Steen M. Andersen: Modstandsorganisationen Ringen 1941-1945. Oplysning - kamp - politik. (Odense Universitetsforlag, 1984). 194 s.

Bogen ma hilses velkommen som den
forste samlede fremstilling af en af de
store modstandsorganisationer.

Forfatteren har suppleret det eksisterende arkivmateriale med en raekke interviewberetninger, som isaer er vigtige for august 1943. Deter lykkedes at tegne et billede af, hvad organisationen - dengang under navnet Dansk Studiering - omfattede, hvordan den var organiseret, og hvordan den virkede. Det pavises bl.a., at bade Frode Jakobsen og formanden Erik Moller spillede en reel rolle i organisationsarbejdet, og at der virkelig var tale om en bred daekning med studiekredse over hele landet.

Mindre overbevisende er svaret pa, hvad Ringen var i de forste ar. Forfatteren laegger megen vaegt pa, at de ledende folk var knyttet til regeringspartierne og fremhaever isaer den socialdemokratiske dominans, som siden tradte abent frem i Ringens Arbejdergrupper. Han gor ogsa opmaerksom pa den dobbelthed, som bestod i, at nogle kredse ville standse ved oplysningsvirksomheden, mens Frode Jakobsen og andre sigtede mod aktiv modstand. Ved hjaelp af en ikke saerlig heldig skala, som den franske historiker Henri Michel har opstillet, vil forfatteren som helhed indplacere Dansk Studiering pa modstandens nederste trin, ulydighedsfasen. Han bruger ogsa udtrykket civil modstand.

Sporgsmalet er imidlertid, om dette giver nogen forstaelse af de intentioner, der bandt organisationen sammen i 1942-43. Der naevnes en udtalelse af Erik Moller over for P. Munch i marts 1942, hvor Erik Moller henholdt sig til muligheden for, at de politiske partier ikke kunne fortsaette, med andre ord, at forholdene i Danmark blev som i alle andre tyskbesatte lande. Bade gennem sin opbygning i faglige grupper og gennem sin brede, moderate linie minder Dansk Studiering sa meget om den civile norske hjemmefrontsledelse, at det burde have vaeret eftersporet, om der la et forbillede her, om man i Dansk Studiering var enige om at forberede sig pa et tilsvarende defensivt arbejde for at forhindre en nazificering af det danske samfundsliv. I sa fald begyndte Ringen som noget kvalitativt andet end et forstade til militaer

Som det faktisk gik, kom Ringens indsats forst og fremmest til at ligge i opbygningen af militaere grupper efter 29. august, i varetagelse af en raekke tekniske og koordinerende funktioner og i Frode Jakobsens staerke stilling i Frihedsradet. Om sidstnaevnte tilfojes ikke meget nyt; men forfatteren understreger kontinuiteten i Frode Jakobsens holdning, som gav sig markant udtryk i, at han blokerede kommunisternes og Dansk Samlings forsog pa at give modstandsbevaegelsen et okonomisk-socialt program og fastholdt dens nationale, krigsbetingede karakter.