Poul Hartling: Godt vejr og dårligt vejr. Erindringer fra 1971-78. (Gyldendal, 1983). 188 s.

Med dette tredje bind slutter Poul Hartling sine danske politiske erindringer, idet han i 1978 udnaevntes til FN's flygtningehojkommissa?r med bopael i Geneve. »Godt vejr og darligt vejr« - titlen hentyder til en kirkebon - er som de to foregaende bind velskrevet, praeget af lune og venlighed. Her er savist ingen modstander, der far laest teksten - lige bortset fra Mogens Glistrup.

Mange udenlandsrejser og besog hos udenlandske potentater er omtalt i dette bind, inklusive det opsigtsvaekkende staevnemode med Mao. Hartling viser sig som en skarp og intelligent iagttager, men noget vaesentligt bidrag til historieskrivningen er og praetenderer disse rejseskildringer ikke at vaere.

Pa grund af Hartlings centrale placering i dansk politik i arene op til 1978 er det skildringen af den indenrigspolitiske arena, som pakalder storst interesse. Bogen er maske knap sa aben som de foregaende, men han laegger f.eks. ikke skjul pa, at grunden til valgresultatet i 1971 var vaelgernes skuffelse over VKR-regeringen. Skont angrebet for det modsatte af venstreflojen forte den i virkeligheden radikal politik. Deter et paradoks, at Hilmar Baunsgaard kun hostede utak derfor hos de radikale kaernevaelgere og tillidsmaend.

1971-73 begyndte i al fald for den opmaerksomme iagttager VKR-samarbejdet at smuldre kulminerende med, at Hartling efter chokvalget i december 1973 dannede den »smalle« venstreregering, kun byggende pa 22 mandater. I en anmeldelse i Politiken 26.10. 1983 hcEvder Erik Ninn-Hansen, at Hartling ikke giver en fyldestgorende forklaring pa, at Venstre brod med K og R. Jeg synes ikke, deter helt rigtigt. Vel er fremstillingen forsigtig, men uanset mulig partiegoisme fremgar det dog, at en ren V-regering antagelig ville have lettere ved at manovrere end en VKR-mindretalsregering. Var det overhovedet muligt for K og R at holde sammen? De konservative var optaget af en blodig lederstrid, og de radikale fortsatte med at undergrave Baunsgaard. Det havde vaeret svaert, da VKR var i flertal, hvordan sa nu? Hertil kom, at ingen andre partier, nar det kom til stykket, ville stotte en VKR-regering. Jeg synes ikke, der er nogen mystik i, at Hartling valgte sin enegang, selv om deter fuldt forstaeligt, at specielt de konservative frygtede for at blive spaendt ud, hvad i virkeligheden de radikale mod Baunsgaards vilje onskede.

Hartling karakteriserer sine ministre mildt og naensomt. Eftertiden vil nok nuancere disse vurderinger. Selv om ingen af ministrene ligefrem faldt igennem,var nok ikke alle placeringerne lige selvfolgelige - ej heller set i relationtil Venstres ressourcer. Men sandt er det, at den smalle regering manovreredeganske snildt i det ars tid, den sad. I december 1974 folte Hartling, at regeringen var kort fast, og udskrev valg 7. januar 1975. Han begrunder og

forsvarer sin disposition med, at en okonomisk helhedsplan ikke lod sig gennemfore. Var der virkelig ikke merediskussion om taktikken bag denne plan, end Hartling lader ane? Den dag valget blev udskrevet, sagde en ministeri al fald til mig: »Vor far har rystet pa haenderne«. Han mente, at ingen ville have valg, og at det kunne vaeret undgaet, men at Hartling onskede det, skont sporene fra 1947 kunne skraemme.

Lige straks sa det dog ud til at ga, men Glistrup vaeltede spillet. Hartling havde allerede for valget i 1973 en oplevelse med Glistrup, som efter Hartlings opfattelse loj om et spareforslag, han pastod var udsendt over Ritzaus Bureau. Da Hartling efter valget konfronterede Glistrup med fakta, svarede denne: »Jeg loj ikke. Jeg talte blot usandhed«. Da Hartlings bog udkom, var »usandhed« i en Glistrup-kommentar (Fyens Stiftstidende 25.10. 1983, jfr. sst. 2.11. 1983) blevet til »trivialitetsvildfarelse«, idet han fastholdt, at han gik ud fra, at »Ritzau havde videresendt hans oplysninger«. Allerede 29.12. 1973 tilbageviste RB's davaerende chef Bent A. Koch dette i Politiken.

Under regeringsforhandlingerne i 1975 sa det ud til, at Hartling kunne komme til at danne den sakaldte firkloverregering af V, K, CD og Kristeligt Folkeparti, men efter Dronningerunden 9.2. 1975 syntes Glistrup ved udtalelser i medierne at aendre holdning og ga imod en sadan regering. I stedet sogte Hartling 11.2. 1975 at sikre sig S og Rs holdning. Men da forst Anker Jorgensen (i realiteten tilskyndet af H. Baunsgaard) havde radfort sig med Per Haekkerup og andre og derpa udtalte sig negativt, havde Hartling ingen anden udvej end at indkalde til en ny Dronningerunde. Sandheden er imidlertid, at S ikke havde lyst til at danne regering, men naturligvis sa en taktisk fordel i at drive Hartling i armene pa Glistrup.

Den pafolgende Dronningerunde
gav pa grund af Glistrups udtalelser ingen
mulighed for Hartling.

I den naevnte artikel fremforer Ninn- Hansen, at det statsretlige hensyn umuligt kan"have vaeret afgorende for Hartling. Jeg kan bevidne fra disse dages forhandlinger, at der fra helt uvildigt hold blev argumenteret staerkt for en ny Dronningerunde ud fra den betragtning, at enhver offentlig fremsat partilederudtalelse skal regnes med, nar en regerings overlevelsesmuligheder bedommes. Det kan kun beklages, at de officiose, bindende forhandlinger hos Dronningen svaekkes ved, at man siger noget andet uden for Amalienborg, og Ninn-Hansen kan have ret i, at Hartling for den sidste Dronningerunde kunne have ladet sig udnaevne. Men det ma ogsa betyde, at Hartling da havde undladt at sporge S og R den 11.2. 1975.

Skal jeg endelig antyde et bimotiv til den pinligt korrekte statsretlige holdning, kan et sadant vaere, at Hartling fik bekraeftet, hvad han ansa for Glistrups upalidelighed. Den ville han ikke vaere afhaengig af. Han havde da regnet med en neutral holdning fra S (og R) - og forregnede sig.

Man kunne onske, at andre centralt placerede politikere ville skrive erindringer,sa at vi kom hele kompasset rundt. Hartlings erindringsvaerk er dansk politik efter 1945 set gennem Venstres (og Hartlings) briller. Det har bl.a. sin styrke ved at bygge pa dagbogsoptegnelser,og deter ved sine mange oplysninger en vaesentlig kilde til dansk politisk historic Det tegner tillige et billede af en betydelig politiker,der i begyndelsen blev undervur deret, men som siden aftvang stor re - spekt. Den rode trad i Hartlings hv ttr dog ikke politik, men en fast forankret

kristentro, som har ladet ham tage sejremed
besindighed og skuffelser med
vaerdighed.