Hans Helge Madsen: Meldahls rædselsprogram. F. Meldahl. Arkitekt og politiker. 1827-1908. (Nyt Nordisk Forlag. Arnold Busck, 1983.) 302 s. ill.

Ferdinand Meldahl var en af 1800-tallets mest indflydelsesrige, danske arkitekter. Hans produktion var stor, og hans indflydelse vidtstrakt som direktor for Kunstakademiet, som medlem af Kobenhavns Borgerrepraesentation og pa forskellige tillids- og konsulentposter. Hans kontakt med tidens magthavere gor ham til en enestaende skikkelse blandt samtidens arkitekter. Hans fremskudte position gjorde ham misundt, forhadt og kritiseret blandt kolleger.

Meldahls arkitektur tilhorer hovedsagelig den »europaeiske« retning. Det var den ene af to dominerende smagsretninger inden for tidens danske bygningskunst. Den anden var den »nationale«. Disse to stilretninger levede side om side i en for Danmark, i national henseende, traengt tid. Meldahl beherskede begge, hvad bogens katalog ogsa viser. Kritikken, som ogsa forfatteren ligger under for, i forholdet til Meldahls europaeiske stil, er et produkt af to faktorer: Dels »de nationale«s moralske fordommelse af de udenlandske pavirkninger i den europzeiske stil. Dels funktionalismens effektive public relation arbejde, der bestod i at banke folk oven i hovedet med deres darlige smag, klunkestilen, forstas.

Historicismen er stadig et kontroversielt emne i en arkitekturhistorisk sammenhaeng. Bogens titel er bade en provokation (raedselsprogrammet), og et forsog pa at ramme ojeblikkets smag i historieskrivning. (Arkitekt og politiker). Provokationen er letkobt, et citat, eller snarere et udbrud, af den helt unge Meidahl, pillet ud af sin indholdssammenhaeng, og derfor uden mening. Meldahls virke som politiker kommer forfatteren kun lidt ind pa, men sikkert i et forhold, som stemmer overens med den rolle, det spillede i Meldahls virksomhed.

Trods den handfaste markedsforing viser bogen sig at vaere en af de grundigste personalhistoriske enkeltbehandlinger af en dansk 1800-tals arkitekt, som jeg kan komme i tanke om. Den bygger pa Meldahls arkiv, som Helga Stemanns 5 binds vaerk om faderen (»Meldahl og hans venner«) er en vigtig indgang og nogle til. Foruden selve biografien rummer bogen et katalog over Meldahls vaerker, som er vaesentlig fyldigere end hidtil udarbejdede vserkfortegnelser. Endvidere en liste over Meldahls litteraere produktion. Selve biografien stotter sig staerkt til hans breve. Meldahl var en flittig brevskriver og valgte sjaeldent, eller aldrig, sine ord med omhu. Et billede af personen Meldahl toner frem, levende og modsaetningsfyldt, en autodidakt mand, som uafbrudt ovede selvkritik gennem hele sit liv. Tungsindig, euforisk, selvovervurderende, svaermerisk, selvmedlidende, aggressiv til det voldelige, selvkritisk graensende til det morbide, plus en del andre ting.

Hans Helge Madsen har givet haft
ambitioner om at skrive anderledes arkitekturhistorie.Og

kitekturhistorie.Ogdeter lykkedes. Deter spaendende laesning, deter fagliginformation, deter nyt lys pa Meldahl.Men er det nyt lys pa hans arkitektur?Den opmaerksomme laeser faestnersig i forordet ved praedikatet hojreorienteret,som haeftes pa Meldahl og europaeerne, og praedikatet venstreorienteret,som haeftes pa Herholdt og de nationale. Disse praedikater haenger pa en eller anden made sammen med forfatterensvurdering af Meldahls arbejde.Det har altid vaeret en gade for mig, hvordan man kan praktisere en politisk overbevisning inden for rammerneaf et liberalt erhverv, eller et hvilket som heist erhverv for den sags skyld, og jeg synes ikke, at Hans Helge Madsen formar at lofte sloret for dennetypiske, danske begrebsforvirring.

Tilbage star vaerkerne, som de ses i kataloget. De viser Meldahl som en kompetent, til tider endda fremragende arkitekt, en moderne byplanlaegger, en stor organisator og en grundig tekniker. Det synes jeg, man skulle skrive en bog om.