Træk af Hesselager Sogns Historie (Hesselager Kirkes Forlag, 1983). 228 s. III.

I anledning af at Hesselager forste gang naevnes 1183, har en redaktion af fire samlet andre medarbejdere til en raekke korte artikler om sognets historie, ikke begyndende med 1183, men med kridttidens aflejringer i sognet. Mellem det alsidige stof er der grund til at fremhaeve Henrik Thranes skildring af forhistorien, der velgorende nogternt fortaeller, hvor meget der endnu er at gore, for sognets bebyggelse i denne tid bliver klarlagt. I ovrigt er det vel et sporgsmal, om et sogns forhistorie ikke ma ses med en storre del af landet som baggrund. Ligeledes kunne sognets middelalder have fortjent en saerskilt behandling. Deter saerlig Johan Friis og hans gard, kirken og skolen, som redaktorerne samler sig om at levendegore. Skildringen kommer ogsa ind pa det noget diffuse begreb praestegardskultur. Den har vist vaeret forskellig efter tid og sted, men i Hesselager givet nyttige impulser til sognets

Selv om Hesselager ikke laengere er en stationsby, ma den alligevel regnes blandt dem. Her var apotek fra 1871, og 1903 blev en aeldre kostskole latinskole, men blev senere lukket og bygningerne anvendt til andet formal. Ogsa forskellige virksomheder slog sig ned, og som det ogsa kendes fra andre steder, voksede der ved siden af landsbyen et Ny Hesselager (som generalstabskortet kalder det) op omkring stationen. Til et studium af stationsbyens kar vil stedet derfor kunne give nogle bidrag.