Musse Hartig: Kvinde i modstandskampen. (Historisk Revy. 1982) 123 s.

Deter pa flere mader en bemaerkelsesvaerdig erindringsbog. Forfatteren var gift med en kunstmaler og modstandsmand, aktiv i sabotageorganisationen BOPA, og hun skildrer den illegale tilvaerelse, som den tog sig ud set fra hendes side. Et eksempel: Den store aktion mod fabrikken Globus er emne for et kapitel. Men dens forlob skildres ikke. Derimod horer vi om en side af forberedelserne, familieture med hund og barnevogn forbi fabrikken, mens den blev studeret, og vi horer om afslutningen, da hendes mand kom hjem, oprevet, chokeret, og hendes bestraebelser pa at fa ham til at falde til ro igen. Om aktionen kun, at den var lykkedes.

Pa 40 ars afstand er kontrasterne blevet skarpere, nuancerne blegere i erindringen, og det praeger ogsa bogen, hvis heroiske grundtone undertiden virker patraengende. Alligevel har den fastholdt en raekke markante situationer og indtryk af uomtvistelig kildevaerdi, og med sit litteraere talent har forfatteren formaet at gore dem levende. Maske er det forst og fremmest lykkedes, fordi det virkelig drejer sig om personlige erindringer uden megen stotte i senere laesning. Saledes i naestsidste afsnit, hvor hun i begyndelsen af maj 1945 overvaerede udpakningen af et vabenlager i en praestegardslade i Sydsjaelland. »Her la de altsa, nogle af de vaben, som vi havde savnet sa hardt i disse fern ar, smukt emballerede i olieret papir og ventede pa krigens afslutning«, skriver hun med aegte indignation. Efter alt hvad vi nu ved om vabenforsyningeme, havde de naeppe vaeret i landet i mange uger. Men det kunne hun jo ikke se dengang.