K.B. Andersen: I alle de riger og lande... Oplevelser i 70'ernes danske udenrigspolitik. (Gyldendal, 1983). 223 s.

Midt i vemoden over K.B. Andersens alt for tidlige dod i foraret 1984 kan man glaede sig over, at han valgte at indlede sine memoirer med udenrigsministerperioden fra 1971-1978, og at han i sit travle otium mellem utallige andre goremal gav sig tid til at faerdiggore dette bind.

Bogen er typisk for K.B. Andersen. Den er tydeligvis skrevet ganske hastigt, men er velformuleret med savel humor som bid - f.eks. i bemaerkningen om den franske udenrigsminister Jobert, der »tilsyneladende lystbetonet i det omfang, man kan anvende dette udtryk i forbindelse med Jobert« benyttede enhver lejlighed til at skabe modsaetninger mellem Europa og USA (s. 121). Men bogen er ogsa karakteristisk forsigtig i omtalen af politiske kolleger og modstandere; der er ingen dramatiske »afsloringer«, og nok gives der adskillige hib og spark undervejs, men som regel ganske diskret. I betragtning af KBA's kendte kritik af aendringerne i socialdemokratiets udenrigspolitik siden 1979 og af Anker Jorgensens rolle heri, er behandlingen af Anker Jorgensen overraskende positiv. KBA gor sig megen umage for at understrege deres gode samarbejde og politiske enighed i arene indtil 1978 - dog ofte med en undertone af, at det snarere var Anker Jorgensen, der i den periode var enig med KBA og loyalt bakkede hans synspunkter op, end omvendt.

Derimod er KBA's skepsis over for Ivar Norgaards Europa- og Nordenpolitik uforstilt (s. 139-44), et forhold, der nok ikke blot bunder i politiske meningsforskelle, men ogsa i det forhold, at KBA indtil regeringsomdannelsen i 1977 matte »dele« udenrigsministeriet med Ivar Norgaard i dennes egenskab af minister for udenrigsokonomi, herunder markedssporgsmal, og nordiske anliggender. KBA kritiserer meget kraftigt denne opsplitning af ministeriet og udenrigspolitikken, hvis uheldige konsekvenser isaer illustreredes af problemerne med at holde det omsiggribende europaeiske politiske samarbejde (EPS - KBA's ressort) ude fra det egentlige EF-samarbejde, der horte under Norgaards domaene.

I et saerskilt kapitel diskuterer KBA, hvorledes udenrigspolitikken bliver til. Han fremhaever som noget positivt embedsmaendenesrolle som pa den ene side repraesentanter for kontinuitet og sagkundskab og pa den anden side loyalemedarbejdere for de politiske beslutningstagere,og hele fremstillingen baerer tydeligt praeg af, at KBA kunne lide at arbejde i ministeriet og havde en hoj mening om sine medarbejderes kvalifikationer. Han gor opmaerksom

pa, at folketinget endnu ikke har fundeten tilfredsstillende - made at behandleudenrigspolitikken pa, men undlader - lidt skuffende af den tidligereformand - at pege pa mulige 10sningerpa problemet. Han er ligeledes inde pa det nu sa aktuelle problem omkringforholdet mellem regering og opposition og mindretalsregeringers udenrigspolitiske handlemuligheder. Med en skjult kritik af socialdemokratietsnuvaerende linie fremhaever han sin egen indsats for at afpolitisere udenrigs- og sikkerhedspolitikken underpartiets forrige oppositionsperiode (1973-75) og understreger det uholdbarei, at en regering eller et oppositionspartii afgorende sporgsmal vedrorendeNATO eller EF gennemforer beslutninger,der er baseret pa partier, der er modstandere af medlemskabet i disse organisationer. I andre sporgsmal - og her henviser han til sin egen Afrika - og Vietnam-politik - afviser han dog ikke, at der kan drives udenrigspolitiksammen med partier, der befinder sig uden for det overordnede udenrigspolitiskeestablishment.

KBA's rolle i udformningen af dansk politik over for den tredie verden bragte ham ofte i konflikt med partierne til hojre. Man kritiserede ikke blot politikkens konkrete udslag, f.eks. over for Vietnam eller Angola, men ogsa udenrigsministerens interesse for ofte lange og langvarige rejser. KBA hentyder selvironisk hertil i bogens titel, men mener tydeligvis, at rejserne har haft reel betydning i form af personlige kontakter og forstehandsindtryk. Argumentationen er dog ikke altid lige overbevisende, som nar han haevder, at hansom udenrigsminister havde god nytte af erfaringer og indtryk fra et 5-dages ophold i Nordvietnam i 1970. Vedrorende Vietnam gentager KBA f.eks. uden forbehold sin udtalelse fra 1972, at »efter udtalelser serfra Nordvietnam er der ikke nordvietnamesiske styrker i Sydvietnam« (s. 66), ligesom han fortsat synes at opfatte befrielsesfronten som en selvstaendig politisk styrke.

Man skal i det hele taget ikke vente at finde mange forbehold eller uafhaengige reflektioner over den forte politik i bogen; KB A fastholder og forsvarer sin politik og hengiver sig kun sjaeldent til gustne overvejelser over dens grundlag eller virkninger, og deter han naturligvis i sin gode ret til. KB A mener tydeligvis bade, at hans Afrika- og Vietnam-politik var rigtig i politisk og moralsk henseende, og at den som bieffekt gav Danmark politiske (renomrae) og okonomiske (eksport) fordele, men nogen helt tilfredsstillende forklaring pa sin hojtprofilerede politik i disse sporgsmal giver han ikke. (F.eks. kunne det have vaeret interessant at fa hans vurdering af dens indenrigspolitiske baggrund). I det hele taget kunne man nok have onsket en mere dybtgaende diskussion af de konceptioner, der la bag KBA's ganske originale forsog pa at kombinere en »progressiv« politik over for den tredie verden med en fast NATO- og EF-linie, samt overvejelser over, hvilke konkrete effekter denne politik havde, og i hvor hoj grad den lykkedes. Disse enkeltelementer i KBA's politik behandles i saerskilte kapitler, der giver en lang raekke detaljer fortrinsvis vedrorende rejser, moder og konferencer, men som dog ogsa i glimt kaster lys over mere principielle overvejelser; det gaelder f.eks. hans bemaerkninger om afspaendingspolitikken og specielt om menneskerettighedsproblematikkens rette placering i denne.

KBA's bog rummer hverken de storeafsloringer om dansk udenrigspolitikstilblivelse eller en dybtgaende analyseaf dennes eksterne og interne betingelser.Men den er velskrevet, rummermange

mermangegode iagttagelser og personkarakteristikker,ligesom den giver et godt billede af hovedpersonen K.B. Andersens fortrin og begraensninger. Og lidt spredt giver den en del bidrag til belysning af hans made at anskue den internationale politik pa og hans forsog pa at kombinere vaerdifremmendeelementer (tredie verdens-politikken)med en bevarelse af de traditionellevelfaerds - og sikkerhedsinteresser,som motiverer dansk EF- og NATO-politik.