Ole Degn: Ribe 1500-1950. Scandinavian Atlas of Historic Towns No. 3 (Danish Committee for Urban History. Odense University Press, 1983). 90 s. og 28 pl., 183 kr.

Med undtagelse af Kobenhavn findes der vist ingen by i Danmark, der er sa indgaende og sa ofte beskrevet som Ribe,hvor der har boet talrige laerde, som ikke veg tilbage for arbejdet med at skildre stedet, og i nyere tid har byensaelde, dens kirkelige og verdslige arkitektur og pa mange mader enestaendestilling fristet til at fordybe sig i de problemer, som Ribes historie er sa rig pa. Dette vaerk adskiller sig fra de andre ved ikke som ellers at give en sammenhaengende skildring, men ma karakteriseres som en topografisk-statistiskmaterialesamling, der hus for hus og erhverv for erhverv gennemgar tiden 1570-1950 for skatteborgernes bopael og ansaettelse til skat. Denne listeer det centrale i bogen og ma have kraevet et umadeligt arbejde. Den hvilerpa mange kilder, skattelister fra 1570, 1640, 1682 og 1761 foruden grundtaksten 1682, brandtaksationen 1761 og nyere materiale, og man skulle herudfra kunne regne med, at ingen borger i Ribe manglede. Mellemrummeneer dog sa store, at man ikke kan gaud fra, at alle er medtaget. En stikproveom urmagerne viser, at der er enkelte mangier. Listen angiver kun 3 urmagere 1870 og 2 1950, men allerede 1602-03 naevnes en sejermester i byen, 1622 en anden, en tredie optraeder 1739, 1761-62 tog 3 urmagere borgerskab,og senere kom andre til. Alle dissemestre har undgaet at komme ind i de kilder, bogen hviler pa, fordi intervallernemellem dem som omtalt er for store, eller de er for de aeldste urmageresvedkommende

resvedkommendemaske anfort blandt smedene, som det dengang var almindeligskik. Hvis ogsa kirkeboger og folketaellingervar blevet inddraget i undersogelsen,havde det maske vaeret muligt at give en mere nojagtig beskrivelseaf borgerskabets sammensaetning og forskelle gennem tiderne, men det ville maske have medfort sa meget forogetarbejde, at det ville have sinket udgivelsen, og undersogelsen ville vaeregaet ud over den ramme, der var fastlagt. Pa samme made berorer bogenkun periferisk Ribes borgerlige arkitekturved et kort over forholdet mellem gavlhuse og langhuse, skont der kunne vaere meget at sige om denneside af byens udvikling og de pavirkninger,der har vaeret med til at formeden, men det ville have kraevet en kostbar udvidelse af bogen, og et andet kort over bygningernes hojde 1870 har heller ikke et arkitekturhistorisk sigte, men kan ses i sammenhasng med borgernessociale og okonomiske placering.

Alle disse indvendinger er dog übetydelige i forhold til det store materiale, som er samlet, og det vil i fremtiden blive udgangspunktet for et naermere studium af byens indre historic Bogen ma heller ikke ses isoleret. Dens oplysninger skal betragtes i sammenligning med tilsvarende kommende skildringer af Koge, Randers, Stege og Svendborg (hver repraesenterende en type) og andre byer i Norden, og materialet ma vaere ensartet, sa en gyldig vurdering forudsaetter, at skildringerne af de andre byer foreligger, hvis der skal dommes om det storslaede arbejde pa rette made. Den internationale karakter illustreres ved, at bogen bringer en engelsk og en dansk tekst jaevnsides. Forelobig ma det fremhaeves, at vaerket sammen med de andre skildringer af Ribe detaljeret belyser bysamfundets snaevre historie, men at dets mere vigtige gemal er at danne grundlaget for et komparativt studium af den nordiske kobstad sammen med andre beskrivelser af omradets byer.