Knud Fanø, Fr. Rudbeck og Inger Bjørn Svensson: Det unge gr_ønse- v_ørn. (Andr. Clausens Boghandel, Sønderborg, 1983) 328 s., 150 kr.

I 50-aret for Det Unge Graensevaerns oprettelse i 1933 er denne nationale organisations tidligste virke nu blevet indgaende behandlet i en fornemt udstyret publikation. Resultatet er blevet en meget solid, traditionel foreningshistorie, der er med til at kaste lys over de danske bestraebelser i 1930'erne pa at daemme op for de lokale tyske krav om en graenserevision.

Skabelsen af DUG blev den unge sonderjyde Peter Marcussens livsvaerk. Under indtryk af den nazistiske magtovertagelse i Tyskland og det forstaerkede pres pa den dansk-tyske graense tog han i 1933 initiativet til dannelsen af et faellesrad for alle danske ungdomsorganisationer, som kunne koordinere det nationale arbejde og styrke danskheden i graenselandet.

Den nye organisation med navnet Det Unge Graensevaern kom til at saette ind pa mange felter. Dens aktiviteter spaendte lige fra okonomisk stotte til foreninger, kursus- og studiekredsvirksomhed, foredrag, udgivelse af egne publikationer og drift af vandrehjem til organisering af frivillige arbejdslejre. Hertil kom de store nationale manifestationer i 1930'erne i form af de arligt tilbagevendende staevner rundt omkring i Nordslesvig, hvoraf de storste kunne samle op til 35-50.000 deltagere. Med hensyn til de sidstnaevnte er det dog nok lidt overdrevet, nar bogens forfattere mener (s. 43 og 50), at de to store folkemoder i Tonder og Dybbol i 1933 virkede daempende pa de lokale tyske angreb pa graensen. De mere spagfaerdige toner, som kom til at lyde fra slesvig-holstensk side i den folgende tid skyldtes forst og fremmest et tilhold fra rigsregeringen om, at man skulle forholde sig i ro. De store staevners betydning la derimod i, som det rigtigt papeges i bogen, at de styrkede den indre danske front, og at man »viste flaget« i Nordslesvig.

Fra forste faerd spillede Danmarks tilknytning til Norden en vaesentlig rolle for Det Unge Graensevaerns virksomhed. Denne nordiske bekendelse blev helt abenbar, da organisationen kort tid efter den tyske besaettelse i 1940 pa Peter Marcussens foranledning skiftede navn til Dansk-Nordisk Ungdomsforbund. Navneskiftet kom som et chok for en meget stor del af medlemmerne merneog var pa laengere sigt med til at svaekke virksomheden. Det var i erkendelsen heraf, at man i 1954 vendte tilbage til det gamle navn.

Bogens hovedemne er som naevnt DUG's storhedstid fra 1933-1940, mens tiden under besaettelsen og efter befrielsen er behandlet mere summarisk. Som sa mange andre nationale organisationer gik det medlemsmaessigt stot ned ad bakke for Det Unge Graensevaern i tiden efter 1945, men organisationen lever fortsat om end i en mere beskeden skikkelse.

Som bilag til den velskrevne bog findes fire taler af fremtraedende DUGrepraesentanter i 1930'erne samt en raekke erindringer fra gamle medlemmer, som fortaeller om DUG's virke rundt omkring i landet. Tilsvarende er bogen rigt illustreret. Billedredaktoren fortjener her ros for de meget fyldige billedtekster, som pa udmaerket made supplerer den ovrige tekst og giver en lang raekke personalhistoriske oplysninger.