Paul Tappe: Det gamle Kær Herred i billeder og tekst. (Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, 1982).

I 1977 udgav pastor Paul Tappe, der nu i en lang arraekke har vaeret praest for den danske menighed i Lask, en billedbog med titlen »Det gamle Laek i billeder og tekst«. Bogen giver et fortraeffeligt og alsidigt indtryk af byen i perioden fra ca. 1890 til 1920. Der er fin balance mellem bileder og tekst; bogen haever sig over de fleste af de lokalhistoriske billedboger, der er kommet i de senere ar.

Med bogen om det gamle Kaer herred har Paul Tappe udvidet sit emne til det herred, hvori Laek er hovedbyen. De samme gode egenskaber, som gjaldt for bogen om Laek, praeger ogsa dette nye vasrk.

Laek herred ligger umiddelbart syd for den danske graense med Slogs herred som nabo pa den danske side. Det horte i laengst forsvundne dage til Ellum syssel. Efter reformationen var dette et overgangsomrade, hvad kirkesprog angik. Forst i 1768 blev det definitivt forordnet, at skolesproget skulle vaere tysk. Det danske folkesprog holdt sig laenge; deter ikke helt forsvundet endnu, men om nogle artier ma man nok regne med, at sproggraense og landegraense vil falde sammen.

I bogen om Kaer herred behandles den »preussiske« tid fra 1864 til 1920. Med en utrolig sporsans har Paul Tappe fundet frem til et repraesentativt billedstof. Hvert sogn har faet sit afsnit, men sammenholdt viser billeder og tekst egnens sociale og kulturelle situation - begge ord taget i videste forstand - og dertil ogsa de saerlige okonomiske vilkar, som de aendrede sig ikke mindst, da banen Flensborg-Laek-Nibol blev abnet i 1889.

I denne periode blev det tyske elementmere og mere dominerende. De danske var forknytte, og den frejdige selvhaevdelse, der dengang kendtes lasngere nord pa i Sonderjylland, fandt ikke udtryk i det gamle Kaer Herred. Denne side af tilvsrelsen er det vanskeligtat fastholde i et billedvaerk;

Paul Tappe ma nojes med at konstatere,at der den 14' marts 1920 var 5662 stemmer for Tyskland og 917 stemmer for Danmark; »det var en entydig afgorelse«,hedder det lakonisk. Siden har den danske folkedel faet langt bedre vilkar for at markere sig i samfundet. Men deter en anden historic