Ole Feldbæk & Niels Thomsen (red.): Festskrift til Kristof Glamann. (Odense University Press, 1983). 419 s.

Festskriftet til Kristof Glamann rummer 22 afhandlinger, der for overskuelighedens skyld kan samles i fern grupper.

7 af afhandlingerne kan henfores til
rubrikken okonomisk historie.

Nordmanden Fritz Hodne skriver om de okonomiske langtidskonjunkturer (de Kondratieffske cyklusser) og om udviklingen i Norge set i forhold til dem. Han behandler tre omrader af norsk okonomi, der i tidens lob blev okonomisk forende: sildefiskeriet efter 1815, skibsfarten efter 1850 og olieindustrien efter 1970. Artiklen er velskrevet og interessant, men det forekommer betaankeligt uden videre at sidestille sildefiskeri med industriel aktivitet i forbindelse med en omtale af de okonomiske konjunkturer, da sildefiskeri har en helt anderledes grad af umiddelbar naturafhsengighed end industriproduktion, jvf. at silden forsvandt nordover i periodens 10b. Der er ogsa en vis uklarhed om, hvad det egentlig er, der analyseres. Hodne definerer sine tre vaekstbrancher som brancher med en overgennemsnitlig vaekst i produktiviteten, men de tal han anforer vedrorer vaeksten i de tre branchers eksport (for skibsfarten bruttofragtraterne), og det siger ikke uden videre noget om produktiviteten. Hovedformalet med Hodnes artikel er at undersoge, om Schumpeters teori om de tekniske innovationers afgorende betydning for den okonomiske vaekst finder stotte i det norske materiale, og det mener han den gor.

De teknologiske innovationer er ogsaudgangspunkt for Lennart Jorberg. Han behandler spredningen af den nye teknik og dens betydning for den industrielleudvikling i Sverige. Frem til 1870 havde spredningen kun et forholdsvisbegraenset omfang sammenhaengendemed, at det var handelshuse,der

huse,derigangsatte og finansierede industrivirksomhederne, men fra 1870 udvidedes kredsen af industrielle igangsaettere, og adskillige af dem var nu teknikere; samtidig blev kredit- og bankvaesenet udbygget, og det afloste handelshusene mht. finansieringsfunktionen.

Bankernes betydning for den okonomiske udvikling i Sverige tages op til behandling i en artikel af Ernst Soderlund. De afgorende forandringer i svensk bankvaesen frem til 1930 kom i de to gode konjunkturafsnit 1850erne og -60erne og 1895-1920. I den forste periode fik Sverige et net af uafhaengige regionalbanker og tre storbanker. De kunne klare behovene for bankaktivitet i de gennemgaende vanskelige ar fra 1873 til 1895, men da konjunkturerne slog om, kunne banksystemet ikke imodekomme det hastigt voksende behov for industrielle investeringer, og det udloste en kraftig koncentrationsbolge inden for bankvaesenet, samtidig med at der var en klar tendens til sammensmeltning af lederlaget inden for industri og bankvaesen.

Riitta Hjerppe behandler den okonomiske udvikling i Finland 1860-1980 pa europaeisk baggrund og viser, at Finland fulgte de generelle konjunkturer, men med en tendens til at klare sig forholdsvis lempeligt i de darligere konjunkturer. Det gaelder bade 1880erne og 1930erne, og det sidste er sa meget mere imponerende, som Finland efter selvstasndigheden i 1917 havde mattet laegge sin udenrigshandel radikalt

Niels Thomsen undersoger entreprenor - eller foretagerbegrebets anvendelighed som forklaring pa den danske dagspresses udvikling fra 1750 til vore dage og kommer frem til, at resultatet er overvejende negativt.

Den naestsidste af de okonomisk-historiskeartikler
er Lars Herlitz' eleganteredegorelse

indebar, at der ikke var noget betaenkeligtved at tillade, at kobmaendene sendte penge ud af landet til import, selv om importen derved oversteg eksporten,nar blot det skete med henblik pa reeksport og ikke pa oget indenlandskforbrug. Mun plaederede altsa for, at et eksportoverskud skulle geninvesteresi udenrigshandelen i stedet for at lade det blive i landet, og han gav dermed udtryk for en mere dynamisk opfattelse af okonomien end den gaengse merkantilistiske.

Pa graensen til den naeste gruppe artikler star Erling Ladewig Petersens interessante, men noget uoverskuelige behandling af forskellige problemer i forbindelse med kapitaltilforslen til Danmark 1550-1650 og landets overgang fra domaenestat til skattestat. I det omfang materialet tillader sammenlignes den danske udvikling med den svenske. Han vender sig mod den opfattelse, at kapitalknaphed bremsede den okonomiske udvikling i Skandinavien frem til 1620erne og peger bl.a. pa Kieleromslagets betydning som kreditmulighed for den danske konge og adel.

4 af artiklerne behandler handelshistoriske

Artur Attman behandler i artiklen om aedelmetallernes rolle i handelen mellem vest og ost 1000-1800 specielt perioden efter 1500. Det monster, som i middelalderen havde karakteriseret handelen pa Levanten og Balticum, nemlig at varestrommen gik kraftigere fra ost til vest og matte udlignes af en aedelmetalstrom den modsatte vej, fortsatte i de folgende arhundreder og gjorde sig nu ogsa gaeldende i Ostindienhandelen. I voksende grad kom aedelmetallerne til Europa fra Araerika, og ret hurtigt blev Holland center for aedelmetalformidlingen. Attman opstiller beregninger over, hvor stor den hollandske aedelmetaleksport ostpa pavar og nar frem til, at den formentlig steg fra o. 3 mill, rigsdaler (a 25,9? g. s0lv) ved ar 1600 til ca. 8 mill, omkring

Niels Steensgaard beskaeftiger sig ogsa med Asienshandelen i sin artikel. Han rejser sporgsmalet, hvordan del kunne ga til, at de europaeiske lande kom til at dominere den asiatiske handel. Deter et sporgsmal, han blev konfronteret med allerede i sin studietid i 50erne. Dengang kunne det ikke besvares, da der nsesten ikke fandtes forskning om den indre asiatiske udvikling. Denne situation emu slaet om i sin modsaetning, uden at man endnu er naet frem til et tilfredsstillende svar, fordi den staerkt ogede viden om den asiatiske udvikling peger i retning af, at de asiatiske lande havde bedre muligheder for at modsta den europaeiske dominans end oprindelig antaget. Og dog blev den europaeiske dominans en kendsgerning. Steensgaard afviser Wallersteins ny-eurocentriske forklaring, uden at man dog pa nuvaerende tidsunkt kan formulere en overbevisende alternativ forklaring.

Hans Chr. Johansen skildrer oster- Soomradets forsyning med amerikanske varer i 1700tallet og koncentrerer fremstillingen om arene 1784-95 pa grundlag af en edb-behandling af oresundstoldregnskaberne. 3 varer belyses sasrlig indgaende. Deter sukker, kaffe og stokfiskholt (der blev brugt til farve- og blaekfremstilling). Frankrig og her specielt Bordeaux spillede frem til begyndelsen af 1790erne den vigtigste rolle som udskibningssted, men alt ialt var det forholdsvis sma maengder, der gik ind i ostersoomradet, da de fleste skibe sejlede den vej i ballast.

Endelig skildrer Stein Tveite i en artikelom norsk torst alkoholforbruget i Norge. Deter historien om dansk ufolsomhedog misregimente kulminerendei et forbud mod braendevinsbraendingi

dingi1750erne. Her blev et broderfolk ladt i stikken og tvunget til at importerebraendevin fra Flensborg, som denganglangt fra var, hvad den senere blev. 1816 kom haevnens time, braendingsforbudetblev lempet og samtidig indfortes forbud mod at importere braendevin lavet af korn eller kartofler.

3 artikler behandler kolonihistoriske
emner.

Svend Erik Green-Pedersen skriver om den dansk-vestindiske slavehandel, der for en stor del var en vestindisk mellemhandel og ikke et led i trekanthandelen, og hvor det danske flag i mange tilfaelde blev brugt som bekvemmelighedsflag. Slavehandelen var i ovrigt ikke saerligt indbringende for Danmarks vedkommende, men spillede en vigtig rolle med hensyn til at skaffe arbejdskraft til plantagerne i Vestindien. Green-Pedersen behandler ogsa ophaevelsen af slaveriet og slavehandelen og ser den som et led i den danske regerings liberale reformer pa linje med stavnsbandets ophaevelse. Denne politik byggede pa den efter Green-Pedersens mening ideologiske opfattelse, at frihed ville fore til velstand.

Ole Justesen giver i en biografi af Heinrich Richter (1785-1849) en meget interessant skildring af en dansk mulatkobmands skaebne og hans forsog pa at opbygge og fastholde en staerk okonomisk position pa Guldkysten i overgangszonen mellem kolonimagternes og de afrikanske samfunds kultur og indflydelse.

Benedicte Hjejle giver en tolkning af Rudyard Kiplings historier om Mowgli i Junglebogen. Hun ser junglen som britisk Indien i tiden efter Sepoy-oproret og Mowgli som Kipling selv, englaenderen der vokser op i en fremmed kultur, som han laerer at klare sig i, men hvor han dog er en fremmed, og hvor han aldrig havde kunnet bega sig, hvis ikke ulvene havde taget ham til sig og beskyttet ham. Ulvene tolkes som almindelige mennesker, bade indere og englaendere, og pa det punkt virker tolkningen ikke sa umiddelbart overbevisende som pa de ovrige. I hvert fald forekonamer det en overvejelse vaerd, om ikke dyrene i junglen skal opfattes som den indiske befolkning i dens forskellige kaster og grupperinger, og menneskene skal opfattes som englaenderne og Mowgli som bade Kipling selv og i videre forstand the white man slet og ret, som traekker tornene ud af dyrenes poter og dog bliver modt med deres had, fordi han kan se dem lige i ojnene.

2 af artiklerne kan med lidt god vilje
henregnes til maritim historic

Ove Hornby og Carl-Axel Nilsson skitserer den danske tankskibsflades historie. Tankskibene betod ingenting i den danske handelsflade, for A.P. Moller i mellemkrigstiden begyndte at investere i denne type skibe, og lige siden har dette rederi vaeret dominerende i dansk tankskibsfart.

Ole Feldbaek tager udgangspunkt i la longue dur6e, hvis betydning han ikke vil bestride, men som man pa den andenside ogsa kan fa nok af. Saledes rustet tager han fat pa slaget pa Rhedenmed henblik pa at fastsla hvad klokken var, da det begyndte, og hvor laenge det varede. Der foreligger forskelligeoplysninger om dette, men en kildekritisk undersogelse viser, at det startede kl. 10³⁰ lokal tid, og at den engelske overstkommanderende admiralParker kl. 13¹⁵ gav signal til at afblaesekampen, hvilket Nelson imidlertidsatte sig ud over, og forst kl. 15³⁰ - efter at kronprinsen havde accepteret hans forslag til vabenhvile - gav Nelsonsit signal til at standse kampen. 5 timer af evigheden er altsa, hvad slaget pa Rheden kan gore krav pa, og deter i sig selv ikke meget, men deter rigtigt,

som Ole Feldbaek afslutningsvis papeger,at en korrekt kronologi er en forudsaetningfor en korrekt analyse af begivenhedsforlobet,og uden omhyggeligeundersogelser pa det konkrete plan mister beskaeftigelsen med la longue duree til syvende og sidst sin mening.

De sidste 6 artikler berorer forskellige
emner, som Kristof Glamann direkte
eller indirekte har vaeret involveret i.

Richard Willerslev beskriver ved hjaelp af en stikproveundersogelse forindustrialismens boliger i Kobenhavn og viser, at den gennemsnitlige boligstandard malt ved areal pr. beboer var ringere o. 1800 end den var o. 1875. Industrialiseringsprocessen havde altsa ikke i den periode medfort en forringelse af boligstandarden for hovedstadens befolkning med hensyn til det gennemsnitlige boligareal.

Ole Lange bringer en raekke nutidige eksempler pa journalisters vanskeligheder med at udnytte kilder med den fornodne kritik og fortaeller herunder om en kilde, hvis udsagnsevne og udsagnskraft kun blev overgaet af dens udsagnsvilje, og som gennem maneder demonstrerede, at dens trovaerdighed stod mal med dens repraesentativitet, alt dette ene og alene for at fa lanceret en logn pa et for borskurserne strategisk vigtigt tidspunkt. Saledes kan kilderne altsa ogsa udnytte journalisten.

Erik Helmer Pedersen opridser hovedlinjerne i landbrugsorganisationernes holdning til stat og samfund i Danmark og Tyskland fra 1880erne til 1930erne, altsa i overgangsfasen mellem agrar- og industrisamfund. Artiklen* har titlen 'Romantik og politik' som udtryk for den opfattelse, at trods tydelige forskelle mellem de danske og tyske landbrugsorganisationer var der helt op i 30erne en god portion romantik hos organisationslederne i begge lande og deres drom om at kunne bjerge et bondesamfund uskadt gennem industrisamfundets dustrisamfundetskonjunkturelle kriser. Udviklingslinjerne i de to lande opridses sidelobende, og der drages sammenligninger mellem dem, men egentlig komparativ er artiklen ikke.

Vagn Dybdahl traekker nogle linjer op til belysning af de institutionelle rammer om dansk historisk forskning med saerligt henblik pa at belyse forskningsradenes arbejde og betydning siden deres start i 1968.

Eino Jutikkala beskriver spredningsmonsteret ved 4 koppeepidemier i Finland 1761-99 og viser, hvor smitten kom fra, og hvordan den bredte sig. Deter i sig selv ikke saerlig interessant, men har vaerdi som et led i en storre forskningssammenhaeng, som gar ud over rammerne for en artikel.

Birgit Niichel Thomsen skriver om trustlovsforslaget af 1919 og opridser hovedtraekkene i dets tilblivelse og gang gennem rigsdagen. Artiklen er et led i videregaende studier af monopollovgivningen i Danmark og har karakter af indledende sonderinger pa omradet.

Alt ialt er festskriftet en bog, man laeser med stor interesse. Det afsluttes som sig hor og bor med en liste over Kristof Glamanns skrifter.