagheder skaemmes bogen af overlapninger, for mange og lange citater, darligt sprog, unodvendige fremmedord samt en masse trykfejl.

Trods enkelte gode momenter er manglerne ved bogen af en sa fatal karakter,at den ma betegnes som et uvidenskabeligt,übearbejdet og sjusket arbejde, der ikke har fortjent at blive

udgivet med stotte fra Det samfundsvidenskabeligeForskningsrad.