Hans Chr. Johansen: En samfundsorganisation i opbrud 1700-1870. Dansk social historie 4. (Gyldendal, 1979). 333 s.

Bindet er skrevet af Hans Chr. Johansen, der oprindelig er uddannet som okonom, men siden 1968 har vaeret professor i historie ved Odense Universitet. Han har i adskillige tidligere arbejder beskaeftiget sig med periodens okonomiske og sociale historie, bl.a. i sin disputats om dansk okonomisk politik i 1780'erne, i forskellige studier omkring Sundtoldregnskaberne samt - hvad der er mest centralt i denne sammenhaeng - i en storre historisk-demografisk undersogelse (fra 1975) om dansk befolkningsudvikling og familiestruktur i det 18. arhundrede.

Bogen bestar af 6 afsnit. Heraf analyserer hovedkapitlerne henholdsvis befolkningsudviklingen, gruppedannelser i samfundet samt levestandard og indkomstfordeling, mens tre mindre afsnit behandler »De ydre rammer«, »Uddannelsesforhold og analfabetisme« og »Individ contra samfund«. I sin struktur er bindet saledes rent tematisk opbygget, og selv orn denne inden for de enkelte af hovedkapitlerne suppleres med en raekke korte kronologiske smaafsnit, savner man et sammenfattende afslutningskapitel, hvor hovedlinierne af udviklingen inden for de enkelte omrader kunne traekkes op i sammenhaeng.

Dansk social historie var i sit oplaeg taenkt som en kombination af et opslagsvaerk og udgangspunkt for videre studier. Den skulle »savel give en samlende oversigt som vejlede i, hvordan oversigtens resultater er naet og i, hvordan forskerne selv kan skaffe sig en mere detaljeret viden ora enkelte sider af eller problemer i socialhistorien«.

I dette bind har Johansen lagt hovedvaegtenpa pkt. 2, formidlingen af forskningsresultaterne.Det kan der vaere en rimelig grund til, ikke blot fordi de centrale undersogelser over de sociale gruppedannelserog deres indbyrdes forhold i den behandlede periode er forholdsvis nye og derfor ikke hidtil inddraget i andre oversigtsvaerker, men ogsa fordi forfatteren selv star som den banebrydendedanske forsker pa dette omrade. Med sine EDB-baserede analyser af dansk befolkningshistorie i det 18. og forste del af 19. arhundrede har han naet en raekke nye resultater omkring bl.a. landbobefolkningens tregenerationsfamilie,dens geografiske mobilitetog sammenhaengen mellem aegteskabsindgaelseog gardbesiddelse. Ogsaen raekke andre nyere undersogelser,der bl.a. belyser de tidligere kirkebogersog folketaellingers palidelighed, er inddraget i analysen af befolkningsforholdenepa landet. For byernes befolknings - og erhvervsstruktur gives ligeledesen meget anskuelig gennemgangaf udviklingen i hovedstaden, den store og den lille by - de to sidste eksemplificeretved

semplificeretvedforholdene i Odense
og Middelfart.

Johansens fremstilling er isaer i de tre hovedafsnit staerkt praeget af kvantitative analyseformer, hentet fra det moderne sociologiske begrebsapparat, og han giver her nye ypperlige bidrag til belysning af centrale socialhistoriske forhold i den pagaeldende periode. Fokuseringen pa disse metoder betyder dog ogsa, at behandlingen pa nogle omrader kommer til at lide af skaevheder. For landbobefolkningen er behandlingen af faesterne under godssystemet i 1700-tallet langt mere indgaende og systematisk belyst - gennem godsarkivmaterialet - end deter tilfaeldet for de selvejende, udflyttede bonderfolk i midten af det folgende arhundrede, hvis sociale kontaktnet via landsby, sogn og de nydannede foreninger virker mere spredt - og mindre kvantificerbart. Et andet sted, hvor det samme gor sig gaeldende, er i afsnittet om uddannelsesforhold, hvor »anden voksenundervisning«, der bl.a. omfatter hojskolebevaegelsen og de erhvervsrettede uddannelser inden for handel, handvaerk og industri, spises af med 12 - tolv - linier.

Ogsa andre af de kortfattede, men ofte glimrende kronologiske oversigter over udviklingen pa de enkelte omrader far pa grund af omfanget naesten karakter af opremsninger. Og det forer over til den vaesentligste anke mod bogen. Den er for tynd. Set i forhold til den foregaende og de folgende bind af socialhistorien burde den foreliggende periode have vaeret tilgodeset med et sidetal, der var mindst dobbelt sa stort. Sa havde der ogsa vaeret plads til den lidt bredere sociale skildring og de emneomrader, som man nu ma savne.