Københavns Universitet 1479-1979, bind XII og XIII, Det matematisknaturvidenskabelige Fakultet 1. og 2. (G.E.C. Gad, 1979-83). 595 + 549 s.

Som det yngste af de fern fakulteter kommer det matematisk-naturvidenskabelige naturligvis til sidst, men kan dog have den tilfredsstillelse, at dets historie (modsat dets udspring det filosofiske) dog er udkommet. I et indledningsafsnit gores opmaerksom pa, at adskillige fag fra forst af betragtedes som »hjaelpefag« for medicin (f.eks. botanik), i og for sig en parallel til de fleste humanistiske fags basisrolle for teologien.

Men med den empiriske videnskabs fremstormen med Newton og Leipniz m.fl. far fagene i 1700-tallet vind i sejlene, og naeppe med urette betones merkantilismens interesse for alskens »teknik«. Mere end videnskabsteoretiske overvejelser var det nok universitetsselvstyret, der haemmede en selvstaendiggorelse; thi det har alle dage vaeret svaert at fa nye fag styrket, safremt det kun kunne ske pa bekostning af allerede etablerede. Og det antydes, at oprettelsen af Polyteknisk Laereanstalt 1829 kom til at betyde en forsinkelse.

Allerede i 1840erne havde faggruppen omtrent paritet med humaniora, og i 1850 (efter »professorpartiet«s politiske sejr 1848) selvstaendiggjordes fagene som eget fakultet, interessant nok betydeligt tidligere end i det Tyskland, hvortil man ellers laenge havde naere faglige kontakter. Til gengaeld var studentertilgangen fortsat yderst lav, ja forst omkring 1940 overgik man det teologiske

Som fagenes tidlige historie i mangt og meget var knyttet til de respektive laerestole, bliver meget af fremstillingen en samling biografier, hvori der dog ofte er spsendende lassestof, f.eks. den bitre strid mellem Steenstrup og Schjodte m.fl.

Men ellers er der store forskelle pa fremstillingen fra disciplin til disciplin. Groft sagt kan man gaud fra, at fag, der rummer en Worm, Romer eller Bartholin i deres »aneraekke«, har den storste historiske bevidsthed. Og i betragtning af den rolle »statistik« vitterligt spillede i den senere enevaeldes reformiver, er det beklageligt, at denne faggren forst behandles fra ca. 1860 (foruden et andetsteds placeret afsnit om forsikringsmatematik; mon mere vil kunne findes, nar jura og statskundskab ad are udkommer ?).

Pa grund af zoologiens mange forgreninger er det nyttigt at finde en veritabel stemme over underdisciplinernes udvikling. Men naermer vi os nutiden, ser vi her som sa ofte i dette vaerk, at »faget« dominerer pa laereanstaltens bekostning; ikke blot opremses udviklingen pa de nye universiteter, men der traekkes linier langt ud, ja sagar til Statens Skadedyrslaboratorium! Og netop dette fags glorvaerdige historie taget i betragtning virker det mildt sagt absurd at finde Otto Fabricius benaevnt en fjern slaegtning af (holsteneren) J.C. Fabricius! De har intet andet end smedenavnet til faelles.

Omvendt optraeder der fagskildringer, der giver indtryk af, at pagaeldende fag intet havde vaeret uden universitetet. Men retfaerdigvis skal det betones, at specielt Zoologisk Museum indtager en museal saerstilling ved netop at vaere en universitetsinstitution.

For en institutions- og videnskabshistorisklaeser virker det, som om man ofte virkningsfuldt kunne have forkortetnutidsafsnit ned, da navne og bemandingslisternu engang lettest lader sig finde i de relevante arsberetninger. F.eks. er det ultrakorte afsnit om geodaesiforsynet med en imponerende litteraturliste,der

teraturliste,derlader ane, at faget faktiskhar en respektabel historie, som laeseren nu snydes for. Men specielt skal redaktionen roses for de mange bibliografiske afsnit, der giver vaerket betydelig brugsvaerdi.