Da professor M.CI. Gertz samlede efterretningerne om de danske helgener fra middelalderen for at give en bedre udgave end den, Jacob Langebek og P.F. Suhm havde bragt i Scriptores rerum Danicarum, var det saerlig for de lokale hellige maend og kvinder vanskeligt at fremskaffe et fyldestgorende tekstgrundlag, men hans udgave af Vitae sanctorum Danorum, 1908-1912, bragte ved sine tekster, der hvilede pa de handskrifter, han kunne opspore, et meget forbedret udgangspunkt for kendskabet til denne side af middelalderens kulturliv. Kun for den hellige Margareta af Roskilde, som hun kaldtes, manglede en overlevering ud over den tekst, der var trykt af Suhm i Script, rer. Dan. V, 1783, p. 303, og som hvilede pa et gammelt handskrift i Geheimearchivet, hvor Langebek som dets leder havde let adgang til det. Gertz aftrykker den, idet han aendrer retskrivningen til den middelalderlige.

Den beretning, professor Gertz forgaeves eftersogte, er utvivlsomt bevaretsammen med andre om nordisk historie i et handskrift i Det kgl. Bibliotek, Gl.kgl. Samling 2434,4°. Dr. Emil Gigas kan om det oplyse, at det stammer fra Hans Svaning den Yngre (1600-1676), og at det blev afgivet fra Geheimearchivet 1784 og tidligere havde tilhort den store bogsamler Fr. Rostgaard (1671-1745), og at Langebek havde tihVjet en note i det¹. Sammenlignes teksten hos Svaning med trykket i Script, rer. Dan. er overensstemmelsen fuldstaendig. Vanskeligere er det at pavise, hvorfra Svaning har faet sin beretning. Det kan kun blive en 10s gaetning, at der hos morfaderen, historikeren Hans Svaning (1503-1584) har vseret

---

1. Katalog over Det st. kgl. Bibl.s Haandskrifter 11, 1906, p. 226-227.

en kilde, der ikke er blevet afleveret, da han 1579 matte give sit materiale fra sig, og at den er overgaet til dattersonnen. Det kan ogsa anfores, at der i det gamle universitetsbibliotek for branden 1728 har vaeret en skildringi capsa Cypriani »de Margareta quadam, Absalonis archiepiscopi cognata, ab Herlone marito interfecta et anno 1176 praecedentibus miraculisin sanctorum numerum relata«². Ogsa til dette handskrift kan Svaningstekst ga tilbage, maske gennem mellemled.

Erik Pontoppidan samlede i sin kirkehistorie, hvad han kunne finde om Margareta ud fra den aeldre sjaellandske kronike, som han citerer fuldstaendigt. Endvidere har han kendt Annales Ryenses og synes at citere Annales Lundenses (chronicon incerti auctoris), der begge saetter helgenindens dodsar til 1177, fremdeles teksten, som den findes hos Svaning, og et handskrift, der bl.a. har indeholdt det samme som bullen af 13. august 1257, og hvorom deter svaert at udtale noget bestemt. Ogsa en perifer bemaerkning om hende af Messenius har Pontoppidan fundet frem til³.

Pa de folgende sider bringes Svanings tekst i faksimile efter Ms. micro. 2803 med en transskription, hvor kun de betydningsfulde aendringer hos Suhm og Gertz er anfort. Til Det kgl. Bibliotek rettes en tak for den imodekommenhed, hvormed det har stillet materialet til radighed.

A[nno] d[omin]j 1176¹ die solennitatis sanctorum Crispini et Crispiani² Margareta Absalonis Archiepiscopi Lundensis (ut ipse fatebatur)³ cognata,& Petri Episcopi Roschildensis & fratrum ejus consanguinea, ab Herlonemarito interfecta de trabe, quasi sibi ipsi manus intulisset, intra clausas januas de nocte suspenditur, ac postea jussu officialis cemiterio eliminata, in campo sepelitur, ubi⁴ misso caelitus⁵ igne, postquam nocturnaluminis coruscatione, innocentia ejus probaretur, defertur res ad Absolone m⁶ Episcopum, ille verbis fidem non statim adhibens, donee rerum,de quibus sermo esset veritas fieret explorata, dictis non facile credidit. Postquam autem fama magis magisq[ue] increbesceret, inuestigatoresRoschildia fidelissimos mittit, qui comperta hujus rei veritate, illi audita renunciant⁷. Mox, ut vera esse quae audierat, cognovit, Spiritu exultans quod talia fieret in suae ciuitatis territorio Simone Abbate Sorensi& Richardo quondam Abbate Ringstadiensi, alijsq[ue] prudentibus aduocatis, cum eis sedulo deliberabat, quid in hac causa agendum foret.

---

2. S. Birket Smith: Om Kjobenhavns Universitetsbibliothek for Branden 1728, 1882, p. 150, ogTilkeg, 1890, p. 1.

3. Annales ecclesiae Danicae I, 1741, p. 442 f. Johs. Messenius: Scondia Illustrata, 1700, 11, p. 10.

Deinde Herlonem in suae malitiae pertinacia perdurantem aduocat, et an objecti flagitij reus sit interrogat, confitetur⁸ ille nee negat flagitium crebrescentibfus]miraculis, cognoscens se proditum. Insistunt parentes martyrisHeloni, vicem sui operis volentes rependere, quos compescens Episcopuseidem reconciliat citissime. Hinc Stipatus populi frequentia, proficisciturad tumulum matrons nobilis, cum ingenti laetitia, eruitur⁹ ergo corpus a sepulcro, abluitur, ac feretro superimpositum ad ciuitatem reuerenterreducitur. Ruit obuiam sacro funeri cum summo tripudio, ordo¹⁰, sexus, aetas, conditio, praecedebant feretrum cerei cum lampadibus, subsequebaturclerus & pontifex cum hymnis et concentibus. Introducitur ergo corpus in sacrae¹¹ virginis Mariae Basilicam, übi mavsoleum ingens honeste construitur, übi postea multis claruit miraculis.

S - P.F. Suhms tryk i Scriptores rerum Danicarum V, 1783, p. 303. G - M.CI. Gertz's tryk i
Vitae sanctorum Danorum, 1908-1912, p. 389-390. Der er ikke taget hensyn til G.s transkription
til middelalderlig retskrivning:

1. G. M.C.LXXVI. 2. G Crispiniani. 3. S og GutGut ipse fatebatur uden ( ). 4. G. Übi 5. S
coelitus. 6. S og G Absalonem. 7. G renuncient. 8 G Confitetur. 9. S og G. Eruitur. 10. G
omnis ordo. 11. G sancte.

De senere efterretninger om helgeninden er ikke mange. 1191 blev relikvier fra hende nedlagt i Gumlose kirke i Skane. Hun kaldes her »sancta Margareta martyr, quce Roskildis requiescit«⁴, og ogsa senere knyttes Roskilde til hendes navn, ikke stedet, hvor hun blev draebt, selv om det ikke blev glemt. 1198 bekraeftede Innocens 3. de indtaegter, klosteret i Soro havde af gaverne ved hendes grav, og hun kaldes her sancta⁵. Ved kurien har man dog vist ikke villet anerkende Margaretas helgenvaerdighed, og det ser ud til, at der i 1230'erne er sogt om hendes optagelse blandt kirkens anerkendt hellige, uden at deter lykkedes⁶, og heller ikke senere er hun blevet kanoniseret, men det har ikke formindsket den almindelige hyldest, som blev bragt hende pa Sjaelland, og da Alexander 4. 16. juli 1257 bekraeftede Absalons gave til nonnerne i Roskilde pa en trediedel af ofrene til martyrens tidligere grav ved havet, hvor en kirke (ecclesia) var opfort, kaldes hun sancta, og den samme pave bekraeftede det foruden de »collecta sancte Margare[te]«, der blev ydet af en raekke ostsjaellandske herreder, i en bulle 13. august samme ar⁷.

---

4. Script, rer. Dan. V, 1783, p. 379.

5. Dipl. Dan. 1,111, 1976, nr. 241.

6. Alfr. Krarup: Bullarium Danicum, 1932, nr. 1042-1043.

7. Dipl. Dan. 2, I, 1938, nr. 229 og 234.

Den aeldre sjaellandske kronike, der er afsluttet 1307, anforer helgenindens dodsdag som 28. oktober, mens Svanings tekst har 25. oktober, og fremhaever Absalons virksomhed for Margaretas ophojelse, idet det beklages, at der ikke var gjort nok for at udbrede kendskabet til hendes undergerninger⁸. I kroniken kaldes hendes aegtefaelle Herlogh, i Svanings tekst Herlo, og kroniken angiver som stedet for mordet 01syae, 01ish0ue (Hojelse). Langebek gengiver den middelalderlige navneform med 01semagle, Ramso herred, og folges af Hans Olrik.

Om Margareta selv vides der ikke mere, end hvad den kortfattede beretning fortaeller, hvoraf det fremgar, at hun har hort til Sunesonnernes slaegt. Alderen af selve beretningen kan kun bestemmes til tiden efter 1191, da Peder Suneson omtales som biskop i Roskilde, og han opnaede denne vaerdighed dette ar, men deter vel det sandsynligste, at den er skrevet nogle ar efter, mens mindet om hendes dod var levende⁹. Hendes navn naede vidt om og nasvnes i de islandske arboger, hvor aret for hendes passio saettes til 1177¹⁰, og naede ned til Frankrig, hvor undergerningerne ved hendes forste og nedvasrdigende grav omtales, og utallige mirakler efter translationen til Roskilde fremhaeves.

Med Hans Olriks overssettelse af beretningen i Script, rer. Dan. blev den mere kendt. Hvor laenge Margareta blev holdt i aere vides ikke. Den sjaellandske kronike fortaeller, at der fandtes en gammel kirke, hvor hun blev draebt, men da Peder Olsen ordret gentager denne bemaerkning, kan der ikke ud fra denne sluttes, at den endnu stod pa reformationstiden. Nu er der ikke det ringeste spor af den eller af »mausolaeet« i Roskilde¹¹. I dette arhundrede har Thomas B. Bang givet en skildring af hendes martyrium og ophojelse, og den bedste og nyeste skildring er skrevet af dr. Tue Gad, saerlig vaerdifuld ved den bibliografiske oversigt¹².

Kendskabet til den hellige Margrete er vokset langsomt. Hans Svaning den Yngre reddede ved at afskrive en nu ukendt kilde det meste af, hvad der nu kendes til hende. Dagen for hendes drab, Crispinus og Crispinianus'dag, er for den sidste helgen fejlskrevet til Crispians, som allerede Suhm har rettet til det rigtige i en note, og de rettelser, professor Gertz har gjort, synes ret selvfolgelige, og alle de forefundne fejl skyldes formodentlig,at Svaning har arbejdet for hurtigt. Thomas Bartholin har vist

---

8. M. Cl. Gertz: Scriptores minores 11, 1922, p. 47; 56.

9. Lauritz Weibull antager, at beretningen er skrevet 1178 (Scandia IV, 1931, p. 285-288).

10. Gustav Storm: Islandske Annaler indtil 1578, 1888, p. 118; 323.

11. Script, rer. Dan. I, 1772, p. 121; 178.

12. Aarbog for Kbh.s Amt 1910, p. 54-57. Kulturhist. leks. for nord. middelalder XI, 1966, art. Margrethe.

ogsa kendt den kilde, Svaning har benyttet, da han anforer det samme ar for drabet¹³, og Erik Pontoppidan har kendt Svanings beretning eller dens kilde og soger at samle alle meddelelser om helgeninden. Mod arhundredets slutning bliver Svanings beretning trykt af Suhm, der desudeni sin historie beretter, at hendes »saerk« blev bevaret i domkirken i Lund, og at det var den, Christian 1. 1468 udbad sig til lan, fordi den hjalp kvinder under fodsler¹⁴. Fra Suhm vandrede denne efterretning videre til Rasmus Nyerup i hans vision om et kommende Nationalmuseu m¹⁵. Kongens anmodning til kapitlet i Lund indeholder dog intet om, at den skulle have tilhort den hellige Margrete¹⁶.

Hun blev mere kendt ved den naevnte oversaettelse, men det storste fremskridt var dog Lauritz Weibulls fund af beretningen om underne efter hendes dod. Tue Gad har samlet nutidens viden og gor opmaerksom pa, at Margrete fra Hojelse kan forveksles med Margrete fra Antiochia. Den sidste helgeninde var hjaelper ved fodsler. Det var jomfru Maria ogsa, og den omtalte »saerk« i Lund er blevet henfort til hende¹⁷.

Hverken Hans Olrik eller M.CI. Gertz omtaler relikvien i Lund og dens vidunderlige egenskaber. Deter den skanske historiker Sven Bring (Lagerbring) (1707-1787), som i sit Monumenta Scaniensia I, p. 100-101 aftrykker Christian l.s missiv og i en tilhorende note bl.a. anforer, at »saerken« blev betragtet som den hellige Margretes. Han fortsaetter: »Plures fuerunt Margarethae, fama sanctitatis in ecclesia Romana celebres. A vero tamen nullo modo abhorrere videtur, si indusium nostrum Sanctae Margarethae vindicare voluerimus, quae a marito suo Herlog in Sialandia An. 1176 trucidatur ...«¹⁸ Deter ojensynlig denne bemaerkning, der er Suhms kilde. Ikke alle var dog sa ukritiske. 1826 blev Christian l.s brev atter optrykt, men med den tilfojelse efter Chr. V. Hertels skildring af Arhus domkirke, at den havde tilhort den hellige Margareta af Antiochi a¹⁹. Der kan derfor ikke af Christian l.s henvendelse til kapitlet sluttes noget om dyrkelsen af den sjaellandske Margrete i Lund pa denne tid.

---

13. Script, rer. Dan. I, 1772, p. 341.

14. P.F. Suhm: Historie af Danmark VII, 1800, p. 528.

15. Rasmus Nyerup: Skildring af Tilstanden i Danmark og Norge IV, 1806, p. 215

16. Lauritz Weibull: Diplomatarium dioecesis Lundensis IV, 1909, p. 108

17. Hans Olrik: Danske helgeners levned, 1893-94, p. 369-373. Kulturhist. leksikon XI 1966, sp. 345; 368.

18. »Der har vaeret flere Margrethe'r, der var beromte i den romerske kirke ved deres ry for hellighed. Det synes dog ikke pi nogen made at afvige for sandheden, hvis vi vil pasta, at denne klaedning har tilhort den hellige Margrethe, som blev draebt af sin aegtemand Herlog pa Sjaelland 1176 ...«

19. Journal for Politik, Natur- og Menneske- Kundskab 11, 1826, p. 31-32.

Bilag Oversøttelse af Jacob Langebeks tekst med rettelse af M.CI. Gertz. Udgivet af P.F. Suhm. Hans Olrik: Danske helgeners levned, 1894, p. 371-373.

I det Herrens ar 1176, pa helgenerne Crispinus's og Crispinianus's hojtidsdag, blev Margrete, fraenke af aerkebiskop Absalon i Lund - saledes som ham selv plejede at fortaelle - og naer slaegtning af biskop Peder af Roskilde og hans brodre, draebt af sin aegtefaelle, Herlog, og derpa om natten indenfor lukte dore haengt pa en bjaelke, sa det sa ud, som om hun havde lagt hand pa sig selv. Derefter blev hun, da sognepraesten forbod hendes begravelse pa kirkegarden, jordet pa marken; men der kom der ild fra himlen, og da hendes uskyldighed saledes blev godtgjort ved den natlige glimten af lys, meldes sagen til biskop Absalon. Han fasstede ikke straks lid til de blotte ord, og for sandheden af de ting, man talte om, var bleven lagt klart for dagen, ville han ikke ret tro pa udsagnene. Men da rygtet mere og mere tog til, sender han fra Roskilde hojst palidelige maend til at undersoge sagen, og efter at disse havde overbevist sig om sandheden af denne sag, melder de ham det tilbage, som de havde hort. Sa snart han havde erfaret, at det var sandt, hvad han havde hort, jublede han i anden over, at sadanne ting skete i det stift, der horte til hans bispesaede, og efter straks at have ladet abbed Simon fra Soro og Rikard, forhenvaerende abbed i Ringsted, tilligemed andre forstandige maend kalde overvejede han omhyggelig med dem, hvad man burde foretage sig i denne sag. Dernaest kalder han Herlog, der forhaerdede sig i sin hardnakkede ondskab, til sig og sporger ham, om han er skyldig i den skaendselsdad, han sigtedes for; Herlog gar til bekendelse og naegter ikke sin skaendselsgerning, da han maerker, at han er blevet robet ved de tiltagende undergerninger. Blodvidnets fraender traenger ind pa Herlog, idet de ville ove gengaeld mod ham for hans vaerk; men bispen far dem bragt til ro og forliger dem meget hurtig. Dernaest drager han, omgiven af taette folkeskarer, med stor glaede til den aedle frues grav. Liget tages da op af graven, aftvaettes, laegges pa en bare og fores med aerefrygt til staden. Med storste jubel iler folk af alle klasser, ethvert kon, enhver alder, enhver stand det hellige ligtog imode. Foran baren bar man vokskerter og lamper, efter den fulgte praesteskabet og biskoppen under hymner og sange. Legemet fores da ind i den hellige jomfru Marias kirke; der rejses denned aere et maegtig stort gravmaele for hende, og der udmaerkede hun sig senere ved mange undergerninger.