Tage Kaarsted og Per Boje: Thomas B. Thrige. Primus Motor. (Thomas B. Thriges fond, 1983), 236 s.

Firmaer og virksomheder markerer deres maerkedage forskelligt. Nogle nojes med saerlige arrangementer for medarbejderne, mens andre festligholder begivenheden med udsendelse af et saerligt skrift, et jubilaeumsskrift, der naturligvis kan vaere af forskellig kvalitet, savel indholds- som udstyrsmaessigt.

I nogle tilfaelde overlades skribentrollentil en medarbejder, hvis saerlige kvalifikation maske blot er den, at han har interesseret sig for virksomhedens fortid. Der er dog ogsa set flere eksemplerpa, at lejligheden benyttes til at fa en aeldre medarbejder til at ga pa fortidspension, og med loven i hand er der sa plads til aflonning af 200 arbejdstimerarligt.

bejdstimerarligt.Atter andre virksomhederhenvender sig til et reklamebureau - og sa far de, hvad der betales for: En fin tryksag pa godt papir - men ofte med et fagligt svagt indhold.

Den bedste losning er naturligvis at tage kontakt med en faghistoriker. For hvad er virksomhedshistorie i grunden andet end almindelig historie set inde fra virksomheden, da den jo er et element i samfundsudviklingen og nodvendigvis ma fungere og virke pa de praemisser, som lovgivning og den tekniske og merkantile udvikling giver mulighed for.

Deter lykkeligvis den losning. Thorns B. Thriges Fond valgte, da det skulle markere 50 aret for Fondens oprettelse. Resultatet er da ogsa blevet et spaendende stykke ivaerksaetter- og industrihistorie.

Opgaven er delt mellem de to forfattere, saledes at Tage Kaarsted biograferer personen Thomas B. Thrige, mens Per Boje skriver om selve virksomheden og dens produktion, set i et samfundsmaessigt og branchemaessigt perspektiv.

Der kan naturligvis altid rejses kritik af en sadan opdeling, men den tilgodeser den knap sa interesserede laeser, der saledes kan nojes med at laese det meget levende og underholdende portraet af fabrikanten.

Kaarsted tegner med sikker hand de ydre rammer for manden og familien, viser hvorledes Thrige allerede i de ungear malrettet sogte til udlandet og til USA, hvor han ogsa bevidst sogte den nyeste viden: teknisk, produktionsmaessigt og afsaetningsmaessigt.

Kaarsteds portraet viser Thrige som storfabrikant, lokalpolitiker, donator og endelig som privatperson. Som offentlig person havde Thrige betydelig succes, men Kaarsted viser, hvordan han i de senere ar privat modte megen modgang. Han matte saledes nodtvungent genterkende, at ingen af hans born kunne viderefore fabrikken, og at fabrikantens stadig darligere aegteskab kunne fa uheldige konsekvenser for virksomheden. En losning pa disse vanskeligheder la i etablering af en fond, der blev til ved arsskiftet 1933/34, og hvortil han overforte storstedelen af sin formue.

Per Bojes afsnit har en ganske anden karakter. Han indleder med at beskrive det teknologiske grundlag for Thriges virksomhed: Danmarks industrielle udvikling og fremvaeksten af den forste spaede elektricificering. Thrige etablerede sig pa det elektromekaniske marked pa et yderst gunstigt tidspunkt med stigende eftersporgsel. Til at begynde med leverede han fortrinsvis til det lokale marked, men virksomheden blev hurtigt landsdaekkende. En forklaring pa den hurtige successes i lyset af den nyeste teknologi og markedets teknisk mest perfekte motor, udviklet af Thrige selv.

Der fortsaettes med en indgaende beskrivelse af salg og udvikling af nye produkter under skiftende konjunkturer og med en beskrivelse af virksomhedens overgang til standardisering af komponenter.

Et interessant hojdepunkt er en analyse af branchesamarbejdet i Dynamotor fra 1922, hvor malet for medlemmerne var prisaftaler mellem de danske fabrikanter, vendt mod udenlandske konkurrenter netop i en tid med et vigende marked under lavkonjunkturen efter Forste verdenskrig. Thrige og Titan var de ledende i dette arbejde, der ikke blev mindre interessant, da der i 1927 yderligere blev lavet en samarbejdsaftale mellem Dynamotor og Protektor, der var elektroinstallatorernes

Virksomhedens hele organisation
underkaster Per Boje en indgaende
analyse, og det pavjses, hvordan lonomkostningernebevidst

omkostningernebevidstblev holdt nede ved indforelse af billigere arbejdskraftog maskiner, saledes at produktionsvaerdienpr. fnedarbejder steg.

Ogsa en undersogelse af virksomhedens finansiering afdaekker interessante traek. De forste ar matte fabrikanten ty til stadig flere lan hos den naermeste familie, men hurtigt steg egenkapitalens andel, og virksomheden blev saerdeles

Per Boje paviser ogsa, hvordan fabrikken havde et klart blik for markedet og behaendigt var i stand til at tilbyde nye produkter. Det understreges, at Thrige tidligt - sikkert under indtryk af USA-arene - netop tillagde reklamen afgorende betydning for virksomhedens

I et sidste hovedafsnit behandles Thriges interesse for automobilproduktion og overtagelse af De forenede Automobilfabrikker og siden af Vognfabrikken Scandia i Randers i 1930. Dette kob skulle ikke blot medvirke til at reducere den indenlandske konkurrence, men ogsa sikre moderfirmaet afsaetning af elektrisk udstyr til tog og sporvogne, og med en stor okonomisk indsats blev fabrikken i Randers da ogsa moderniseret i 1931. I dag er den en af hjornestenene i Thrigefonden.

Sammenholdes de to forfatteres bidrag er forskellen i angrebsvinklen patfaldende. I Kaarsteds afsnit spiller personen Thomas B. Thrige en afgorende rolle for hele virksomhedens udvikling, mens han for Per Boje reduceres. Her er der til gengaeld en tendens til at erstatte personen og vel ogsa medarbejderne med tabeller, der sa star som et vidnesbyrd om virksomhedens »drivkraefter«. Naturligvis er tabellerne meget sigende, men pa den anden side har de en tendens til at anonymisere medarbejdere og ingeniorer. Det kunne nok have vaeret af interesse at fa klarlagt ikke mindst ingeniorernes betydning tydningfor virksomhedens udvikling.

Forskellen i de to afsnit er sa abenbar, at laeseren kan fa den opfattelse, at historiesynet hos de to forfattere ma vaere forskelligt - men forskellen er maske bevidst?

Deter et vaerdifuldt stykke industrihistorie, der her er fremlagt pa en sober og faengslende made - og sa er det hele naturligvis velillustreret med bl.a. virksomhedens omfattende annoncemateriale og fotos.

Deter et imponerende kildemateriale, der er gennemgaet og benyttet. Virksomhedens eget arkiv synes kun delvis bevaret, men med sikker hand er det alligevel lykkedes for forfatterne pa grundlag af andet materiale - trykt som utrykt - fra bl.a. banker, organisationer, andre elektromekaniske virksomheder, fabrikstilsynet og meget mere at skabe et solidt billede af virksomheden.

Det skal derfor paskonnes, at Fondet valgte den losning at lade faghistorikere udarbejde virksomhedens 50arsskift. Med det fremlagte arbejde er der skabt et godt grundlag for den videre forskning i et forsomt industrihistorisk omrade - elektricificeringen af Danmark.