Birgitte Dedenroth-Schou: Koldinghus Lens Regnskab 1610-11. (Selskabet for udgivelse af kilder til dansk historie, København, 1984). Tekstbind 373 s., tillægsbind 71 s., 335,50 kr.

Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie nedsatte for ar tilbage et forskerudvalg, der skulle overveje, hvorledes det la med de praktiske muligheder for at lade det 17. arhundredes lensregnskaber udgive. En losning pa dette problem er af vaeldig betydning for dansk historieforskning, der hidtil kun har kunnet udnytte regnskaberne spredt pa trods af, at materialet udgor en guldgrube af informationer og pa trods af, at lensregnskaberne er en aldeles integreret del af aeldre tiders finansforvaltning.

Udvalget kom til den konklusion, at der kun var mulighed for at gennemfore et sa enormt kildeudgivelsesprojekt ad are (materialet omfatter efter beklagelige kassationer i tidligere tid ikke mindre end 200 lobende meter pa hylderne i Rigsarkivet), hvis man greb til elektronisk databehandling af stoffet.

Herpa startede det pilotprojekt, hvis resultat nu foreligger: Regnskaberne fra Koldinghus len. Nar valget faldt pa netop dette len skyldtes det, at det med sine 8 herreder var et af rigets storste len. Kongen opholdt sig ofte her, og der fandt omfattende byggerier sted. Det var at formode, at man under udgivervirksomheden ville stode pa meget forskellige, men ogsa meget typiske problemer i forbindelse med edb-bearbejdelserne.

Arkivar Birgitte Dedenroth-Schou har vaeret projektleder og star som udgiver, men der har vaeret medvirken fra en ganske bred kreds af fagfolk lige fra transskriberingen til den edb-maessige behandling, systemudviklingen, programmeringen, m.m. Materialet bestar af indtaegts- og udgiftsregnskabet for lenet 1610-11, hvilket er det aeldst bevarede, nar det gaelder Koldinghus. Tillaegsheftet indeholder person-, stednavne- og sagregistre skabt pa grundlag af den etablerede

Som det sig hor og bor, er udgaven forsynet med en indledning. Deter nu ikke meget, man her far oplyst om lensmandens funktioner, embedsforelseog regnskabspligter, men til gengaeld har man altsa en overmade handterlig udgave af det, som i virkeligheden er en uoverskuelig bunke regnskabsbilag,

prentet med en for de fleste ulaeselig
skrift.

Egentlig er der ikke tale om en kildeudgivelse i kontant forstand. Pladshensyn og onsket om at undga idelige gentagelser bevirker, at jordebogsregnskabet saledes kun foreligger i uddrag, medens de sakaldte ekstraktregnskaber helt er holdt udenfor. Vil man traenge dybt ned i selve Koldinghus lens regnskab, er der altsa ikke andet at gore end at fa fat i den filmkopi, der almindeligvis star til disposition pa Rigsarkivet. Ufuldkommenheden er til gengaeld uden betydning for den, der vil udforske overordnede forhold: Selve strukturen i et lensregnskab, prisog Ionningsforhold, omstaendigheder omkring forbrug, produktion, folkehold, handvaerk - for slet ikke at tale om den vrimmel af kulturhistoriske farverige indtryk, man vil kunne hente.

Ogsa i andre henseender folger udgivelsen sine egne regler - og regler om undtagelser fra regler! Det gaelder transskribering af ord med uvis betydning og stavemade, det gaelder broker, der ma omsaettes til decimaler af hensyn til maskinlaesbarheden, og det gaelder ikke mindst navnestoffet, der ma sta, som deter stavet i kilden for ikke at bringe vore navneforskere ganske ud af fatning. Dog - tiden og edb-teknikken vil formentlig vise, at problemerne omkring udgivelser af sa gamle kilder kan loses tilfredsstillende, nar erfaringerne fra udgivere og andre fagfolk stadig laegges sammen.