»Fremad og aldrig glemme«. 10 års forskning i arbejderbevægelsens historie - Status og perspektiver. Redigeret af Gerd Callesen, Hanne Caspersen og Knud Knudsen. (Selskabet til forskning i arbejderbevægelsens historie, 1981) 328 s., ill.

I december 1970 blev Selskabet til forskning i arbejderbevaegelsens historiestiftet. Det var et udtryk for den staerke vaekst i interessen for arbejderbevaegelsenshistorie, frem for alt pa universiteterne. I de forlobne ar har

selskabet vist sin berettigelse som et forum for denne interesse bl.a. ved udgivelsenaf to tidsskrifter, en skriftraekkeog afholdelse af seminarer. Tiarsjubilaeetblev markeret ved udgivelsen af denne handbog, hvor der gores status over forskningen isaer fra slutningen af 1960'erne og frem og anvises veje for den fremtidige forskning. Ikke mindre end 20 forfattere har bidraget til dette nyttige vaerk, der er til stor hjaelp for den, der vil prove at skaffe sig et overblikover de senere ars meget omfattendeforskning, der dels er publiceret sa mange forskellige steder, dels kun foreligger i manuskript.

Vaerket bestar af to introducerende, historiografiske artikler om dansk historieskrivning for og efter 1970 om arbejderbevaegelsen efterfulgt af fire forskningsoversigter, der spaender fra dansk arbejderbevaegelses forhistorie til forholdene i slutningen af 1970'erne. Derefter folger en raekke temaartikler vedrorende emner, der saerlig er blevet taget op i 1970'erne: reformismeproblemet, nen,forholdet mellem fagbevaegelse og parti, arbejdererindringer, arbejderkvinder, brancheanalyser, arbejderklassens struktur samt internationalismen. Emnerne lokalhistorie og arbejderkultur er ikke taget med med henvisning til, at de er temaerne i selskabets arboger i 1980 og 1981. I arbogen om lokalhistorie savnes imidlertid i hoj grad en samlet forskningsoversigt med de dertil horende principielle betragtninger, sa dette emne kunne i og for sig lige sa godt vaere taget op i jubilaeumsbogen.

Litteraturoversigten er delt i fern storre fortegnelser, hvori ogsa mange utrykte arbejder er medtaget. Naesten alt relevant ma siges at vaere kommet med i disse fortegnelser. Mere selektivt forholder forfatterne sig til, hvad de vil omtale i deres artikler. De praeges naturligvis turligvisaf deres forfatteres indstilling og interesser.

Som afslutning bringes under titlen »arbejderbev£egelsen og historien« kommentarer fra tre faglige tilidsfolk bl.a. om, hvilken nytte arbejderbevaegelsen kan have af historieforskningen. I kommentarerne understreges nodvendigheden af, at forskningsresultater ma fremlaegges i en nogenlunde laeselig form. Dette kan vaere en opgave for selskabet i de kommende ar, for en svaghed ved det meste af den forskning, der er publiceret i 1970'erne, har vaeret, at den sa ensidigt har sigtet mod det akademiske miljo.