Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 15 (1983 - 1985) 3

Danske erhvervsinteresser og Grønlands nyordning 1950

Pd grundlag af arkiver i Folketinget og centraladministrationen har universitetslektor Axel Kjaer Sorensen undersogt tilblivelsen af den nye okonomiske politik i Gronland fra 1950, hvorefter det blev muligt for privat dansk kapital at etablere sig i landet. Herunder har det soerligt interesseret, i hvor hoj grad det danske erhvervsliv selv pressede pd for at komme til. Han har fundet, at det kun i ringe grad var tilfceldet, og konkluderer, at deter rimeligere at tolke dbningen for den private kapital som en begrcenset imodekommelse af danske fiskeriinteresser, fordi det kunne tjene udviklingsplanerne for Gronland, end at tolke disse som tilvejebragt for at imodekomme danske erhvervsinteresser.

Af Axel Kjcer Sørensen

Indledning

Deter hensigten i dette arbejde at folge, hvordan det gik til, at privat dansk erhvervsliv fik indpas i Gronland ved den nyordning, der blev gennemfort ved Gronlandslovene i foraret 1950, ogsom ved en vaeldig kraftanstrengelse pa alle omrader skulle lofte det gronlandske samfund op pa et niveau, der take sammenligning med forholdene i Danmark. I hvilke sammenhaenge og med hvilke begrundelser tanken om at inddrage privat dansk kapital i den opgave dukkede op eller med andre ord, hvem der ville opna hvad, og hvordan resultatet blev i den betaenkning1, der dannede grundlag for lovene. Herved skulle det vaere muligt at vaegte den rolle, forskellige interesser spillede for den endelige ordning, herunder hvor aktivt danske private interesser optradte.

Kort fortalt indebar denne del af nyordningen, at KGH's handelsmonopolog landets afspaerring blev ophaevet og erstattet af en statslig forsyningsplig t2. Private blev tilskyndet til at drive erhverv i Gronland ved oprettelsen af en statslig erhvervslanefond, der kunne indskyde op til 50% af den samlede kapital i et foretagende. Den skulle rade bod pa den


1. Gronlandskommissionens betaenkning bd. 1-6, 1950.

2. Kongelige Gronlandske Handel oprettet 1776, fra 1912 underlagt Gronlands Styrelse, et direktorat fra 1933 under statsministeriet.

Side 374

manglende kapitaldannelse blandt gronlaenderne og dertil gore det privatedanske erhvervsliv interesseret i at virke i Gronland. Fordelen for Gronland skulle besta i tilforsel af teknisk og handelsmaessig sagkundskab,der havde en direkte okonomisk interesse i en stor produktion, hvilket igen ville give mulighed for en oget lotestandard. Inddragelsen af dansk privat kapital skulle desuden vaere en laereproces for gronlaenderne i moderne privat produktion3.

Udover at repetere disse officielle begrundelser har den hidtidige litteratur om denne periode i Gronlands historie kun sparsornt problematiseret sporgsmalet. Der er foreslaet en politisk forklaring. Historikeren Niels Hojlund harmed en stille undren over at se en socialdemokratisk regering indfore privatkapitalisme i den indtil da statsdominerede gronlandske okonomi peget pa Hans Hedtofts politiske temperament og hans parlamentariske situation som leder af en mindretalsregering4. Raesonnementer om forholdene efter 1950 har givet to forskellige resultater om privatkapitalen. Arkitekten Jorgen Viemose har ud fra en teoretisk bestemmelse af den borgerlige stat deduceret, at »den danske kapitals onske (krav) ... var den egentlige drivkraft bag aktiviteterne vedrorende Gronland efter Anden Verdenskrig«5, mens politologen Ove Johansen isaer ud fra det faktum, at der efter 1950 ikke kom nogen tilstromning af dansk kapital til Gronland, har foreslaet den forklaring, at det havde dansk kapital enten ikke behov for eller, at gevinstmulighederne i Gronland var for sma6.

I naervaerende arbejde skal metoden vaere for perioden 1945-50 at udrede, hvad forskellige aktorer og grupper af aktorer har bidraget med i debatten, idet man vel ikke kan tillaegge nogen onsker og krav, som de ikke har fremfort. Noget andet er, at en given politik taenkeligt kan imodekomme uudtalte interesser, men at slutte fra indhold til hensigter uden noget spor af ord og handling i tilblivelsen gar i hvert fald ud over, hvad der er konstaterbar historie.

De aktorer, der i denne forbindelse kommer pa tale, er gronlaenderne,
de danske embedsmaend i Gronland og Gronlands Styrelse i Kobenhavn.


3. Lov om Den K.gl. gronlandske Handel af 27. maj 1950. Lov om en gronlandsk erhvervslanefond af 27. maj 1950. Bemaerkninger til lovforslag af ovenstaende RTA 1949/50 sp. 5593f.

4. Niels Hojlund: Krise uden Alternativ, 1972 s. 37.

5. Jorgen Viemose: Dansk kolonipolitik i Gronland, 1976 s. 86, daekker efter ordlyden vel ogsa indforelsen af nyordningen.

6. Ove Johansen: Om rammerne for studiet af den gronlandske udvikling siden 1945. (Politica 1978 nr. 3 s. 130, 144).

Side 375

Desuden er det danske politikere i regering og folketing og endelig
danske erhvervsdrivende, der meldte en interesse i Gronland.

Den offentlige debat har vaeret fulgt gennem den righoldige samling af avisudklip pa Arktisk Institut, Charlottenlund, samt en systematisk afsogning af tidsskrifter, hvor isaer Dansk Fiskeritidende og Vestjysk Fiskeritidende har vaeret givende. Desuden har en raekke aviser vaeret systematisk gennemgaet for efteraret 1946. De politiske forhandlinger har vaeret fulgt i landsradets og rigsdagens offentliggjorte referater, samt takket vaeret specielle tilladelser i Rigsdagens Gronlandsudvalgs arkiv og arkivet fra Gronlandskommissionen 1948-50. Den administrative behandling i Gronlands Styrelse har vaeret fulgt i dens journalsager, der ogsa har vaeret anvendt for at opspore private henvendelser om erhverv i Gronland. Private interesser har desuden vaeret eftersogt i arkivet efter Vestjysk Fiskeriforening og »Det Gronlandske Fiskerikompagni A/S«, Esbjerg. Sluttelig harder i Hedtofts arkiv pa Arbejderbevaegelsens Bibliotek og Arkiv vaeret ting af interesse for denne undersogelse. For venlig tilladelse takkes Folketingets praesidium, Ministeriet for Gronland, Danmarks Havfiskeriforening og direktor Tage Sorensen, Esbjerg.

Privat initiativ i Grønland før 1950

Adskillige gange siden liberalismens gennembrud, der vel forsigtigt kan saettes til slutningen af det 18. arhundrede, har statsmonopolet i Gronland vaeret oppe til diskussion. Trods fa principielle tilhaengere af et statsligt erhvervsliv, om nogen overhovedet, havde der indtil 2. verdenskrig altid vaeret politisk flertal for i Gronlands tilfaelde at gore en undtagelse. Begrundelserne var hensynet til forsyningssikkerheden og frygten for, at statsunderskuddet ville blive det storre, hvis private satte sig pa de rentable dele af okonomien7. Senest var eneretten blevet fastslaet i 1925: »A1 handelsvirksomhed pa Gronland skal have til formal at fremme den gronlandske befolknings okonomiske vilkar og er forbeholdt den danske stat under indenrigsministeriets ledelse. Dog skal der vaere adgang til fri handel mellem gronlaenderne indbyrdes.«8

Dette monopol havde utilsigtet medfort, at KGH ud over at sidde pa
handelen ogsa drev alle produktionsvirksomheder (salterier, vaerksteder


7. P.P. Sveistrup: Economic Principles of the Greenland Administration before 1947 Kbh. 1949 (M.o.G. bd. 150,1).

8. Lov om Gronlands Styrelse af 18. april 1925, § 21.

Side 376

m.v.). Privat virksomhed var i hovedsagen at fange fisken og saelen samt opdraette farene, og det var i al vaesentlighed forbeholdt gronlaenderne9. Der var dog nogle fa selvstaendige gronlandske handvaerkere, muliggjort ved en oget privat kobekraft fra et stigende fiskeri fra midteri af 1920'erne.Fra tid til anden var det ogsa lykkedes danske erhvervsdrivende at fa foden indenfor. I 1830'erne var der et mislykket forsog pa at fa privat dansk fiskeri og hvalfangst i gang10. Bedre held havde selskabet bag kryolitminen i Ivigtut, hvor der siden 1856 havde vaeret udvinding, fra 1940 dog med halv statslig deltagelse. Med den taette kontrol, staten havde med dette selskab, var det ikke nogen trussel mod den generelle politik, ligesom det ikke var konkurrent til noget gronlandsk erhverv.

Anderledes la det med faerofiskeriet ved Gronland. Det var begyndt i slutningen af 1920'erne og havde efterhanden faet adgang til i alt 4 isolerede havne, drevet af Gronlands Styrelse, og lov til pa visse straekninger at fiske helt ind til de yderste skaer og pa dele heraf endog helt ind til fastlandet. Som kryolitminen var faerofiskeriet en okonomisk enklave, idet ingen gronlaendere var beskaeftiget ved det, og det var fasringerne forbudt at soge samkvem med den gronlandske befolkning. Men faeringerne var konkurrenter til det gronlandske fiskeri, som netop i 1920'erne havde taget fart. Selv om gronlaendernes fiskeri foregik taet ved land fra sma bade, var de gennem deres valgte landsrad yderst kritiske mod de indrommelser, faeringerne fik ved Gronland. Gronlands Styrelse ydede da ogsa et sejt modspil mod udvidelserne, dels som forsvarer af gronlaendernes interesser og dels pa grund af den trussel, faeringerne udgjorde mod den etablerede afspaerringspolitik11.

Inden for fareavlen (startet omkring 1. verdenskrig) havde fremmede ogsa banket pa doren. Ved regulativ af 20. marts 1929 var der blevet abnet mulighed for, at danske fareavlere kunne nedsaette sig og virke som foregangsmaend for gronlaenderne, men ingen havde udnyttet det, formentlig fordi gronlaenderne var imod og Styrelsen meget tovende12.

Krigen 1940-45 betod ingen aendringer heri, bortset fra at faeringerne
efter 1940 ikke fiskede ved Gronland.


9. Lov om fangst, fiskeri og jagt i de gronlandske farvande m.v. af 1. april 1925.

10. P.P. Sveistrup og Sune Dalgaard: Det danske styre af Gronland 1825-50. (M.o.G. bd. 145,1) Kbh. 1945 s. 232-48.

11. Styrelsens manovrer er fremstillet i: Soren Spanner: Faerofiskeriet ved Gronland i 1920'erne (utrykt speciale ved Historisk Institut, Aarhus Universitet, 1982).

12. Axel Kjaer Sorensen: Danmark-Gronland i det 20. arh., 1983 s. 74.

Side 377

Udspil fra grønlandsk side

I Gronland var der efter krigen staerke forventninger om en ny dansk gronlandspolitik. Det gjaldt isaer bevarelse og udvidelse af det centralstyre fra Godthab, som afbrydelsen med Kobenhavn havde nodvendiggjort, men det gjaldt bl.a. ogsa en hjaelp til udbygning af fiskeriet, som da tegnede sig som landets fremtid. Gronlaendernes torskefiskeri var steget stot fra 5-9 tusind tons i 1930'erne til 14 tusind tons under krigen13, og der var gode ekspansionsmuligheder, idet nordmaend, faeringer, portugisere, englaendere og franskmaend for krigen uden for 3-mile grasnsen tilsammen havde fanget 10 gange sa meget som gronlaenderne14.

Tanken om at tilkalde fremmede til ophjaelpning af fiskeriet havde for gronlaenderne fra forste faerd en klar begrundelse. Det var, for at gronlaenderne kunne laere at fiske fra storre bade. Sadan siges det hos Nikolaj Rosing, landsradsmedlem og udstedsbestyrer i Kangatsiaq i Gronlandsposten 1. juli 1945, hvor han stillede forslag om at lukke lidt mere op for Gronland, men kun »for danske og dermed ogsa for faeringer«. Rosing fandt, at udviklingen nu gik for langsomt, og han forestillede sig, at det kunne blive til gavn for hele Gronland, om unge gronlaendere kom om bord i faeroske fartojer pa lige fod, maske ogsa tog med til Faeroerne for at laere mere15. Der var ingen speciel argumentation hos Rosing om privat initiativ, men sammenhaengen gor det klart, at han ikke forestillede sig faeringerne som statsansatte laeremestre. Rosings artikel varment som en forberedelse af jordbunden for et lignende forslag pa landsradsmodet senere pa sommeren16. Landsradene var radgivende organer i forhold til Gronlands Styrelse og den danske regering. De kunne ogsa selv stille forslag. Hidtil havde de vaere t enige i afspaerrings- og monopolpolitikken, sa deres positive stillingtagen var af politiske grunde formentlig nodvendig for en aendring af den.

Hos danske i Gronland syntes der at vaere klangbund for Rosings tanker,men med en mere direkte pakaldelse af privat initiativ pa flere erhvervsomrader og en direkte undsigelse af embedsmaendenes evner til at vaere foregangsmaend i erhvervsvirksomhed. Saledes skrev Gronlandspostensredaktor, den danske zoolog Chr. Vibe i augustnummeret, at embedsmaend var lidet egnede til at opdrage gronlaenderne til modenhed


13. Mattox: tabel 30a. Appendix s. 31.

14. G-50, bd. 5,1 s. 109.

15. Gronlandsposten 1. juli 1945 s. 149f: Forslag om at give danske adgang til Gronland.

16. Ole Vinding: Gronland 1945, Kbh. 1946 s. 19.

Side 378

og selvstaendighed, jaevnbyrdighed og ligeberettigelse. Derfor efterlyste han »private, initiativrige maend, der pa nybyggervis slar sig ned i landet«,for at de pa lige fod med gronlaenderne kunne vise dern, hvad »selvstaendige, hvide« mennesker kunne fa ud af det. Det skulle gronlaendernesa tage ved laere af. Trods den übeskedne antagelse om »selvstaendige,hvide« menneskers formaen var formalet med deres indpas i Gronlandübetvivlelig at vaere til gavn for gronlaenderne.

Det var ikke uvaesentligt for gronlaendere, at danske i landet stottede deres tanker. Dels kunne der derfra lanes autoritet over for tvivlende landsmaend, og dels kunne de i Danmark optraede som sagkundskab, hvis det blev nodvendigt at bearbejde opinionen der. Vibes argumentation syntes da ogsa at vaere henvendt til danske. Han pegede nemlig videre pa, at forst ved en bosaettelse kunne danske for alvor fole Gronland som en del af Danmark, og at den gronlandske ungdom stillede rneget store forhabninger til Danmark. Hvis de blev skuffet, »vil vi komme til at betale tusindfold frem i tiden«. Appellen til en dansk frygt for at miste Gronland var tydelig.

Det skulle vise sig, at bade Rosing og Vibe havde vaeret for tidligt ude. Skont Rosing igen og igen understregede laereaspektet, da han den 1. September 1945 forelagde sit forslag i landsradet, var den gamle mistro til faeringerne stadig fremherskende. Kun 3 af det samlede landsrads 23 medlemmer kunne til en vis grad gamed pa hans tanker, mens 5 var imod. Resten forholdt sig tavse, og formanden, konstitueret landsfoged C.F. Simony, undrede sig over de nye toner i afspaerringspolitikken. Nogen beslutning kom det ikke til. De faldne udtalelser skulle blot sendes til ministeriet17.

Det gronlandske udspil var saledes lobet ud i sandet. Det kunne ikke
baere gennem landsradet. Men problematikken var rejst, og det pa gronlandsk

Derimod var der fuld tilslutning til andre aendringer. Enstemmigt vedtog landsradet at onske sig bibeholdelse af centralledelsen i Gronland med en landsfoged og et landsrad, udstyret med storre myndighed. Endvidere at onske sig storre ligestilling med danskerne i Gronland og en fast repraesentation i Rigsdagens Gronlandsudvalg18. Disse ting blev en delegation fra landsradet inviteret til Danmark for at drofte.


17. LR-45 pkt. 6.

18. LR-45 s. 128-30.

Side 379

Holdninger i Danmark

I Danmark var Gronlands Styrelse det organ, hvorigennem gronlandske onsker, herunder landsradets, normalt blev kanaliseret ind i den danske politik. Ikke alene var Styrelsen den centrale administration for Gronland, men under de herskende afspaerringsregler var den ogsa, bortset fra kirkeministeriet i visse andelige sager, det eneste sted, hvor ansvarlig sagkundskab kunne hentes her i landet. Det gav den en central indflydelse pa den danske gronlandspolitik. Styrelsen var naturligvis forpligtet af den gaeldende lovgivning, men herudover syntes dens direktor, Knud Oldendow, at omfatte den hidtidige politik med megen veneration. Den var karakteriseret af at fremme en forsigtig, langsom udvikling i Gronland, begrundet i hensyntagen til gronlaendernes forudsaetninger og til den danske statskasse, idet 1925-loven sigtede pa et balanceret gronlandsk regnskab19.

I 1945 var ledelsen i Kobenhavn indstillet pa at fortsaette ad de samme linier som for krigen, men fra embedsmaendene fra Gronland kom der nye toner. Eske Brun, der var enelandsfoged i Gronland 1941-45, blev en central figur i denne opposition. Allerede i sin rapport til Styrelsen i maj 1945 pegede han pa, at der under krigen var gjort mange erfaringer, der kunne fore til nye fremskridt, og at »det gronlandske folks syn pa verden har gennemlobet en udvikling, som det ikke lader sig gore at se bort fra«20. Hjemkommen til Kobenhavn i slutningen af juli 1945 skrev han pa statsministerens opfordring et memorandum om opgaverne i Gronland21, hvori han satte sporgsmalstegn ved det absolutte rnonopol. Der kunne nok blive plads til privat initiativ, og der kunne ogsa godt skabes en friere adgang til turistbesog, mente han. Dog blev en langsom udvikling tilradet. Intet i memorandumet tyder pa, at der var taenkt pa dansk privat initiativ. Men med den landsfaderlige position, Eske Brun havde haft i Gronland under krigen og den hyldest, der blev ham til del efter hjemkomste n22, kunne hans overvejelser om en forsigtig lempning af monopol og afspaerring komme til at spille en rolle.

Sa meget desto mere som den abortive debat i landsradet om Nikolaj
Rosings forslag syntes at have gjort indtryk pa Bruns afloser i Godthab,
C.F. Simony, der fandt, at forhandlingerne gav udtryk for »et formentlig


19. Lov om Gronlands Styrelse af 18. april 1925 § 3. Oldendows holdning fremgar

20. Rapport af 12. maj 1945 Grludv. arkiv.

21. Grl.St. j.nr. 10.363/45 memorandum af 21/9 1945.

22. If. dagspressen f.eks. Ekstrabladet 31/7 og 1/8 og Socialdemokraten 2/8 1945.

Side 380

stadig tiltagende onske om, at der ved konkurrence med europaeere, der arbejder pa lige fod med befolkningen, gives den gronlandske ungdom adgang til friske impulser udefra«. Derfor henstillede han, at »eventuelle fremtidige andragender om ret til at arbejde heroppe som privat erhvervsdrivendema blive underkastet ministeriets velvillige overvejelse «23.

En anden og mere defensiv linie over for aendringer overhovedet karakteriserede direktor Oldendows handlinger. Over for statsministeren tilradede han allerede i juli at underkaste de onsker og forventninger, der eksisterede i Gronland, en nojere provelse i Gronlandsudvalget med deltagelse af en landsradsdelegation og Gronlands Styrelse24. Det accepterede bade udvalget og statsministeren25. Oldendows bekymring var ikke specielt privat erhverv i Gronland, men mere generelt rettet mod »ethvert forsog pa splittelse, pa skabelse af separatisme«, der skulle »haves for oje med den storste opmaerksomhed«, som han skrev til statsministeren i juli. Helt afvisende over for privat erhverv i Gronland var han dog ikke. I efteraret 1945 antydede han forsigtigt, at en vis abning af landet kunne overvejes26.

Rigsdagens Gronlandsudvalg var et permanent udvalg, der ifolge 1925lovens § 7 skulle afgive betaenkning i alle sager af almindelig betydning for Gronlands hele stilling, samt modtage beretninger fra ministeriet om forholdene i Gronland. Dertil kunne det fa udkast til budgetter, anordninger m.v. forelagt til erklsering. Formalet var tydeligvis at sikre Rigsdagens partier et vist indseende med gronlandsadministrationen, men udvalget kunne jo ogsa bruges den anden vej rundt til at sikre sig partiernes opbakning af den forte politik. I modsaetning til forgsengeren Jens Daugaard-Jensen var det lykkedes Oldendow at fa et godt forhold til udvalget ved at orientere det meget taettere end tidligere. I sine droftelser sommer og efterar 1945 var udvalget lidet konkret med hensyn til, hvad droftelserne med gronlaenderne skulle munde ud i. Dog var det ikke meget for tanken om en centralisering af styret i Gronland, da det kunne vaere begyndelsen til en gronlandsk separatisme27.


23. Grl.St. j.nr. 10.578/45 indber. af 13/10 1945.

24. Memorandum til statsministeren af 27/7 1945. Indsat i Gronlandsudvalgets protokol 1942-45 bagest.

25. Udvalgets accept i mode 16/8 1945. Statsministerens accept omtalt i Grl.St. j.nr. 10.574/45 telegram Oldendow til Magnus Jensen, Godthab (1/9 1945?).

26. »Men i ovrigt anser jeg det ikke for utaenkeligt, at vi snart i forbindelse med statsmonopolet kunne finde mulighed for en vis fri virksomhed i landet. Hidtil har gronlaenderne imidlertid ikke onsket det«. Interview i Berlingske Tidende 4/10 1945.

27. Moderef. 16/8 1945. J.S. Vanggaards brev til udvalget 28/8 1945, bilagt protokollen.

Side 381

Der var altsa ikke i de officielle gronlandspolitiske organer nogen overvejelser
om en radikal aendring af kursen i sommeren 1945, og slet ikke
om dansk privat kapital skulle have en opgave i Gronland.

Den offentlige debat om Gronlands fremtid var i 1945 temrnelig sparsom. Kun nogle fa af de hjemvendte danske ytrede sig herom. Mest markant laege Axel G. Beck, der i august ikke alene mente, at der var god brug for danske inden for det gronlandske fiskeri, fareavl og hvalfangst, men ogsa, at »de mere fremsynede gronlaendere er for et samarbejde mellem danske og gronlandske fiskere«. Senere i december gav han udtryk for, at det matte vaere pa tide »at »lukke op« for danske og faeroske fiskerflader«, sa fiskeriet kunne blive til storre indtaegt for Gronland og Danmark28. Et sadant sideblik til dansk okonomi var sjaeldent hos danske i Gronland. Mere repraesentativ var Gudmundur Thorlaksson, der blot foreslog lempelser i afspaerringen, sa gronlaenderne kunne fa flere impulser udefra29. Til gengaeld var hensynet til dansk okonomi eneste begrundelse, da en forhenvasrende gronlandsfarer, pelsavler Chr. Havrnoller, pa pelsavlernes generalforsamling den 5. okt. 1945 stillede forslag om at sende hundredevis af unge pelsavlere til Gronland, idet han udmalede de vseldige muligheder for pelsdyravl og fiskeri. Dansk Pelsdyravlerforening sendte senere pa maneden forslaget videre til Gronlands Styrelse rned en hoflig anmodning om at vurdere »betimeligheden og om muligt tage sporgsmalet op til realisations Inden Styrelsen fik svaret hen i december, var Havmoller gaet videre i pressen og havde opstillet planer for en storstilet industrialisering af fiskeri og pelsavl i Gronland, i Danmarks og det gronlandske folks interesse, haevdede han. Styrelsens svar var koldt og afvisende over for »hr. Havmollers drommebilleder«30.

Ingen af disse offentlige synspunkter fandt politisk tilslutning. I anden forbindelse havde Gronlandsudvalget noteret sig, at »der fra visse sider arbejdedes pa at fa nedsat en saerlig kommission« til at forhandle med gronlaenderne, hvad det ikke brod sig om31. Offentligt sagde partierne


28. Information 3/8 1945; artikel i B.T 10/12 1945. Beck virkede 6 ar i Thule og Egedesminde. Sine oplevelser i Gronland har han beskrevet i: Nakorsak, laege pa indlandsisen, Kbh. 1946.

29. Interview i Fyns Tidende 21/9 1945. Thorlaksson, der var islaending og cand.mag. i naturfag, havde virket som seminarielaerer i Godthab 1942-45, da Thule-Ellesmereekspeditionen var strandet i Gronland pa grund af krigen.

30. Grl.St. jr.nr. 11.310/45: Havmollers forslag 5/10, brev til Grl.St. fra Dansk Pelsavlerforening 25/10, Styrelsens svar 15/12 1945. Aarhus Amtstidende 5/10, 10/10, 22/11. Jyllandsposten 5/10, 28/10 1945.

31. Moderef. 29/11 1945. Kommissionsonsket blev senere massivt frernsat af danske i gronlandstjenesten.

Side 382

ikke noget. Kun Dansk Samling, der ikke var repraesenteret i udvalget, gav ved 1. behandlingen af finansloven onsket om centralstyre i Gronlandsin stotte og onskede en komrnission nedsat til at se pa sporgsmale t32.

De dansk-grønlandske forhandlinger i 1946

Den gronlandske delegation ankorn til Kobenhavn kort for jul 1945, og som man kunne forvente efter landsradsmodet var der ikke nogen antydningaf hjaelp fra dansk og faerosk fiskeri i deres udtalelser til pressen. Der skulle vaere sogaende fiskeri pa andelsbasis, men Gronland skulle ikke abnes, udtalte de33. Denne holdning blev yderligere cementeret, da de i droftelserne med Rigsdagens Gronlandsudvalg blev stillet over for faeroskeog islandske bestraebelser for at komme til at fiske ved Gronland. En faerosk delegation, der repraesenterede A/S Dansk-Fserosk-Kompagni, stiftet december 1945 af faeringer34, fik foretraede for udvalget for at vinde stotte til, at staten skulle udbygge de hidtil abnede havne med offentlige anlaeg. Sa ville de selv stille en fiskeindustri pa benene »i venskabeligt samarbejde med gronlandske fiskere og eventuelt danske, som soger erhverv pa Gronland«. Da den faeroske delegation pa foresporgsel oplyste,at der ikke skulle vaere faerosk bosaettelse »- i hvert fald (ikke) til at begynde med -«, var gronlaendernes mistaenksomhed nok allerede vakt, men da tilmed Halfdan Hendriksen (kons.) gjorde opmaerksom pa, at islaendingene ogsa stillede krav om fiskestationer pa den gronlandske vestkyst, og at det ville vaere vanskeligt at naegte dem, hvad man gav faeringerne, matte gronlaenderne vaere rystet over perspektivet35. Halfdan Hendriksen deltog i de dansk-islandske droftelser om ordningen af ophaevelsenaf det dansk-islandske forbund. Herfra var han bekendt med, at der fra islandsk side var stillet i udsigt, at et fortsat faerosk fiskeri ved Island kunne kompenseres ved islandsk deltagelse i gronlandsfiskeriet. Det blev ikke til noget, dels fordi danskerne afviste, og dels fordi sagen ikke var sa vigtig for islaendingene36. De havde jo fisk nok hjemme. Gronlaendernes reaktion i udvalget var en prompte afvisning af nogen


32. RTFF 1945/46 30/11-45 sp. 607.

33. F.eks. Berl. Tidende 21/12 1945.

34. Grl.St. jr.nr. 10.076/46. Stiftelsesoverenskomst og brev til Styrelsen 12/12 1945.

35. Moderef. 13/3 1946.

36. Grl.St. jr.nr. 10.008/46: O.C. Mohrs indberetning 27/9 1945. F. Hvass' notat 10/K 1946. Ph. Rosendahls notat 11/9 1946.

Side 383

udvidelser til faeringerne. Direktor Oldendow havde naeppe behovet at minde om landsradenes hidtidige modstand. »Gronland for gronlaenderne«,svarede Fr. Lynge, handelsleder i Qutdligssat. Der skulle forst og fremmest vaere et dansk-gronlandsk samarbejde, mente han37.

Med denne oplevelse in mente var det kun venteligt, at gronlaenderne ogsa tog afstand fra ophaevelse, da monopol- og afspaerringsbestemmelserne senere var pa dagsordenen. Ingen i den gronlandske delegation talte for andet end tilstaelse af bosaetningsret til visse i gronlandsarbejdet veltjente danske og for adgang til turistbesog. De danske politikere ville i det sporgsmal helt lade gronlaenderne bestemme38.

Den offentlige debat under forhandlingerne

Mens gronlaenderne forhandlede i Kobenhavn det forste halvar af 1946, kom der kun fa nye deltagere i debatten. Landsforeningen »Luk Gronland op«, dannet 1927, slog til lyd for sit gamle og ofte fremforte krav om fri adgang til at drive erhverv i Gronland. Den udnyttede uroen pa Faeroerne ved at kaede de faeroske losrivelseskrav sammen med afvisningen af faeringer i Gronlands indre farvande39.

Ellers var det de hidtidige debattorer, der uddybede deres synspunkter. Pa dreven politikervis fik den gronlandske delegationsleder, Gerhard Egede, fortalt offentligheden, at man pa den ene side ikke onskede monopoletophaevet nu, men nar det forhabentligt snart kunne ske, ville man pa den anden side vaere glade for danske fiskere i Gronland, sa gronlaendernekunne laere af dem40. Gudmundur Thorlaksson gjorde ien dobbeltkroniki Information omhyggeligt rede for, hvad der skulle til. Det gronlandskefiskeri skulle udsaettes for konkurrence fra danske, faeringer og islaendinge, sa gronlaenderne kunne laere ny teknik. Det kunne Gronlands Styrelse ikke laere dem, for dens fastlonnede folk kunne ikke forventes at udvise det vovemod, der skulle til (28/3 46). Styrelsen skulle simpelthen gores overflodig, og Thorlaksson mente nok, at gronlaenderne kunne udsta provelsen, som islaendingene i sin tid havde vist sig i stand til det. Han mente det dog »sandsynligt, at den ringeste del af befolkningen, som


37. Moderef. 13/3 1946.

38. Moderef. 20/3 1946.

39. Aarhus Amtstidende 25/1 1946. Om Faeroforhandlingerne i ovrigt, se Kirsten Harder De dansk-faeroske forhold 1945-48, Odense 1979.

40. Gronlandsposten 1/3 1946 s. 35-38; Vestkysten 3/6 1946.

Side 384

nu lever pa Gronlands Styrelses barmhjertighed, gar med i kobet«, men det skete jo overalt under industrikulturens fremmarch, mente han (29/3 46). Den fremmede konkurrence var saledes ikke et mal i sig selv, men et middel til at fremme den gronlandske okonomi, selv om det kunne fa sine interne omkostninger.

Eske Brun begyndte sa smat i lobet af 1946 at deltage i den offentlige debat. Skont han havde forestaet administrationen af Gronland under krigen, var han kun i beskedent omfang blevet inddraget i forhandlingerne i 1946, og slet ikke om den okonomiske politik41. Maske derfor gjorde han offentligheden bekendt med sine tanker herom i en tidsskriftartikel i maj. Deri stillede han sporgsmalstegn savel ved det absolutte monopol som ved den absolutte frigivelse. Ydermere antydede han forsigtigt, at monopolets bortfald kunne blive patvunget udefra, og at man derfor matte ruste sig til en sadan situation42. Brun specificerede aldrig denne ydre trussel, men med de uafklarede storpolitiske forhold og den optraekkende konflikt mellem stormagterne in mente, kunne enhver jo taenke sit.

Betænkningen af 1946 og debatten om den

Det udvalgsarbejde, som den gronlandske delegation havde deltaget i, mundede ud i en betaenkning, der blev offentliggjort den 12. juni 1946. Den indeholdt en raekke reformer og forslag til udbygning af Gronland inden for en okonomisk ramme, der spraengte den hidtidige balancepolitik,men ikke noget, der abnede op for Gronland. Fuldt korrekt gengav den, at gronlaenderne ikke onskede nogen ophaevelse af monopol og afspaerring43. Dog stillede Rigsdagens Gronlandsudvalg sig velvillig over for gronlaendernes onske om adgang til bosaettelse i Gronland for danske, der var fodt der eller pa anden made var knyttet til landet44. Udtrykkeligt anfortes det, at gronlaenderne havde frabedt sig udvidelser i faeringernes


41. Deltog iflg. protokollen kun 30/1 og 1/2 1946. Han deltog dog fuldt ud i de lonforhandlinger, Styrelsen sidelobende forte med den gronlandske delegatidft (modeliste i j.nr. 10574/1945).

42. Fremtiden nr. 8, maj 1946 s. 26-29.

43. B-46 s. 18. Det var som vist foran hverken Rigsdagens Gronlandsudvalg eller direktor Oldendow, der havde insisteret pa bibeholdelse, selv om direktorens adfaerd i forhandlingerne klart viste ham som modstander af ophaevelse. En anden opfattelse se Hojlund s. 24.

44. B-46 s. 19.

Side 385

fiskerirettigheder ved Gronland, og at islaendingene i fremtiden matte betragtes som fremmede fiskere. Heller ikke kunne udvalget anbefale, at den siden 1929 eksisterende hjemmel til at sende danske fareavlere til Gronland som foregangsmaend blev udnyttet45. Da faeringernes rettighederhvilede pa deres danske statsborgerskab, matte der pr. implikation ogsa vaere lukket af for dansk fiskeri.

Nar muligheden for privat dansk virksomhed i Gronland ikke slog igennem i 1946-forhandlingerne, skal det nok ses pa baggrund af, at onskerne herom var spredt og diffust formuleret, og at hverken landsrad eller den gronlandske delegation gjorde dern til sine. Forestillinger om uanede rigdomme i Gronland, nar blot de rette folk kom til, som Havmollers i 1945, blev i hvert fald i det 20. arhundrede Gronlands Styrelse ofte konfronteret med. Dem kunne de roligt arkivere under fantasterier, for ingen betydende kredse i Danmark havde forlangt adgang til Gronland. Forst og fremmest havde det danske erhvervsliv forholdt sig tavs.

Betaenkningen blev modtaget med naesten enstemmig tilfredshed i pressen. Den dansk-gronlandske enighed syntes at have gjort indtryk. Alle aviser fremhaevede det. Alene i Information var der bitre bemaerkninger. I foromtalen den 31. maj kunne avisen ikke forlige sig med den fortsatte afspaerring og udsigten til en uaendret okonomisk politik i Gronland, og skont man den 13. juni egentlig var tilfreds med de bebudede reformer, blev der tvivlet staerkt pa, om Gronlands Styrelse havde evne og vilje til at gennemfore dem. En artikel den 4. juni under erhvervsstoffet var ret enestaende ved utilsloret at pakalde danske erhvervsinteresser for at bryde det, avisen kaldte reservatspolitikken, og undre sig over, at erhvervslivet ikke havde ladet hore fra sig. Der matte vaere muligheder for en omfattende gronlandsk konserves- og nedfrysningsindustri og givetvis ogsa pelsavl, hed det som et ekko fra Havmollers kampagne i 1945. Disse muligheder havde Danmark ikke rad til at formene erhvervslivet adgang til, men der var alligevel ikke »taget det fjerneste hensyn til disse vigtige danske interesser«.

Den undren over erhvervslivets tavshed, som her kom til udtryk, er et
staerkt indicium for, at ingen danske erhvervsinteresser pa dette tidspunkt
var pa faerde i forhold til Gronland.

Landsradene, der holdt faellesmode fra 2.-22. juli 1946, fik betaenkningenforelagt
af direktor Oldendow, der lovede, at de enkelte punkter,
hvor landsradene var onsket hort, ville blive udarbejdet af Styrelsen og


45. B-46 s. 23-25.

Side 386

senere sendt til behandling i Gronland46. Men helt sa laenge blev der nu ikke ventet. I slutningen af samlingen forelagde formanden, kst. landsfogedC.F. Simony, uden for dagsordenen en raekke af punkterne, herunder sporgsmalet om lempelser i afspaerringen47. Og nu blev der i modsaetning til 1946 taget stilling. Fortsat onskede man ikke landet abnet for fremmedeendnu, men man onskede en begraenset adgang for unge danske for at skabe et inciterende og ansporende befolkningselement. Det vaesentlige skulle vaere deres faglige egnethed i fiskeri og fareavl og ikke, som 1946betaenkningenhavde det, om de var fodt i landet eller havde anden tilknytning til Gronland. Endvidere skulle sadanne foregangsmaend virke »pa samme vilkar, som de der bydes den gronlandske befolkning«, hed det48. Det var i alt vaesentligt Rosings forslag fra 1945, der her blev vedtaget. I sin fremsendelse af vedtagelsen understregede Simony, som i 1945, det vaerdifulde i, at gronlaenderne ved en sadan bosaettelse kunne laere betydningen af privat initiativ og energi49. Men 1946-betaenkningen havde jo udtrykt den diametralt modsatte holdning. Styrelsen valgte at folge landsradet. Den meddelte aret efter, at landsradets udtalelser ville blive taget i agt ved behandlingen af ansogninger fra danske om bosaettelsei Gronland50. Netop da havde Styrelsen en ansogning fra januar 1946 om adgang til fareavl til behandling, som den troede forst at matte afvise efter 1946-betaenkningens bestemmelser, men nu fremsendte til landsradeti 1947, hvor den fik en velvillig behandling. Ansogeren havde dog tabt interessen, da han i december 1947 endelig fik tilladelsen51. En anden sag lod Styrelsen fuldt bevidst lobe ud i sandet. Det var en danskamerikaner,der ville etablere sig som landbruger med gronlandsk arbejdskraf t52.

Flere henvendelser var der ikke i 1946, men hjemvendte danske embedsmaendvedblev at give udtryk for, at privat dansk erhvervsliv havde en opdragerrolle i Gronland. Saledes Chr. Vibe, der i en kritik af 1946betaenkningenvar uforstaende over for angsten for en konkurrence med et frit dansk erhvervsliv pa lige vilkar med gronlaenderne53. Og Finn Gad,


46. LR-46 s. 613.

47. Punkter uden for dagsordenen var almindelige ved landsradsmoder. Det var punkter, der opstod i lobet af samlingen, og de fungerede trods deres navn som en tillaegsdagsorden. LR-46 s. 695.

48. Resolution vedtaget 19. juli med 20 ud af 23 stemmer. LR-46 s. 697.

49. Grl.St. j.nr. 10.585/46 indber. af 14/11 1946.

50. Skrivelse af 14/5 1947. Trykt i LR-47 s. 725.

51. Grl.St. j.nr. 10.696/46.

52. Grl.St. j.nr. 6045/46.

53. Gronlandsposten 16/8 1946.

Side 387

seminarielaerer i Gronland 1937-45, tog tvivlende til efterretning, at gronlaendernestadig gik ind for det lukkede lands princip, sa »det begraensede,skarpt kontrollerede private initiativ, som sa mange af os ser som en faktor, der vil kunne bringe det gronlandske samfund frem til sundere forhold«, slet ikke var blevet behandlet i betaenkningen54.

Vibe og Gad kunne ikke vide, at landsradet allerede havde bevaeget sig lidt, for forhandlingerne var endnu ikke offentliggjort. Deres kritik var fremfort for at bearbejde den offentlige opinion i Danmark. »Det gjaldt om at vaekke det danske folks interesse for de gronlandske sporgsmal«, som Gad udtrykte det. Og deres indvendinger kunne nok indeholde kimen til aendringer, fordi de kom fra folk med et saerligt kendskab til omradet. Men de kunne kun sla igennem ved at pavirke en storre offentlighed, nu da myndighederne havde lagt linien for de kommende ar.

Hjaelp til at rabe myndighederne op fik de dansk-gronlandske kritikere i efteraret 1946. En 9-mands pressedelegation havde i eftersommeren 1946 berejst Gronland, og artiklerne derfra gav genlyd. De var foruroliget af den stadige amerikanske tilstedevaerelse pa baserne og holdt den gronlandske hverdag med dens fattigdom, sygdom, foraeldede erhvervsliv og trostesloshed op mod myternes Gronland som de glade smils boplads. Det saneringsmodne, overfyldte sygehus i Julianehab havde chokeret journalisterne, og de forlangte alle en kraftig oget indsats pa sundhedsomradet. Kvinde- og bornearbejdet i havnene fik mange af dem til at sla til lyd for moderne havne med kajer og kraner, men til udbygning af erhvervslivet kom kun nogle enkelte en passant ind pa at pakalde privat dansk initiativ. Generelt var det en stor anklage mod Gronlands Styrelse for forsommelighed. En lang rsekke aviser tog pa lederplads problemet op. »Magter vi ikke opgaven, mister vi vor ret pa de nordlige breddegrader«, hed det i Information den 25. oktober55.


54. Kronik i Information 15/10 1946.

55. De 9's artikler er fundet i deres respektive aviser: Sydsjaellands Venstreblad, Viborg Stifts Folkeblad, Aarhuus Stiftstidende, Fyns Socialdemokrat, Social-Demokraten, Politiken, Land og Folk, Berlingske Tidende, og Nationaltidende. Desuden er 8.T., Ekstrabladet, Information og Kobenhavn systematisk gennemgaet for oktober kvartal 1946. Efter faelles overenskomst begyndte artiklerne den 16. oktober. De ebbede ud ved arsskiftet. Det private danske initiativ som laeremester naevnt af N. Barfoed, Berlingske Tidende 18/10 1946, og helt generelt af Johannes Lindskov-Larsen i Politiken 26/11 1946. Privat initiativ i almindelighed efterlyst af Steen Albrechtsen i Nationaltidende den 26/10 1946. Hojlund har en gennemgang af kampagnen s. 27-33, denned rette hefter sig ved den dominerende udenrigspolitiske asngstelse hos hovedstadsbladene.

Side 388

Pressekampagnen foranledigede bekymrede sporgsmal fra De Konservative og Dansk Samling til regeringen under finanslovsdebatten. Statsminister Knud Kristensen besvarede dem ved at love betaenkningens program fort ud i livet i den udstraekning, der var penge og materialer til det56.

Presseroret syntes ogsa at have sat nyt mod i kritikeme inden for Gronlands Styrelse. I hvert fald blev der den 12. december og 16. januar arrangeret debataftener i Det Gronlandske Selskab orn betaenkningen. (Arsskriftet 1947 er helt helliget disse to moder. En forklaring pa den sene modeaktivitet i forhold til betaenkningens offentliggorelse den 12. juni kunne vaere, at den forst forela i trykt form i midten af oktober.) I diskussionsdeltagernes indvendinger mod betaenkningens utilstraekkelighed var der kun fa bemaerkninger om det private initiativ. Man skulle have givet »et begraenset antal velegnede og velanbefalede danske, der matte onske at prove at skabe sig et erhverv i Gronland, adgang hertil«, mente redaktor Kr. Lynge som et ekko fra landsradsmodet om sommere n57. Laege H. Bisgaard-Frantzen, der havde gjort krigstiden med i Gronland, kunne ogsa taenke sig en gradvis lettelse af monopolsystemet, sa befolkningen kunne fa »storre udvikling, muligheder og ansvar«, f.eks. sadan, at nogle af handvaerkserhvervene kunne vaere privat drevn e58. Og Eske Brun fandt, at den storste opgave matte vaere at »opstille et nyt system, som, uden at forudsaette den hermetiske tillukning som en nodvendighed, sa dog lofter det gronlandske okonomiske liv ... op pa et stade, som vi tor forsvare.«59

I disse fa bemaerkninger la der ikke noget nyt i forhold til hidtidige indlaeg, men bestraebelserne for at fa en eller anden aendring igennem var nu forbedret, idet Eske Brun havde accepteret en stilling som vicedirektor i Styrelsen fra 1. jan. 1947. Derved blev reformviljen placeret pa hojeste plan i Styrelsen. Sit indlaeg pa modet sluttede Brun med at erklaere betaenkningen et arbejdsprogram for det gamle Gronland. Man skulle ogsa straks ga i gang med »at udfinde de principper, hvorefter det nye Gronland skal skabes*60.

Chancerne for en ny gronlandspolitik med et mere liberalt indhold blev


56. RT FF 1946/47: Christmas Moller 23/10 sp. 164; Paul Holt 24/10 sp. 234; Knud Kristensen 30/10 sp. 339; Christmas Moller 4/12 sp. 1402; Paul Holt 5/12 sp. 1448.

57. GAS 1947 s. 20. Lynge sad i landsradet 1923-25, 1933-43.

58. Samme s. 37.

59. Samme s. 58.

60. Samme s. 61.

Side 389

yderligere forbedret, da kredse med direkte personlig okonomisk interessefor en abning gik ind i debatten omkring arsskiftet 1946/47. Velsagtens stimuleret af pressekampagnens tale om de forsomte muligheder i Gronlandudtalte en foregangsmand i dansk fiskeri, Chr. Veno, Esbjerg, til Vestkysten 4. december 1946, at han nok kunne taenke sig at fiske ved Gronland, nar forbudet mod anlob af havnene blev ophaevet. Der var jo fisk nok deroppe, og Vesterhavsfiskeriet kunne fa en kaerkommen aflastning,hvis de storste kuttere gik til Gronland, mente han.

De danske fiskeriinteresser

Venos appetit pa de nordlige farvande havde sin baggrund i den situation, dansk fiskeri stod i. Under krigen havde det foroget sin fangst fra o. 90 mio. kg i midten af 30'erne til det dobbelte. Det kunne lade sig gore, fordi fiskerfladen under 30'ernes kvoteringer ikke havde vaeret fuldt udnyttet,og fordi de gode penge fiskerne tjente under krigen var blevet investeret i en udvidelse af fladen. Der var blevet ca. 100 kuttere flere i 5-15BRT og ca. 200 flere i klassen mellem 15-50 BRT. Alt i alt en forogelse af kapaciteten med ca. 10.000 BRT. Derimod var fiskernes antal omtrent det samme, 18000-1900061. Frem for alt var udvidelsen i fiskeriet muliggjort ved den übegraensede afsaetning til det tyske marked. Dette marked faldt brat vaek i maj 1945, og store dele af fiskerfladen matte ligge übeskaeftiget hen. Forst i 1946 blev eksporten sa smat genoptagetved leveringer til den engelske og amerikanske besaettelseszone, ligesom Englandseksporten kom i gang igen, sa 1946 fangstmaessigt kunnemale sig med krigens bedste ar. Sa laenge der var problemer med at afsaette den fisk, man kunne fange i de hjemlige farvande, var der intet behov for at soge laengere ud efter flere fisk. Imidlertid var man i fiskerikredsebange for en alvorlig nedgang, isaer for, at rodspaettebestanden i Nordsoen, som efter 1. verdenskrig, hurtigt ville blive fisket op. Desuden var der fra udenlandsk side pres mod Danmark for at fa fiskerfladen ned pa forkrigsstorrelse62. Esbjergs fiskere, der under krigen havde foroget fladen med 370 kuttere over 5 BRT til 511, ca. 1500 BRT63, havde sogt at


61. Arbog for den danske fiskerflade, relevante ar.

62. Konferencer i London maj 1945, referat i Vestjysk Fiskeritidende 24/2 1947.

63. Ratal i skibsregistret i Fiskeriarbogen 1940, 1946.

Side 390

afbode situationen ved i 1945 og 1946 pa initiativ af Chr. Veno at indlede
fiskeri i Nordsoen efter sild og sildehajer64.

I bestraebelserne for at finde nye muligheder blev ojnene rettet mod nord, mod »vor store koloni, Gronland«, hvor der matte kunne skaffes basis for de storste danske kuttere til aflastning af fiskeriet i Nordsoen, som det hed i formandsberetningen pa Vestjysk Fiskeriforenings generalforsamlingden 14. juni 194765. Bestraebelserne var altsa nu kommet det skridt videre, at organisationen stillede sig bag ved dem. I mellemtiden havde Veno igen i marts 1947 ytret sig om Gronland som en enorm rigdomskilde. »Danske skulle have lov at bosaette sig deroppe og bringe fart i det ... vi skal ikke vaere bange for at gore Danmark storre«66. Desuden havde Claus Sorensen, en anden esbjergensisk foregangsmand og forende inden for fiskefryseindustrien, i januar peget pa Gronland som en udvej til at skaffe erstatning for den fisk, man frygtede Nordsoen var ved at blive tomt for. Der skulle oprettes 5-6 industrialiserede fiskestationerlangs Gronlands vestkyst i et samarbejde mellem stat og privat e67. Endelig havde Chr. Veno sammen med Knud Schroder iflg. pressen i maj sogt Gronlands Styrelse om tilladelse til at fiske pa gronlandsk territorialfarvandog i fjordene68. I sin opsaetning af sagen gik Vestjysk Fiskeritidende10/6 1947 det skridt videre at pakalde statsstotte til de danske fiskeres gronlandsfiskeri. Staten skulle opfore de industrielle anlaeg. Dansk Fiskeriforening stottede ogsa kfavet. Pa dens generalforsamling vedtoges enstemmigt en resolution til regering og rigsdag om, at danske fiskere fik adgang til frit fiskeri ide gronlandske farvande69. Lederen af Biologisk Station, Charlottenlund, dr. H. Blegvad, stottede ligeledes fiskernesonske. Der var masser af fisk ved Gronland, halvdelen af den danske fiskerflade kunne der drive et indbringende fiskeri efter hans vurdering70. En sadan udtalelse fra en fagmand greb fiskerne naturligvis med begge haender og henviste ideligt til den. Blegvad blev i debatten og kraevede i august Gronland lukket op for danske fiskere. »At abne adgangentil


64. Vestjysk Fiskeritidende 24/6 1946, 24/7 1947.

65. Protokol i foreningens arkiv i Havfiskeriforeningen, Esbjerg; Vestjysk Fiskeritidende 24/6 1947.

66. Dansk Fiskeritidende 7/3 1947 s. 93f.

67. Dansk Fiskeritidende 31/1 1947 s. 39.

68. Esbjergbiadet 24/5 1947. Nogen ma have taget munden lidt for fuld. I april havde Veno forhort sig om muligheden, men egentlig ansogning korn forst 8. aug. 1947. (Grl.St. j.nr. 11.008/47 og 10.542/47).

69. Holbaek Amts Venstreblad 3/7 1937.

70. Esbjergbiadet 17/4 1947.

Side 391

gentilGronland vil give vore fiskere nye muligheder, og de traenger til det«71. Fiskernes krav var ved at vokse til en kampagne, baret frem af Vestjysk Fiskeritidende, Esbjergbladet og Dansk Fiskeritidende. Begrundelsernevar overalt dansk fiskeris behov. Af og til blev perspektivetudvidet til dansk okonomis behov, endog ogsa undertiden som et middel til at binde Gronland fastere til Danmark. Det videste hensyn, der blev taget til gronlaenderne, var beroligende bemaerkninger om, at der var fisk nok til alle, og at det ogsa ville komme Gronland til gode72. Der blev skudt med skarpt mod Gronlands Styrelse, og for sa vidt det ikke blot afspejlede uvidenhed om, at Styrelsen ikke uden aendret lov kunne lukke danske fiskere ind i Gronland, kunne det vaere bevidst taktik for at samle sine fremstod der, hvor andre i forvejen beskod stillingen.

Netop i august havde kritikken mod Gronlands Styrelse faet ny naering ved udgivelsen af direktor Oldendows forsvarsskrift mod presseroret i efteraret 1946: Tilstandene i Gronland. Det var blevet forsinket et halvt ars tid pa grund af typografstrejken. I skriftet tog Oldendow ikke stilling til dansk fiskeri ved Gronland, for emnet var ikke kommet frem, da han skrev. Med hensyn til gronlaendernes fiskeri advarede han mod udelukkende at satse pa det, for fiskeforekomster ved Gronland havde altid hidtil vist sig ustabile, »heroverfor nytter skriverier eller pastande i dagbladene ikke det allerringeste, idet den forte politik formentlig er i det gronlandske folks velforstaede interesse«, hed det beskedent73. Hertil svarede Vestkysten barskt, at vi hernede ogsa havde »velforstaede interesser, som Styrelsen ikke vedblivende kan lukke ojnene for«. Med udsigt til et stagnerende vesterhavsfiskeri var det ogsa Styrelsens pligt at gore alt hvad den formaede for at de »naturlige ressourcer, vi rader over«, kunne udnyttes, hed det (20. aug. 1947). Men Oldendow stod fast. I pressen tvivlede han og formanden for Gronlandsudvalget, venstremanden Jensen-Broby pa, at det kunne lade sig gore at abne de gronlandske fjorde for danske fiskere74. Oldendow troede ikke rigtig pa, at fiskemaengden var sa stor75.


71. Thisted Amtsavis 23/8 1947.

72. Vestjysk Fiskeritidende 24/3, 10/6, 24/8, 10/10 1947. Dansk Fiskeritidende 31/1, 7/3, 24/10 1947. Esbjergbladet 17/4, 24/5, 11/8, 12/8, 1947. Vestkysten 3/3, 20/8, 26/8, 28/10 1947, desuden en del andre aviser.

73. Side 54.

74. Frederikshavns Avis 23/8 1947.

75. Kobenhavn 26/8 1947.

Side 392

Venøs ansøgning i Styrelsen

Imens blev Venos andragende behandlet i Styrelsen. Foresporgslen i april gik ud pa, om Styrelsen var interesseret i, at en 3-4 store esbjergkuttere ved siden af at fiske i international! farvand pa de saedvanlige betingelser pa Styrelsens vegne gjorde forsogsfiskeri i de gronlandske fjorde, isaer efter hajer. Styrelsen fremhaevede allehande vanskeligheder, men tilradede alligevel Veno at sende et skriftligt forslag frem76. Det kom i august, og formalet var nu specificeret til, »hvorvidt der pa fjordene kan drives et fiskeri, som pa den ene side kunne udfores uden skade for den gronlandske befolknings interesser, og pa den anden side kunne gennemfores som et nyt fremstod for dansk initiativ og med betydelig eksport til udlandet for oje«. Fiskerne ville drive forsogsfiskeriet pa egen regning og risiko, men da lovgivningen forhindrede det, bad de Styrelsen dels overveje aendringer i lovgrundlaget, og dels at den ville sta som rekvirent af undersogelsen. Desuden ville Veno gerne have lov til at bese forholdene i Gronland »med henblik pa et fremtidigt dansk fiskeri og industriel produktion ... pa Gronland«77. Den omstaendighed, at Venos sagforer i sagen, Niels Arup, samtidig var ministersekretaer for Knud Kristensen, fik Oldendow til at frygte statsministerielle overvejelser uden om ham, men hans foresporgsel i departementet herom blev til hans beroligelse besvaret naegtende78. Veno fik sin besogstilladelse, som han dog ikke udnyttede, men med hensyn til den onskede lovaendring havde det meget lange udsigter, for vel var sporgsmalet under overvejelse (sic!), men Styrelsen ville sporge landsradene, nar dens egne overvejelser »til sin tid er tilendebragt «79.

Det var tydeligt, at Oldendow vaegrede sig med haender og fodder mod »fundamentale aendringer i de grundlaeggende principper for den gronlandskelovgivning«, som han udtrykte sig i foresporgslen til statsministerieti august. Men nu var modspillet placeret pa hojeste plan i Styrelsen ved vicedirektor Eske Brun. Han pustede til ilden. Til Vestkysten kunne han bekraefte, at der var »ualmindelig store muligheder for danske fiskere«ved


76. Grl.St. j.nr. 11.008/47 memorandum 24/4 1947 fra vicedir. Eske Brun til dir. Oldendow.

77. Grl.St. j.nr. 10.542/47 ansogning fra Irs. Niels Arup 8. aug. 1947 pa vegne af Chr. Veno og Knud Schroder.

78. Grl.St. j.nr. 10.542/47 Oldendow til statsministeriet 18/8 1947, svar fra statministeriet 8/9 1947. Oldendows notat pa sagen 10/9 1947.

79. Samme sted: Styrelsen til N. Arup 11/9 1947.

Side 393

re«vedGronland. »Der var sa mange torsk deroppe, at der ikke ville
blive tale om overfiskning, selv om vore store kuttere kommer derop«B°.

I december fremlagde han offentligt sin opfattelse. »Der er meget store muligheder i Gronlands fiskeri, og danske fiskerikredse, som herhjemme har bevist deres kvalifikationer, er begyndt at interessere sig for dem. Denne interesse vil det vaere ganske urimeligt ikke at kunne imodekomme pa fornuftig vis, forst og fremmest fordi den kan fore til en udvikling i Gronland, som kan blive til en velsignelse for gronlaenderne ... Hvis de dertil laerer - og vel at maerke laerer ved en personlig deltagelse heri - den moderne fiskeris teknik, sa vil de na meget hojt pa dette punkt. Der vil derved skabes en virkelig levedygtig og naturlig forbindelse mellem Gronland og Danmark, bygget pa et reelt grundlag, en forbindelse, som mere end noget andet ville sikre Gronland for Danmark.«81

Som tidligere vist var dette i smuk overensstemmelse med de tankegange, der var blevet udtrykt fra gronlandsk side og fra danske tjenestemaend i Gronland: Danske fiskere skulle til Gronland for at laere gronlaenderne moderne fiskeri. At det ogsa kunne gavne dansk fiskeri var udmaerket, men ikke hovedformalet. Som det skal vises, holdt det officielle Danmark fast i den linie ved den endelige ordnings tilblivelse. Den afsluttende nationale appel havde sin baggrund i den offentlige danske uro over amerikanernes uvillighed til at romme baserne i Gronland og prompte dementerede rygter om amerikanske tilbud om at kobe Gronlan d82.

Gronlaendernes onske om - eller i det mindste accept af - en ny politik var politisk set en nodvendig betingelse. Det var derfor hojst generende, da en gronlandsk fisker, Lauritz Kreutzman i Gronlandsposten I. november1947 kraftigt modsatte sig at fa danske fiskere til Gronland af frygt for at sakke agterud i den konkurrence. Eske Brun beroligede offentlighedenmed, at det var aeldre gronlaendere, der sa sadan pa det. De unge ville gerne have danske fiskere op for at lasre af dem, sagde han83. Pa det


80. Vestkysten 28/10 1947.

81. Eske Brun: Det altoverskyggende gronlandsproblem: en tidssvarende okonomi. (Frit Danmark 1947/48 nr. 5 dec. 1947 s. 5-7) Ma have vaeret udkommet forst i dec. eller slutningen af nov., da den er omtalt i pressen 5. dec. 1947. F.eks. Nationaltidende.

82. Om baseproblematikken se Niels Amstrup: Gronland i det dansk-amerikanske forhold 1945-48. (Studier i Dansk Udenrigspolitik tilegnet Erling Bjol, Arhus 1978, s. 155-198). ,

83. Artiklen blev forst kendt i Danmark i december. Skagens Avis 6/12 1947. Esbjergbladet og Ribe Stiftstidende 29/12 1947.

Side 394

tidspunkt var hele sagen dog kommet ind pa en ny kurs, efter at en
socialdemokratisk regering afloste venstreregeringen i november 1947.

Regeringen tager spørgsmålet op

Efter Eske Bruns hukommelse var det den nye statsminister, Hans Hedtoft, der umiddelbart efter regeringsskiftet den 13. november 1947 fik sat gang i tingene. Han tilkaldte Brun, der radede til at nedsaette en stor kommission, sa erfaringerne fra krigstiden og senere kunne omsaettes i handling84.

Hvorom alting er, sa begyndte der hurtigt at komme nye signaler. Saledes var der i december 1947 tegn pa, at Gronlands statsretlige stilling var under overvejelse85. Det skulle vise sig, at ogsa esbjergfiskerne formaede at tiltraekke sig regeringens opmaerksomhed. Det hang utvivlsomt sammen med, at den nye regering havde oprettet et fiskeriministerium, hvorved den imodekom et laenge naeret onske hos fiskerne. Hertil kunne de vende sig med deres onsker, og det havde de allerede gjort i november om bl.a. en frigivelse af fiskeriet ved Gronland86. Minister Chr. Christiansen var positiv, han ville gore, hvad han kunne for at imodekomme fiskerne - Nordsoen var jo ved at blive et problem - men han matte forhandle med Gronlands Styrelse og statsministeriet om det87. De eventuelle interne regeringskontakter kan ikke folges her, men ved arsskiftet var sagen sa langt fremme, at Chr. Christiansen inviterede Chr. Veno og Knud Schroder til samtale i ministeriet den 7. januar. De havde ogsa en samtale med Hedtoft og kunne fortaelle, at han var meget interesseret i Gronland, og at han personligt ville rejse derop til sommer. Han ville gerne stotte andragendet88. Fiskeriministeren stottede sagen sa langt, at han gik med de to fiskere til forhandling med Gronlands Styrelse den 9. januar.

Samtalerne satte skub i sagen, der ikke syntes at have vaeret droftet i
Styrelsen siden brevet til Niels Arup i September89. Veno og Schroder


84. Eske Brun til forfatteren 10. aug. 1982. (Om Hedtoft ogsa havde talt med Oldendow, eller der var tale om et bevidst valg af »reformsiden« i Gronlands Styrelse kan ikke afgores her. Direktor Oldendow var ofte sygemeldt, saledes hele januar kvartal 1948).

85. Jf. Axel Kjaer Sorensen, 1977 s. 171.

86. Ekstrabladet 20/11 1947.

87. Frederikshavns Avis 25/11 1947.

88. Vestjyden fulgte denne sag noje og havde reportager hver dag 7.-10. jan. 1948.

89. Jf. note 79. I hvert fald har eventuelle droftelser ikke afsat papir i den ornfangsrige sagsmappe.

Side 395

skulle nu udarbejde et forslag til naermere forhandling, og det forela allerede dagen efter. I forhold til ansogningen i august var forsogsfiskerietnu udformet som et tilbud til Styrelsen, der skulle rekvirere undersogelsenog saette betingelserne, men stadigvaek pa deltagernes egen regningog risiko. Desuden erklaerede man sig »villig til at tage gronlandske fiskere ombord pa skibene, saledes at disse kan hoste erfaringer pa linie med de danske fiskere«90. Derved blev de danske fiskeres interesser kaedet sammen med det, gronlaenderne og Eske Brun onskede. Veno syntes dog at vaere klar over, at han matte traekke den vej allerede i november, hvor der i pressen var indirekte udsagn om, at han onskede samarbejde med gronlandske fiskere91. Det sa ret lyst ud nu. Dansk Fiskeritidende anslog optimistiske toner om forsogsfiskeri allerede i sommeren1948 som forlober for »det forhabentlig kommende storfiskeri pa Gronland«, idet statsministeren og fiskeriministeren meldtes at vaere interessered e92.

Det var statsministeren, men han var abenbart endnu usikker pa, hvor staerk modstand noget sadant ville vaekke, og onskede at ga stille med dorene. Saledes bad han en socialdemokratisk provinsredaktor ikke at udbasunere »Gronlands abning«, da det ville risikere at vaekke staerk modstand fra de gronlandske landsrad, og konservativt taenkende kredse ville sla det stort op som, at nu blev gronlaendernes interesser tilsidesat til fordel for danske fiskeres interesser. I det Eske Brun notat, hvor argumentet var hentet fra, hed »konservativt taenkende« dog »gammeldags taenkende«, hvilket klart sigtede videre end Det konservative Folkeparti og vel matte betyde tilhaengere af den hidtidige politik generelt93. Helt kunne Hedtoft ikke dy sig. Den opmaerksomme radiolytter kunne 30. januar 1948 hore ham signalere de nye toner i Gronlandspolitikken: »Jeg er enig i, at dansk initiativ og virkekraft i videst mulig omfang bor vinde indpas i Gronland, og jeg tror, at den kommende tid vil medfore en rig udvikling ...«. Det var svar pa et sporgsmal om, hvorfor Grohland ikke blev »lukket helt op«94.

Veno/Schroder-ansogningen var da under fornyet behandling i Styrelsen,hvor


90. Grl.St. j.nr. 10.542/47. Ansogning af 10.1. 1948 fra Henning Arup pa Venos og Schroders vegne. Henning Arup havde tilsyneladende deltaget i samtalerne i ministeriet og syntes at have aflost Niels Arup i sagen.

91. Eske Brun til Frederikshavns Avis 25. nov. 1947.

92. Dansk Fiskeritidende 23/1 1948 s. 23.

93. Grl.St. j.nr. 10.321/47. Hedtoft til Ludvig Kiimmel, Vestjyden 23/1 1948. Grl.St. j.nr. 10.521/48. Eske Bruns notat til statsministeren 21/1 1948.

94. Manus i Hedtofts arkiv, kasse I, ABA.

Side 396

sen,hvorEske Brun under Oldendows sygeorlov var overste chef. Hans indstilling var at skabe et fait accompli i forhold til landsradet og til monopolpolitikken. Styrelsens fiskerikonsulent og havbiolog havde udtaltsig positivt om forsoget, som gronlaenderne nok kunne laere noget af, men de tvivlede pa, at gronlaenderne ville hilse det velkommen. Derfor burde landsradet hores forst og ogsa udpege forsogsomraderne, mente de95. I Eske Bruns indstilling til statsministeren var alene d'herrers positiveudtalelser om forsogets muligheder citeret. Det »virkeligt alvorlige sporgsmal« om landsradets mulige modstand skulle klares pa den made, at forsoget kunne saettes i gang, og man skulle derefter forsoge at fa landsradet til at acceptere. Lykkedes det mod forventning ikke, var forsogetjo gjort, og man kunne undlade at fortsaette i de senere ar. Problemetmed at fa et privat initiativ skudt ind over monopolokonomien mente han var til at baere, da omfanget jo var ringe, og »hvis forsoget falder heldigt ud, kan ogsa dette problem loses i lobet af den naermeste fremtid«.Han foreslog sluttelig sagen droftet med Rigsdagens Gronlandsudval g96.

Imens var en anden sag pa vej gennem Styrelsen. Den var fra den tidligere omtalte Claus Sorensen, Esbjerg, som efter den offentlige omtaleaf Veno-projektet midt i januar fik travlt med at fa sit eget projekt igennem. Allerede i efteraret 1946 havde dette selskab taget mundtlig kontakt, og i november 1947 indsendte det budget for anlaeg og drift af en fiskeristation pa Gronland til udtalelse i Styrelsen97. Omtalen af forhandlingernemed Veno gjorde Claus Sorensen »bange for, at Gronlandssagen lober fra os«. Der matte handles hurtigt og opnaes en droftelse med Styrelsen og fiskeriministeriet, skrev han til selskabets advokat98. Den droftelse fandt sted i samme uge, og efter Styrelsens referat accepterede selskabet at flytte placeringen fra det pataenkte Sondre Stromfjord til den abne fiskerihavn Tovqussaq, ca. 150 km sydligere. Der skulle arbejdes med et 300 t fryseskib og 6-8 mindre fartojer samt fryserianlaeg i land. Selve fiskeriet efter torsk og helleflynder skulle forega pa bankerne i internationalt farvand". Der var sa ikke flere problemer i det end, at


95. Grl.St. j.nr. 10.542/47. Udtalelse af 17/1 1958 fra Ad.S. Jensen og Paul Hansen

96. Samme sted: Eske Bruns referat til statsministeren af 28/1 1948

97. Grl.St. j.nr. 10520/48. Budget for fiskeristation af 27/11 1947 (i laeg: kob af torsk og helleflynder) med Ph. Rosendahls paskrevne bemaerkninger.

98. Det gronlandske Fiskerikompagnis A/S's arkiv sag nr. 4845. Claus Sorensen til lrs. Leif Gamborg 11/1 1948.

99. Modereferat af 17/1 1948, som note 97.

Side 397

fryserianlaegget pa land var af mere permanent karakter end hjemlet i gaeldende bestemmelser, hvorfor Styrelsen iflg. referatet ansa bade regeringensog landsradets godkendelse for nodvendig. Hen i februar indsendteselskabet, hvad der nu hed et forslag, nemlig om pa forsogsmaessig basis at opfore fryseri, salteri og trankogeri ved udlobet af Sondre Stromfjord, heist pa lokaliteten Fiskemesterens Havn. Det var et omrade,hvor der matte fiskes ind til kysten, men ikke anlaegges landstationer. Desuden onskedes tilladelse til forsogsvis at fiske i Sondre Stromfjord som supplement til hovedfiskeriet pa bankerne100. Det var tydeligt, at Det gronlandske Fiskerikompagni A/S havde opdaget, at kodeordet var »forsog« til gavn for det gronlandske fiskeri, som det hed i forslaget. Efter at fiskeriministeriet havde anbefalet, indstillede Eske Brun til statsministeren,at tilladelse blev givet til forsoget, for at man kunne fa undersogt,»hvilke muligheder, der er for frysning af den gronlandske fisklol«.

Som Veno-selskabet var dette selskab blevet klar over, at der skulle praesteres andre begrundelser end den abenbare egeninteresse i forst og fremmest at tjene penge pa den gronlandske fisk. Her i de forste faser kom ophjaelpningen af gronlandsk fiskeri ind som en talt anden prioritet i selskabernes formal. Derved blev det muligt at forene dem med Gronlandsadministrationens nye politik, hvor ophjaelpningen af det gronlandske fiskeri var hovedsagen og indtjeningen til dansk fiskeri en accepteret folgevirkning.

Nu var scenen ved at vaere klar til at ga til Gronlandsudvalget. Forindenkom dog endnu en anbefaling til Hedtoft. Det var fra hans ministersekretaerNiels Arup, der som for naevnt havde vaeret involveret i Venokonsortietsforste henvendelser, og som ud fra sin placering i ministeriet var fuldt klar over, hvad der var pa vej. Nu foreslog han i et memorandumstatsministeren at ssette sig i spidsen for at fa dannet et koncessioneretdansk-gronlandsk kompagni, der skulle abne Gronland ved at overtagesa at sige al erhvervsudovelse i Gronland, dog skulle dette nye halvt private monopol kunne uddele koncessioner til andre private foretagender.I sine begrundelser syntes Arup at have samlet alle dansk-nationalistiskeargumenter op: Der kunne skaffes eftertragtet hard valuta, der kunne skaffes udvidet beskaeftigelse til danske, der kunne skaffes den danske ungdom udlosning for dens mod og initiativ i »erobringen af Gronland«. Dertil kom de snaevrere politiske fordele. Dansk bosaettelse


100. Som note 97. Leif Gamborg til Grl.St. 11/2 1948.

101. Som note 97. (Eske Brun) til statsministeren 20/2 1948.

Side 398

af dansk erhverv ville binde landet fastere til Danmark, og abningen af det indenskaers fiskeri for alle rigets indvanere ville binde Faeroerne fastere.Desuden ville en dansk bosaettelse af »afgorende danske erhvervsinteresser«vaere det bedste vaern mod stormagternes eventuelle anslag mod dansk suveraenitet. Isaer bosaettelsen var vigtig, for via den kunne »de begyndende selvstaendighedstendenser hos den gronlandske befolkning udslettes eller opsuges blandt de danske indvandrede«.

Hensynet til gronlaenderne, sorn var gronlandsadministrationens ledestjerne, of rede Arup ikke mange linier pa. Tvaertimod mente han, at det ogsa kunne overvurderes, nar hensynet til Danmarks udvikling skulle afvejes102.

De okonomiske og politiske fordele ved at abne Gronland for privat dansk initiativ var nok hort for, men ikke sa übesmykket samlet pa et sted. Maske derfor kom memorandumet til at fore en noget hensygnende tilvaerelse. Forst i efteraret 1949 dukkede det op i den store Gronlandskommissions arbejdspapirer, sa nogen skelsaettende betydning har nogen naeppe tillagt det103. Alene det dansk-gronlandske kompagni fik nogen levetid i debatten. Det vanned, da Hedtoft fulgte Eske Bruns anbefaling og gik i Gronlandsudvalget for at fa de pataenkte tilladelser accepteret.

Udspillet i Grønlandsudvalget

Forelaeggelse af de to projekter i Gronlandsudvalget var en politisk sikkerhedsventil.Som de nu var lagt til rette som »forsog«, kunne de administrativthave vaeret sat i vaerk, men det var kutyme at hore savel Gronlandsudvalgsom landsrad i sa vigtige sager. Horing af landsradene forinden,som Styrelsen internt havde fundet nodvendigt (jf. note 95 og 99),


102. Niels Arup memorandum af 1/2 1948. Gronlandskommissionen, Hovedkommissionen Dokument 11.

103. H.K. moderef. 29/11 1949. Arup forlod statsadministrationen 1. april 1948 og indtradte senere pa aret i »Gronlands Industri og Handels Kompagni«, der oprettede station i Faeringerhavn. Deter nok bedst kendt under sin kortform »Asgriko«. Kompagniet blev i 1953 udvidet med norsk og faerosk kapital og omdobtes til »Nordafar«. Det eksisterer stadig i Faeringerhavn. (Information 5/10 1948. Jorgen Jorgensen: Nordafar A/S (TG 1957 s. 330; A/G 28/7 1982 s. 16) Efter nyordningen var gennemfort, gik Arup hardt i rette med, at den havde svigtet Hedtofts oprindelige forslag om at laegge hovedvaegten pa privat initiativ og i stedet havde udviklet sig til et »udpraeget understottelsesprogram« (i Verdens Gang nov. 1951 s. 375-79; marts 1952 s. 85-89).

Side 399

havde Eske Brun i sine indstillinger skubbet til side. Landsradene skulle
forsoges overtalt senere pa aret104.

Forelaeggelsen fandt sted den 27. februar 1948. Brun benyttede lejligheden til at give et rids over udviklingen siden 1939, hvor han fremhaevede fiskeriet som det vigtigste erhverv, der dog stadig blev drevet for primitivt. »Hvis gronlasnderne kunne komme til at arbejde samrnen med danske fiskere, kunne de laere meget«, pointerede han. Det interesserede medlemmerne. Half dan Hendriksen (kons.) var for at laere gronlaenderne sogaende fiskeri, og Bomholt (S) forhorte sig om muligheden for at overfore sma kolonier af danske fiskere til Gronland, hvad Brun dog ikke troede, at nogen dansk fisker ville.

Her kom Hedtoft ind med sin programerklaering om en ny gronlandspolitik:

»Pa baggrund af den udvikling, der er sket i Gronland, tror jeg, at Danmarks gronlandspolitik i hvert fald erhvervsmaessigt ma fores ud fra helt nye synspunkter i stedet for det reservatssynspunkt, man hidtil har anlagt. Jeg har personlig den opfattelse, at det ikke er nogen statsopgave alene, men at det danske erhvervsliv pa en eller anden made skal gores opmaerksom pa, at der ligger en national opgave i stort format, hvis Danmark skal bevare Gronland. Dansk arbejde og dansk kapital ma drages ind i arbejdet pa Gronland f.eks. i form af et dansk-gronlandsk kompagni. Men staten skal sta bag og garantere, at det ikke bliver et udbytningsfelttog mod Gronland, der startes, og gronlaenderne ma vindes for en indsats efter disse linier. Hvis vi opbygger en erhvervspolitik mellem Danmark og Gronland med det formal at spaende alt, hvad Gronland ejer af rastoffer ind i dansk erhvervsliv, bygger vi et fundament for et varigt forhold mellem Danmark og Gronland, der vil vaere staerkere end sentimentale talemader om faelles nationale folelser.«105

I forhold til Eske Bruns artikel i december (jf. note 81) havde Hedtoft udvidet perspektivet. Ikke blot fisk, men alle gronlandske rastoffer skulle spaendes ind i dansk erhvervsliv. Bruns formalsprioritering: for gronlaendernessky Id forst og sikring af dansk suveraenitet som en folgevirkning, var vendt om. Det nationalpolitiske at sikre Gronland for Danmark var hovedsagen, mens metoden, privat dansk erhvervsudovelse, blot ikke matte skade gronlaenderne. Maske var Hedtoft i storre overensstemmelse


104. Indstilling 21/1 1948 (jf. note 93) Indstillingen af 28/1 1948 ang. Claus Sorensens forsog naevnte ikke denne mulighed, men var formentlig daekket af den generelle henvisning til indstillingen af 21/1.

105. Grludv. protokol 27/2 1948. Forelaeggelsen og behandlingen pa modet er tidligere fremstillet i Axel Kjaer Sorensen, 1983 s. 143-45.

Side 400

med Arups tankegange, end tilstedevaerelsen af det dansk-gronlandske kompagni i hans oplaeg kunne tyde pa. Hedtofts pakaldelse af en massiv privat dansk indsats ma sta noget uforklaret. Selv en gigantindsats kunne staten klare over sine egne budgetter, sa man nodes til at gaette pa politiskeovervejelser som at give regeringen goodwill fra borgerligt hold eller maske tvivl om, hvor store veksler, der kunne traekkes pa de danske skatteydere. Hedtofts fremlseggelse af de konkrete ansogninger betod, at centralt var beslutningen om en ny politik taget, nu gjaldt det om at vinde tilslutning.

Gronlandsudvalget var for den nye politik lige fra kommunister (Aksel Larsen) til konservative, kun var venstremanden Knud Krisensen (tidl. statsminister) betaenkelig ved at starte den uden administrativ og forretningsmaessig undersogelse, hvad Hedtoft ogsa fandt »en given sag«.

I de konkrete sager fik Veno sin tilladelse, sejv om nogle i udvalget naerede betaenkeligheder og heist ville have spurgt gronlaenderne forst, ikke blot nojes med at informere dem, som det var Bruns og Hedtofts plan. Men Claus Sorensens anlaeg turde man ikke tillade af frygt for gronlandsk modstand. Ved et personligt fremmode senere i udvalget forsogte Claus Sorensen at fa afslaget omstodt, men bade udvalg og statsminister stod fast for ikke »at forstyrre det gode forhold mellem Gronland og Danmark«. Afgorelserne var da allerede publiceret i Gronland106.

Forhandlingerne i Gronlandsudvalget om fiskeriansogningerne syntes at angive betingelserne for en indsats af privat dansk erhvervsliv i Gronland. Det matte stilles an, sa det blev til umiddelbar nytte for gronlaenderne, og det matte ikke fremkalde gronlandske protester. Denne linie syntes i ovrigt at gaelde al dansk gronlandspolitik efter krigen. Man kunne nok ud fra egne vurderinger undlade at opfylde gronlandske onsker, men man gennemforte ingen aendringer, som de gronlandske landsrad var imod.

Ved Gronlandsudvalgets accept var den forste hindring for en ny politik
ryddet af vejen. Nu gjaldt det at vinde tilslutning videre ud, bade i
Gronland og Danmark.

Frem til nedsættelse af Grønlandskommissionen

I Gronland tog Styrelsen fat med det samme. Landsfogderne fik besked


106. Grl.udv. protokol moderef, 1. og 2. april 1948.

Side 401

om i radio og presse at meddele tilsagnet til Veno pa gunstigste made som en fordel for gronlaenderne og hyppigst muligt at rapportere om befolkningensreaktion, da »Styrelsen og statsministeren ... er staerkt interesseredei sagens gennemforelse«107. Det ma landsfogden have gjort til ministerens tilfredshed, for i slutningen af maneden kunne han melde om »allerstorste interesse«, »forventninger over kogepunktet«, »stor begejstring «108. Ogsa offentligt lod der positive roster. Journalist UvdlorianguaqKristiansen, udstedsbestyrer Peter Egede og fisker Ludvig Berglundsa gerne danske fiskere i Gronland, sa gronlaenderne kunne tage ved laere109. Og ien stor redaktionel artikel den 16. marts 1948 orienterede den danske redaktor i begejstrede vendinger om Veno-projektet.

I Styrelsen var Oldendow vendt tilbage fra sygeorlov og fandt Venosagen afgjort pa vilkar, der ikke passede ham. I et notat (til eftertiden?) redegjorde han ikke uden brod mod Eske Brun for sine betaenkeligheder og modstand. Isaer faldt det ham for brystet, at tilladelsen af 22. marts havde givet konsortiet lov til at handle med andre fiskere i Gronland, hvilket var »en absolut hidtil ukendt afvigelse fra vort monopol og ikke droftet til nogen gronlandsk side« (Oldendows understregning). Han var direkte modstander af at opfylde Bruns underhandslofte til konsortiet om at matte bygge landstation uden for de abne havne, for det havde man jo naegtet Claus Sorensen. Det ville han tale med statsministeren om110.

Et tegn pa, at Oldendow uhjaelpeligt var sat uden for indflydelse, var det, at konsortiet fik tilladelsen, som det havde onsketul. Det vovelige i dette skridt fremgik af, at Styrelsen over for landsfogden gav sig til at argumentere for rimeligheden af beslutningen samt mindede om, at statsministeren var interesseret i, at »forsoget helt igennem gives bedst mulige vilkar«112.

Forhandlingerne med Esbjergfiskerne var foregaet til akkompagnementaf
stadig kraftigere roster om nedsaettelse af en kommission til at
tilrettelasgge en ny tid for Gronland. Heri spillede de dansk-gronlandske


107. Grl.St. j.nr. 10.542/47 laeg: Veno-konsortiet 1948. Telegram 2/3 1948 til sydfogden, Godthab.

108. Samme: telegrammer fra sydfogden nr. 122 23/3, nr. 123 23/3, nr. 124 23/3 og nr. 129 24/3 1948.

109. GP hhv. 1/3, 1/4 og 16/5 1948.

110. Grl.St. j.nr. 10.542/47 laeg: Veno-konsortiet 1948. Oldendownotat dateret 14. og 17. april 1948. Styrelsen til Irs. Henning Amp 22/3 1948.

111. Som ovenfor. Henning Arup til Styrelsen 13/4 1948 med anmodning om landstation uden for de abne havne. Styrelsen til Henning Arup 15/5 1948 med tilladelsen.

112. Som ovenfor. Tele 389 af 29/4 1948 til sydfogden.

Side 402

tjenestemaend, der havde vaeret i Gronland under krigen, en ikke uvaesentligrolle.
I lobet af foraret og sommeren 1948 fik Hedtoft stotte fra
alle sider i det danske samfund til sine planer113.

Fulgt af mange gode onsker og taler af fiskeriministeren og Eske Brun
staevnede Veno-fladen den 20. maj fra Esbjerg pa vej til det sa hedt
attraede gronlandsfiskeri114.

Dansk fiskeri syntes ellers ikke sa traengt i disse ar som frygtet. Totalfangsterne var 1945-50: 146, 189, 193, 211, 228 og 213 mio. kg (Stat. Arbog), sa det kneb for foreningernes formaend at opretholde pessimismen pa de arlige generalforsamlinger. Dog var Nordsofiskeriet dalende. De samme 6 ar gav 46, 75, 70, 66, 66 og 58 mio. kg. Det kunne vaere en baggrund for at soge ud, men da Skagerrak-fiskeriet var i stadig vaekst (1945-50: 16, 21, 37, 40, 41 og 51 mio. kg) var niveauet sammenlagt saledes meget stabilt. (1945-50: 62, 96, 107, 106, 105 og 110 mio. kg).

Mens Veno fiskede i de indre gronlandske farvande, tog Hedtoft til Godthab for at forelaegge sine planer for landsradet i begyndelsen af august. Forinden han tog af sted, holdt han en pressekonference, hvor der blev fremlagt nok sa detaljerede overvejelser. Tanken om et nyt stort selskab, som tidligere var indeholdt i Arups memorandum og i Hedtofts indlaeg pa Gronlandsudvalgets mode i februar, var stadig levende. I Berlingske Tidendes opsaetning (10. juli) lod det:

»Den hidtidige statsledede Gronlandske Handel, som har aftaget alle gronlandske produkter og til gengaeld forsynet gronlaenderne med nodvendighedsvarer til supplement af egne frembringelser, skal afloses af et koncessioneret dansk-gronlandsk handelskompagni, privat finansieret og privat ledet, men med repraesentanter for stat og landsrad i ledelsen.«

og mere specifikt om erhvervsudviklingen:

»Der skal abnes adgang for danske fiskeriselskaber og andre danske private erhvervsvirksomheder i Gronland. Virksomhedernes drift vil blive kontrolleret af staten som garanti overfor gronlaenderne mod forsog pa udbytning. Tilladelse til virksomhed i eller ved Gronland gives under forudsaetning af gronlandsk medarbejderskab i ledelse eller arbejde og med samme andel i udbytte og arbejdsfortjeneste til gronlandske som til danske deltagere.«

Men var det danske erhvervsliv sa interesseret? Jo, man havde syn for


113. Axel Kjaer Sorensen, 1977 s. 172f; 1983 s. 145f.

114. Vestjysk Fiskeritidende 24/5 1948.

Side 403

sagn - for Venos og Claus Sorensens vedkommende. Desuden var den almindelige adgang til at soge fiskeri pa bankerne og station i de abne havne i stigende grad blevet udnyttet af danske selskaber. I 1946 var der ingen, i 1947 2 og 1948 hele 13 danske, der sogte, mens fseringerne i de samme ar kunne monstre 12, 21 og 34 fiskeriansogninger115. Man matte vel regne med en interesse her for at kunne etablere sig friere og fiske indenskaers. Et par stykker sogte fiskeri pa fjordene, men blev henvist til de abne havne, og en aeldre hjemgangen patruljemand fra ostkysten, der Sogte om jord til fareavl, blev holdt hen med henvisninger til sin hoje alder, indtil han opgav sagen. End ikke skibsplads, sa han kunne besoge sine gronlandske svigerforaeldre i Julianehab, kunne Styrelsen stille i udsig t116.

Den saledes manifesterede interesse fandt Hedtoft for spinkel til at bygge en ny gronlandspolitik pa, sa han bad Styrelsen selv sondere terraenet noget bredere. En henvendelse til O.K. ses ikke at have givet noget resultat117, men i juli kunne Eske Brun efter samtaler med formodet interesserede, isaer fiskerikredse, men ogsa et oliekompagni (DDPA), som sit forelobige syn pa sagen sige: »Hvis man skal interessere danske erhvervskredse for en indsats i Gronland, ma det ske derved, at der her i landet laves en organisation, som specielt giver sig af med denne opgave.« Den statsministerielle tanke om et stort selskab til aflosning af KGH kunne nok gennemfores, men Brun kunne meddele, at der var saerlig forkaerlighed for flere selskaber med hver sin opgave. I ovrigt fandt Brun det vigtigst at klare forsyning og afsaetning for et moderne storfiskeri, sa de interesserede danske fiskere kunne hellige sig fiskeriet118.

Det var den viden, Hedtoft havde om danske erhvervsinteresser for Gronland, inden han rejste derop. Ville han vaere nogtern, matte han konstatere, at der ud over Veno og Claus Sorensen kun var habet at bygge pa. Den kraftigere faeroske aktivitet kunne jo ikke bruges til det politiske hovedformal: at knytte Gronland fastere til Danmark.

Hedtoft kom til Godthab 4. august 1948 for at fa landsradets accept af


115. Da hver sag har sit journalnummer, vil det vasre for omfattende at opregne dem her. De kan findes i brevjournalerne i Ministeriet for Gronland.

116. Efter brevjournalerne var der alene disse 3 ud over Veno og Claus Sorensen, der i 1947-48 Sogte undtagelse fra afspaerringsreglerne. Fjordfiskeri j.nr. 10.541/47 og 10.540/48. Fareavl j.nr. 11.527/47.

117. Sagnummeret 11.687/48 hedder Samarbejde med private til fremme af gronlandske erhverv. Den indeholder alene et brev fra Eske Brun til Prins Axel, 0.K., om samtale efter aftale med statsministeren angaende visse erhvervsforhold i Gronland.

118. Grl.St. j.nr. 10.081/48. Eske Brun til statsministeren 23/7 1948.

Side 404

den nye gronlandspolitik. Det lykkedes, om end ikke fuldt ud. Representationi rigsdagen sagde man nej tak til, men ja til en ny okonomisk politik, der skulle inddrage dansk privat initiativ. Den tilbudte kommissionmodtog man ogsa, »fordi sa vidtgaende aendringer kun kan ske ved en kommissionsdroftelse«119. Vedrorende det erhvervsmaessige havde Hedtoft lagt tilbudene bredt frem:

»Hvorvidt dansk erhvervsliv f.eks. gennem et af staten kontrolleret dansk-gronlandsk kompagni skal medvirke til at bringe kapital og initiativ herop, eller om sporgsmalet alene skal Ioses af gronlaenderne og Styrelsen selv ved andelsforetagender, eventuelt med stotte fra Danmark, eller om en kombination af danske foretagender og gronlandske andelsselskaber er den vej, man skal ga, tor jeg ikke udtale mig om endnu.«120

Han fik svar derefter:

»Statsministeren onsker at hore landsradets mening om de af statsministeren forelagte tre forskellige udveje for en aendring af monopolsystemet. Landsradet vil, uden at det dog vil tage et bestemt standpunkt til nogen af de forelagte udveje, hertil udtale, at landsradet vil give sin fulde stotte til, at det danske private initiativ under statskontrol far indpas i Gronland. Til losning af denne opgave er det pakraevet, at de gronlandske og danske myndigheder og den danske rigsdag arbejder sammen for at finde den mest passende udvej.«121

Som det ses, var man ikke praecisere, end Hedtoft havde vaeret. Dog var
alternativet at fortsaette alene med Styrelsen valgt fra.

Der var herefter fri bane til at fa indpasset dansk privat initiativ i Gronlands udvikling, men hvor hurtigt kunne det ske? Meget tyder pa, at Eske Brun efter landsradsresolutionen mente at have mandat til straks at fa private danske selskaber igang i Gronland. I juli havde han til statsministeren ridset op: »Forst skal gronlaenderne tage stilling til hele sagen, og sa kan endelig forhandlingerne ske herhjemme med hensyn til sagens organisering.« Landsradet skulle i brede vendinger meddeles, at »man nu anser tiden inde til, at gronlaenderne mere frit kan traede i forbindelse med det ovrige Danmark, og at der bor udfoldes bestraebelser pa at skabe gronlaenderne mulighed for at arbejde pa lige fod med deres landsrnaend hernede.


119. Landsradsmodet 1948 er tidligere fremstillet i Axel Kjasr Sorensen, 1977 s. 173f; 1983 s. 147ff.

120. LR-48 s. 75.

121. LR-48 s. 78.

Side 405

Hvis landsradet vil vedtage en resolution om, at de anser disse retningslinier for anbefalelsesvaerdige og helbredende, kan man ga videre med sagen herhjemme.«122 Disse formuleringer udelukkede ikke, at sagsbehandlingen kunne forega i en kommission. Det gjorde til gengaeld en udtalelse i maj, hvor Eske Brun blev citeret for at mene: »at havde landsradet tiltradt en sadan udtalelse [om naermere samarbejde mellem danske og gronlandske erhverv], da kunne alle de forskellige sporgsmal, herunder Fiskemesterens Havn, ordnes administrativt fra Styrelsens side, under henvisning til den vedtagne beslutning i landsradet om samarbejdet. «123

Tydeligst for Eske Bruns holdning var dog behandlingen af Claus Sorensen-sagenefter landsradsmodet. Da Claus Sorensen i foraret havde faet afslag pa en station i Fiskemesterens Havn, havde han opfort den i den abne havn, Tovqussaq, men han tog selv til Godthab for at bevaege landsradet til at tillade placering andetsteds124. I Godthab overvaerede han landsradets debat om Hedtofts tale og opsogte Hedtoft og Brun for at fa lov at bygge ved Nipisat (en snes km syd for Holsteinsborg). I Eske Bruns notat af 5. august 1948 om samtalen oplyses det, at statsministeren ville forelaegge onsket for Rigsdagens Gronlandsudvalg og selv ga ind for det, ligesom de to medlemmer af lidvalget, der vanned i Godthab, Lisbeth Hindsgaul og Stegger Nielsen, ville. Kunne Gronlandsudvalget anbefale, og det mente Brun, at det ville, sa var der klar bane. Notatet sluttede: »Safremt De pa dette grundlag pa egen risiko tor saette arbejdet i gang, vil det vaere Dem tilladt, idet jeg paregner, at behandlingen i Rigsdagens Gronlandsudvalg vil blive pa et sa tidligt tidspunkt, at der ikke bliver tale om foranstaltninger pa Gronland forud herfor.«125 Pa det grundlag ilede Claus Sorensen hjem og gjorde klar til at sende fryseriet af sted. I slutningen af august sogte han opholdstilladelse for det mandskab, der skulle opfore »den nye fiskeristation med fryseri og koleanlaeg ved Nepisat«. Styrelsen reagerede ikke, men paskriften pa selskabets rykker en uges tid senere viste, at man var sindet at lade sagen kore: »Henlagt da vicedir. oplyser mundtligt at have givet Irs. Gamborg tilladelse 8/9 1948


122. Grl.St. j.nr. 10.081/48. Eske Brun til statsministeren 23/7 1948.

123. Det Gronlandske Fiskerikompagni A/S's arkiv sag nr. 4845. Benzon til Claus Sorensen 11/5 1948.

124. Claus Sorensens erindringer IV, Esbjerg 1975 s. 79.

125. Grl.St. j.nr. 10.520/48 lasg: fryseri og fryseskib. Eske Bruns notat til Irs. Gamborg og dir. Claus Sorensen af 5. aug. 1948. Findes desuden citeret in extenso i bestyrelsesref. af 23/8 1948 fra Det Gronlandske Fiskerikompagni A/S (arkivet i Esbjerg).

Side 406

E.H.«126 Pa dette tidspunkt var sagen dog ved at ga i spin i Gronland. Claus Sorensens henvendelse til de lokale myndigheder fik protesterne til at bryde 10s. Via landsfogden kraevede landsradsmedlemmerne planen stoppet, da privat indsats forst skulle ske efter droftelse i en kommissio n127. Og det hjalp ikke, at man fra Kobenhavn henviste til landsradets principielle vedtagelse eller nodvendigheden af aUtraeffe praktiske forberedelser,end ikke at statsministeren holdt medlemmerne ansvarlig for, at deres protest kunne bevirke, at det private erhvervsliv overhovedet ikke ville vaere interesseret, hvis det blev stoppet nu128. Direktor Oldendow, der var pa inspektionsrejse i Gronland, fik besked fra statsministeren om at vende stemningen, da ellers alle forberedelser matte standses, og det ville »forsinke et godt initiativ mindst et ar maske hindre at vi overhovedetfar de rigtige folk igang129. Det var at saette raeven til at vogte gaes. For selv om Oldendow pa et mode i Holsteinsborg loyalt fremlagde Hedtofts synspunkt: at han havde faet ret frie haender efter landsradsudtalelsen, sa skinnede hans personlige vantro pa den nye politiks velsignelser tydeligt igennem130. Han matte da ogsa meddele statsministeren, at gronlaenderne stod fast pa kommissionsbehandling, inden noget konkret sattes i vaerk, og landsfogderne kunne ikke ga mod denne tolkning af landsradsresolutionen»uden at miste landsradets og befolkningens tillid«131. Det afgjordesagen for Hedtoft. Han telegraferede til Oldendow: »Efter Deres meddelelse om stemninger pa Gronland umuligt at give Claus Sorensens mand tilladelse«132.

Eske Brun havde ellers lagt op til, at skibet med fryseriet kunne afga
med destination Tovqussaq med mulighed for omdirigering til Nepisat,
safremt sagen var gaet i orden inden ankomsten til Gronland. Den mulighedvar


126. Som note 125. Det Grl. Fiskerikompagni A/S til Gronlands Styrelse 31/8 og 8/9 1948. E.H. er formentlig sekretaer Erik Hesselbjerg.

127. Som note 125 telegr. Simony til statsministeren 1/9 1948.

128. Som note 125 telegr. til sydfogden 7/9 1948.

129. Grl. St. j.nr. 10.520/48 laeg: kob af torsk og helleflynder. Grat underlaeg med dir.'s rejsepapirer: telegr. Hedtoft til Oldendow 13/9 1948.

130. Som note 129: moderef. Holsteinsborg 12/9 1948. Bl.a. svarede Oldendow, da han blev spurgt, om han troede, at Claus Sorensens foretagende ville vaere til gavn for gronlaenderne, at nar det var »statsministerens opfattelse, at det private initiativ pa den ene eller anden made ville blive til gronlaendernes gavn, kunne direktoren selvfolgelig ikke tro andet.. som tjenestemand kunne han ikke udtale sig pa anden made end i overensstemmelse med ministerens onske«.

131. Som note 129: tele Oldendow til Hedtoft 14/9 1948.

132. Som note 129: tele Hedtoft til Oldendow 15/9 1948.

Side 407

hedvarstroget i det afsendte telegram til landsfogden133. Grunden hertil var at finde i den udtalelse, statsministeren sendte Gronlands Radio, hvori han redegjorde for afslaget til Claus Sorensen. Den sluttede: »det er en forudsaetning for planerne om at lade det danske privatinitiativ fa indpas i Gronland, at det sker i samvirke mellem Styrelsen og de gronlandskelandsra d134«.

Sagen skabte nogen bitterhed. Bade landsrad, direktor og landsfoged Simony folte sig tilsidesat. Claus Sorensen-selskabet havde intetanende stukket handen i en hvepserede, men det var praktiske folk, der ikke var mere chokeret, end de overvejede at udnytte de opstaede vanskeligheder til at fa lov til fjordfiskeri og adgang til gronlandsk arbejdskraft135. Om Bruns og Hedtofts forbitrelse er der kun andres udsagn. Hedtoft havde spillet hojt spil ved at forsoge at tvinge landsradene, men han havde naturligvis ikke rad til en aben konflikt nu, hvor deres positive medvirken i kommissionen var en nodvendig betingelse for dens succes. Om han lastede andre end sig selv for at vaere kommet i den übehagelige situation kan ikke afklares her. Oldendow tog sin afsked ved arsskiftet, officielt pa grund af svigtende helbred, men han var som vist grundlaeggende uenig i den nye politik og havde laenge vaeret uden afgorende indflydelse. Eske Brun blev ny direktor, mens ingen ny vicedirektor blev udnaevnt.

Spørgsmålets behandling i kommissionen

Med nedsaettelsen af gronlandskommissionen i november 1948 skulle sporgsmalet om indpasningen af dansk erhvervsliv, herunder fiskeri, i Gronland samordnes med alle de ovrige sporgsmal, der skulle behandles. Isaer skulle de danske erhvervsonsker tilpasses, sa Hedtofts aftalte forrnel med landsradene kunne opretholdes: privat initiativ under statskontrol. Arbejdet i kommissionen var delt mellem en hovedkommission pa 16 medlemmer og i alt 9 underkommissioner med et vekslende antal medlemmer.Underkommission IV skulle tage sig af de okonomiske forhold, og den var afgjort den vigtigste. Ikke alene indgik hele hovedkommissionenpa


133. Grl.St. j.nr. 10.520/48 laeg: fryseri og fryseskib. Tele 15/9 1948 til sydfogden med koncept af 14/9 1948.

134. Som note 133: tele af 18/9 1948 til Gronlands Radioavis med statsministerens udtalelse, og udkast til samme 16/9 1948.

135. Det Gronlandske Fiskerikompagni A/S's arkiv. Forhandlingsprotokol fra 27/9 1948. Nogen bitterhed var der dog. I arkivet hedder laegget: Forraederiet i 1948.

Side 408

nenpanaer kontorchef G. Hendriksen fra undervisningsministeriet i den, men det var ogsa den storste med 53 medlemmer i alt, herunder 11 personer repraesenterende danske erhvervsorganisationer og desuden fiskeskipperChr. Veno, der ojensynlig kun repraesenterede sig selv. DirektorClaus Sorensen havde ogsa faet saede i den, officielt som repraesentant for Vestjysk Fiskeriforening136, men sikkert nok sa meget som fiskefryseekspert,hvilken behandlingsmetode dengang var en forholdsvis ny og lovende137. Principielt kunne privat initiativ komme pa tale inden for alle omrader i det okonomiske liv: fangst, foraedling, eksport, forsyning og den interne handel i Gronland. For gronlaenderne, for danske med tjenestei Gronland og for Styrelsen i Kobenhavn drejede det sig om at saette gronlaenderne i stand til at deltage i, senere overtage, okonomien i Gronlandpa privat basis. Problemet bestod for dem i at fa det private danske erhvervsliv til at traekke pa samme hammel.

For det private danske erhvervsliv matte det ifolge sagens natur gores rentabelt at operere i Gronland, og problemet bestod her i at fa sadanne vilkar, at det blev muligt. Kommissionens opgave var at finde en organisering, der kunne opfylde begge mal. Det skulle vise sig, at hvor der var konflikt mellem disse to hensyn, trak statens embedsmaend det laengste stra. At det kunne baere igennem politisk viser, hvad der var hovedformalet med nyordningen: at udvikle Gronland til fordel for gronlaenderne. De konkrete indretninger var midler hertil, ikke noget formal i sig selv.

Indledningstalerne pa hovedkommissionens forste mode var vage om det private initiativ. Alene gronlaenderen Peter Nielsen fandt »sporgsmalet om indpas af dansk privat initiativ i Gronland ... en af kommissionens vigtigste opgaver.« Han lovede at hjaelpe med til, »at der ved samarbejdet mellem den gronlandske befolkning og det private danske initiativ skabes mulighed for de bedst mulige okonomiske resultater for de danske og gronlandske erhvervsinteresser.« Saerligt fremhaevede han i den forbindelse en modernisering af fiskeriet. Det samlede resultat skulle vaere til »storst mulig gavn for Gronland og dermed for Danmark.«138 Prioriteringen var ikke overraskende, og det private danske erhvervslivs rolle var utvetydig som hjaelper for det gronlandske.

Hovedvaegten i sekretariatets forste udspil var lagt pa at styrke det


136. G-50 bd. 1 s. 6-14.

137. Oprindelig var formanden for Vestjysk Fiskeriforening, Albert Nielsen, tiltaenkt saedet iflg. listerne i kommissionens arkiv. Hvorfor udskiftningen var foretaget, fremgar ikke af arkivet. Claus Sorensen havde vaeret formand i slutningen af 30'erne.

138. HK/ref. 1. 20/1 1949.

Side 409

gronlandske fiskeri ved at gore det til et egentligt havfiskeri, men der var ingen overvejelser om at lade danske fiskere laere dem det139. Der var heller ikke pa Underkommission IV's forste mode megen omtale af privatinitiativ. Under opregning af arbejdsopgaver naevnte Eske Brun det dog som en vigtig ting at drofte, hvordan den danske indsats i produktionenkunne organiseres, sa gronlaenderne ikke blev udnyttet. Eksporten forestillede han sig fortsat pa statslige haender, ligeledes forsyningen, hvor der dog gerne matte findes udveje for at fa gronlaenderne rned i den interne fordeling. Den abne uafklarede situation fremgik ogsa af indlaeggetfra handelsministeriets repraesentant, afdelingschef P. Villadsen. Han pegede pa nodvendigheden af virksomhedsregistrering, »hvis man gik over til at lade private virksomheder etablere sig«, og pa behovet for et gronlandsk pengeinstitut, »hvis handelen delvis gik pa private haender140«. Nogen synderlig optagethed af eventuel privat dansk virksomhed i Gronland kan der altsa ikke spores i disse forste oplaeg fra statens repraesentanter i kommissionen. Muligheden blev naevnt, for det indgik som en opgave at tage stilling til det, men mere var det ikke.

Pa det naeste mode i Underkommissionen blev der nedsat 2 arbejdsudvalg. Et, der skulle beskaeftige sig med fiskeriet, og et, der skulle tage sig af forsyningstjenesten141. Der syntes ikke at have vaeret den store uenighed om forsyningstjeneste og den gronlandske fareavl, for udarbejdelsen af betaenkningerne herom skred hurtigt frem. I slutningen af maj var arbejdsudvalgene faerdige142, og udkastene blev godkendt i under- og hovedkommission i begyndelsen af juli 1949143. Det skyldtes nok, at der her ikke var modsat rettede interesser til stede.

Fareavlsbetaenkningen var praktisk taget identisk med sekretariatets udkast144, ogsa den henkastede bemaerkning om, at det jo tidligere havde vaeret droftet, om det ikke var en god ide at udsende en vestjysk landbrugersom praktisk foregangsmand for den gronlandske fareavl. Det ville man da stadigvaek ga ind for145. Derved var pendulet svinget hele vejen tilbage igen. Muligheden var som tidligere naevnt blevet til i 1929 pa


139. UK IV/dok. 1. isser s. 23.

140. UK IV/ref. 1. 25/2 1949 (Understregningerne er mine).

141. UK 11/ref. 2. 2/3 1949. Fra disse arbejdsudvalg foreligger ingen modereferater, sa udviklingen i synspunkter ma udledes af de arbejdspapirer, der blev forelagt og diskuteret i under- og hovedkommission.

142. HK/ref. 5. 31/5 1949.

143. UK IV/ref. 3. 7/7 1949; HK/ref. 7. 12/7 1949.

144. UK IV/lseg 10; G-50 bd. 5,1 s. 124-38.

145. G-50 bd. 5,1 s. 137.

Side 410

Gronlandsudvalgets initiativ, men forblevet uudnyttet pa grund af gronlaendernesmodstand og Styrelsens toven. Den var blevet udtrykkeligt undsagt i 1946-betaenkningen, men abnet igen af landsradet samme ar. De enkelte konkrete ansogninger, der havde vaeret 1946-48, var lobet ud i sandet, og de havde heller ikke vaeret fra egentlige danske fareavlere, men fra tidligere pelsjaegere pa ostkysten, der ville til Gronland igen. Dansk fareavl som sadan havde ikke meldt sin interesse.

Samme lette gang fik arbejdet med sporgsmalet om forsyning og afsaetning i Gronland. Sekretariatet lagde ud med at rtiene, at »en fuldstaendig fri forsyningstjeneste naeppe [ville] ... kunne gennemfores.« Men der kunne maske nok blive plads til »private gronlaendere eller private gronlandske andelsforetagender« pa et eller flere omrader. Pa samme made forudsa man »en vis plads til det private initiativ« i den interne omsaetnin g146. Denne tankegang gik uaendret igennem droftelserne og de 4 betaenkningsudkast. Halfdan Hendriksens principielle indvending om, at der var »lagt mere vaegt pa kooperative foretagender end pa enkeltmandsvirksomhed«, fik kun den effekt, at disse to muligheder for gronlandsk overtagelse af detailhandelen i den endelige betasnkning blev naevnt sideordnet147. Som i tilfaeldet med fareavlen var der heller ikke her noget dansk erhverv, der var involveret pa det konkrete plan. Det var der derimod i fiskerisporgsmalet, omkring hvilket hovedslaget kom til at sta.

Eske Brun leverede det forste udspil. Pa fiskeriudvalgsmodet den 29. april forelagde han en plan for den private kapitals indslag i det gronlandskeerhvervsli v148. Som naturligt var, blev udgangspunktet et samlet dansk-gronlandsk selskab, som Hedtoft havde talt om det i 1948. Dette selskab skulle ikke selv drive virksomhed, men traede i forbindelse med private, der f.eks. ville oprette en filetfabrik. Forbindelsen skulle besta i at eje 50% af sadanne virksomheders aktiekapital og desuden virke som salgsorganisation for de enkelte selskaber, eventuelt varetage deres administrationsamt transporten til og fra Gronland. Det centrale selskab skulle enten (heist) vaere et aktieselskab med halv statslig deltagelse, eller udelukkende finansieres af statskassen. Det gronlandske indslag i selskabetskulle dels vsere ved kob af de private aktier og dels ved at besaette nogle af de statslige generalforsamlingspladser med gronlaendere. Selskabethavde ikke frit slag for sin virksomhed. Det skulle sorge for udbyttebegraensningog


146. UKIV/dok. 1. s. 25.

147. UK IV/forsyningsudvalget dok. 1; UK IV/laeg 19-22 (betaenkningsudkast); UK IV/ref. 3. 7/7 1949; HK/ref. 7. 12/7 1949; G-50 5,1 s. 71f.

148. Et 2 siders referat med planens hovedpunkter findes i UK IV/laeg 9 som 7. dokument.

Side 411

begraensningogkonjunkturudligning ved i gode tider at oparbejde en reservefond til brug i darlige tider; det skulle soge at fremme andelstankenblandt gronlaenderne, og det skulle sorge for, at de enkelte selskaber betalte fiskerne ens priser for fiskene, en pris som centralorganisationen skulle fastsaette.

Der var saledes ret stramme band pa den private kapital. Som sagen var lagt op, var politikken ikke til at skelne fra den, Gronlands Styrelse i forvejen forte. Blot skulle der nu abnes mulighed for privat kapital, men den skulle medvirke efter den kendte model fra Kryolitselskabet med halvdelen; selv detaljen med bestyrelsesformand valgt af de statslige aktier som i Kryolitselskabet fandt udtryk i akterne149.

Begrundelserne for at inddrage den private kapital fremgik af et andet dokument, denned flere detaljer fremlagde samme plan150. Disse begrundelser, der i ovrigt gik uaendret ind i den endelige betaenkning pa uvaesentlige undtagelser naer, var pa den ene side, at da Gronlands Styrelse naeppe var egnet til hurtigt og effektivt at modernisere den gronlandske okonomi, og da privat dansk erhvervsliv selv havde vist interesse, matte man give adgang for at fa tilfort landet teknisk og kommerciel sagkundskab, hvis virke ogsa kunne vaere en laereproces for den gronlandske befolkning. Pa den anden side var der hensynet til denne befolkning. Det matte sikres, at den ikke blev ladt i stikken i lavkonjunkturer. Den matte sikres mod en lokalmonopolistisk udnyttelse, og den matte sikres mulighed for efterhanden selv at tage mere del i produktion og afsaetning. Formalet var nemlig »at haeve levestandarden i Gronland, sa vidt muligt ved befolkningens egen indsats, og at bringe det gronlandske samfund pa linie med andre moderne samfund.«151

Det var begrundelsen for central salgsorganisation og konjunkturudligning.At
denne principielt skulle finansieres af den gronlandske okonomi


149. Grl.St. j.nr. 10.058/49, 6. dokument. Udkast til lovbestemmelser for »Aktieselskabet det dansk-gronlandske erhvervskompagni« (beg. af maj 1949).

150. Gronlandskommissionen. Underkommission IV. Overvejelser vedr. den private danske kapitals indslag i det gronlandske erhvervsliv. (UK IV/laeg 7). Dokumenterne i kommissionens arkiv er kun undtagelsesvis dateret. Nar dette \xg af mig placeres efter fiskeriudvalgsmodet den 29/4 og/0r underkornmissionens mode den 13/7, baseres det pa, at det indeholder et forslag om, at danske og faeroske fiskere i Gronland skulle forpligtes til at afsaette deres produktion til den centrale salgsorganisation, hvilket iflg. UK IV/laeg 9,7 var en tanke, der blev bragt frem i udvalgsmodet den 29/4. For placering for 13/7 taler, at laegget stadig forestiller sig hovedselskabet som et aktieselskab med halv privat kapital. Det var en tanke, som formandsskabet syntes at have forladt efter dette mode.

151. UK IV/heg 7 s. 2-4.

Side 412

selv, herunder eventuelt deltagende danske, blev der i de senere forhandlingerfremfort 2 argumenter for. Det ene fandt plads i betaenkningen og I0d: for ikke at »stille det danske samfund over for krav om vaesentlig okonomiske stotte«. Det havde isaer formanden H.H. Koch gentagne gange fort frem, idet han frygtede, at danske skatteydere ville finde det urimeligt oven ide ovrige store udviklingsbelob til Gronland152. Det andet var Eske Bruns opfattelse af, at en dansk forsorgelse af gronlaendernei lavkonjunkturer ville koste dem for meget i selvagtelse og haemmederes udvikling til okonomisk selvstaendighed153. Det var opfattelser, 'formandsskabet' stod fast pa under de videre forhandlinger.

Straks pa det forste mode i underkommissionen, hvor betaenkningsudkastet blev diskuteret154, blev der rokket kraftigt ved den foreslaede organisation af hovedselskabet. Med den ringe udsigt til udbytte ville private nok slet ikke vaere interesseret i at deltage i finansieringen, mente Halfdan Hendriksen, ja, Ebbe Groes kunne slet ikke se, at den private kapital skulle med pa det plan. Konjunkturudligning var ikke en privatokonomisk opgave, og erhvervsinvesteringer pa lanebasis knap nok heller. Og Fr. Griinfeld (finansministeriet) tilfojede, at hvis der ikke kom privat kapital i hovedselskabet, kunne man lige sa godt lade KGH foresta afsaetningen som hidtil og overlade investeringsopgaverne til den gronlandske erhvervslanefond, som man havde foreslaet oprettet til finansiering af gronlaendernes erhverv og husbyggeri. Den skulle alene staten skyde penge i. Nogen afgorelse kom man ikke frem til, og det blev besluttet at tage afsnittet op igen efter rejsen til Gronland155.

Efter rejsen lavede formandsskabet et nyt udspil. De generelle betragtningerom og forslag til okonomien i Gronland blev samlet i et saerligt afsnit, der skulle bringes forrest ide okonomiske betaenkninger156, og de specielle forslag om privat kapitals indslag var blevet skrevet om efter diskussionen den 13/7 og havde nu overskriften: Organiseringen af det gronlandske erhvervsliv157. I dette afsnit var nu hovedselskabet vaek. Den fornodne investeringskapital skulle komme fra den gronlandske erhvervslanefond,der enten helt skulle finansieres af staten eller have


152. G-50, 5,1 s. 39; HK/ref. 12, 29/11 1949 s. 2, 5 og 14.

153. UK IV/ref. 5, 8/11 1949.

154. UK IV/laeg 18.

155. UK IV/ref. 4, 13/7 1949. Rejsen fandt sted 20/7-21/8 1949 med deltagelse af nogle af kommissionsmedlemmerne.

156. HK/dok. 10. Udkast til redegorelse for den okonomiske politik i Gronland.

157. UK IV/Ueg 6.

Side 413

private midler ogsa, men det sidste sa man ingen saerlig grund til158. Den
centrale salgsorganisation skulle indtil videre varetages af KGH.

Dette udspil fra formandsskabet ma siges at vaere likvideringen af det fra foraret 1948 i debatten indforte dansk-gronlandske kompagni, der med halvt statslig og halvt privat kapital skulle have forestaet alt erhvervsliv i Gronland.

Til den private kapital stod nu tilbage den direkte deltagelse i gronlandsk erhverv, men dens talsmaend havde ikke opgivet bestraebelserne for at fa bedre vilkar herfor, end formandsskabets oplaeg tilstod. Pa underkommissionens mode den 8. november 1949 efterlyste Halfdan Hendriksen det gamle forslag om det dansk-gronlandske kompagni og var desuden ikke tilfreds med den made, det private initiativs skadelige virkninger skulle begrasnses pa. At det skulle begraenses, var han enig i; han troede dog ikke, at de private virksomheder ville ga ind i den form for statskontrol med eksportafgifter og statsfastsatte mindstepriser for de gronlandske ravarer. Heri var H.L. Jacobsen, Grosserer-Societetet, enig. Pa en diskussion om det private initiativs gode og darlige sider korte man fast, men fortsatte pa et nyt mode den 18. november. For en sikkerheds skyld havde sekretariatet i et nyt dokument udforligt argumenteret mod det af Halfdan Hendriksen genrejste dansk-gronlandske kompagni159. Hendriksen deltog ikke i modet, sa det blev i stedet konjunkturudligningen, der blev hovedtemaet. Claus Sorensen fremlagde sine i skrivelse af 16. november udarbejdede synspunkter om, at konjunkturudligning var godt nok for gronlandske fiskere, men man fik ikke danske og faeroske fiskere til at saelge under markedsprisen. Derfor foreslog han fri prisdannelse i afsaetningen, men en tvangsopsparing hos de gronlandske producente r160. Men her stod Eske Brun fast pa, at alle, der producerede i Gronland, skulle bidrage til fonden, og han blev kraftigt stottet af Victor Gram (S) og Oluf Steen (Rad. Venstre). Det skulle vaere prisen for at fa lov at deltage161.

Enighed om betsenkningen blev der ikke, og i den tilstand gik materialettil
behandling i hovedkommissionen den 29. november. Pa dette mode
blev konjunkturfonden igen hovedtemaet. Halfdan Hendriksen var nu


158. Samme s. 1. Denne mulighed fulgte med over i den endelige betasnkning, men naevnes ikke i den endelige lov, heller ikke i bemaerkninger til den.

159. UK IV/dok. 3.

160. Det skriftlige forslag vedlagt modereferatet.

161. UK IV/ref. 6, 18/11 1949. I naesten uaendret form optrykt i Gronlandsposten 16/12 1949 s. 240f.

Side 414

villig til at boje sig for flertallets mening og droppe det dansk-gronlandskekompagni, men en konjunkturfond, der skulle omfatte andre end gronlandske fiskere, kunne han derimod ikke gamed til. Pa det punkt kunne en mindretalsudtalelse komme til at foreligge.

Betaenkelighederne hos Claus Sorensen og Halfdan Hendriksen syntes at have gjort indtryk pa de deltagende gronlaendere. Hidtil var de kun gaet ind i debatten den 8. november i underkommissionen. Der havde de haft indvendinger mod den centrale salgsorganisation, der forekom dem at vaere et nyt monopol (Kr. Lynge), som de hidtil havde haft uheldige erfaringer med (J. Chemnitz). Det lykkedes Peter Nielsen bade at erklaere stor tillid til det private initiativ, som »fuldtud« skulle gennemfores i Gronland og minde om, at det jo ikke skulle vaere en ukontrolleret adgang.

Til modet den 29. november i hovedkommissionen havde gronlaenderneforberedt skriftlige indlaeg. Peter Nielsen erklaerede i en laengere redegorelsesin tilslutning til det nu foreliggende udkast, herunder den centralesalgsorganisation og konjunkturudligningsfonden. Men da der havde vaeret modstand herimod, ville han gore sin endelige accept afhaengig af, om det private danske initiativ kunne ga ind for forslaget. Gerhard Egede var ogsa betaenkelig ved, at konjunkturudligningen skulle gaelde fuldt ud for danske fiskere, selv om den var et gode for de gronlandske. Den cirkel, som Egede sogte at finde kvadraturen pa, var: de gronlandske fiskere skulle have nogenlunde samme vilkar som deres rigsdanske kolleger,der igen i Gronland skulle have nogenlunde samme vilkar som i Danmark162. Gronlaendernes kraftige bestraebelse pa at fa det private initiativ med var alligevel ikke nok til at baere Halfdan Hendriksens og Claus Sorensens synspunkter igennem. Ingen kunne jo garantere en privatdansk indsats pa forhand, og man kunne ikke forhandle sig til lighed mellem de natur- og samfundsmaessige forskelle mellem Gronland og Danmark. Gronlaendernes indlaeg gav dog senere i debatten Henriksen lejlighed til at fremhaeve, at hans bemaerkninger var fremsat ikke af hensyntil danske interesser, men for ikke at skade gronlaendernes163. Man kom ikke videre. Pa naeste mode accepterede Halfdan Hendriksen en af formanden H.H. Kock og departementschef Andreas Moller udformet tilfojelse om, at hvis ordningen viste sig at stille sig hindrende i vejen for


162. HK/ref. 12, 29/11 1949 s. 6-12.

163. Samme s. 14.

Side 415

danske og faeroske fiskeres deltagelse, matte sporgsmalet tages op
igen164.

Med dette var der kun finpudsningen af betaenkningen tilbage. Hverken den eller rigsdagsbehandlingen bragte aendringer i ordningen. Ingen beklagede de vilkar, den danske private kapital havde faet, ja, den eneste kommentar desangaende var kommunisternes modsatrettede. De talte om prisgivning af gronlaenderne til »kapitalismens udbytning«165.

Resultat og konklusioner

Nyordningen af 1950, som udtrykt i betaenkningen og de vedtagne love i
foraret 1950, gav adgang for privat dansk kapital til at operere i Gronland,
men ikke pa de vilkar, visse kredse oprindelig havde onsket.

Pa de omrader, hvor der var et monopol at bryde, havde danske privatinteresser ikke meldt sig overalt. Hverken inden for saelfangst, fareavl eller forsyningstjeneste havde nogen staet pa spring for at komme til. Forsyningsmonopolet blev alligevel foreslaet delvis ophaevet, sa det blev muligt for private gronlaendere at overtage KGH's butikker og i sa fald ogsa fa lov til at importere uden om KGH, dog ikke de vigtigste naeringsmidle r166. Den relevante lovgivning skelnede dog ikke mellem gronlaendere og danske. Berettiget til at importere varer til Gronland var enhver til eget forbrug og »personer med naeringsadkomst til at drive handel i Gronland«167. For at fa en sadan naeringsadkomst skulle man blot have dansk statsborgerskab og have boet i Gronland i 6 maneder. Det sidste blev der dog skabt dispensationsmuligheder for, men det var af hensyn til gronlaendere, der just hjemvendt fra Danmark med en uddannelse gerne ville i gang som selvstaendige168.

Udsendte danske kom i den folgende tid til at udnytte den saledes
skabte adgang i stort omfang, ogsa inden for handvaerk og servicefag,
men som vist i det foranstaende havde det ikke vaeret hensigten hverken


164. HK/ref. 13, 8/12 1949; tilfojelsen, forunderligt nok, arkiveret ved HK/dok. 9; G-5O bd. 5,1 s. 39.

165. RT FF 1949/50 3. maj sp. 4047. Hvornar og hvorfor kommunisterne havde skiftet fra Aksel Lasens velvillige holdning i februar 1948, harder ikke vaeret materiale til at klarlaegge her.

166. G-50 bd. 5,1 s. 62, 72f.

167. Bemaerkn. til § 16 i lovforslag om udovelse af erhverv i Gronland, RTA 1949/50 sp. 5587.

168. Bemaerkn. til samme lovs § 12 sp. 5585.

Side 416

hos kommission, regering eller rigsdag i 1950, og heller ikke resultat af
noget pres fra dansk erhvervslivs side.

Et andet billede tegnede sig omkring gronlandsk fiskeri og fiskeforaedlingsindustri. Der var det bestemt hensigten at lede dansk foretagsomhed og kapital ind med det udtrykkelige formal »at udvikle det gronlandske erhvervsliv til gavn for det gronlandske samfund ... [og ikke] at skabe nye erhvervsmuligheder for den private danske kapital«169. Som vist foran var det isaer, men ikke udelukkende, Eske Brun, der havde holdt den fane hojt igennem forhandlingerne. Til udviklingen af det gronlandske erhvervsliv blev der saerligt set hen til de mindre selvstaendige danske og faeroske fiskere, da »de arbejdede under samme tekniske og okonomiske vilkar, som man naerer onske om at fore gronlaenderne frem til17O«. Vilkarene blev for sa vidt de samme for gronlaendere og danske som alle lovenes begraensninger alene gik pa statsborgerskab, der jo var det samme og ogsa inkluderede faeringerne, og pa fast bopael i Gronland. Disse samme vilkar indebar, at alle skulle afsaette produktionen til den centrale salgsorganisation og deltage i finansieringen af konjunkturudligningen. Der blev ogsa muligheder for med fast bopael i Danmark eller Faeroerne at deltage i fiskeriet i de indre gronlandske farvande, men sa skulle der soges licens, hvis tilstaelse skulle vaere afhaengig af, at indtil halvdelen af badenes bemanding skulle vasre gronlaendere171.

Disse vilkar la langt fra esbjergfiskernes oprindelige krav om frit fiskeri ved Gronland og langt fra Arups koncessionerede selskab. Derimod la de taet pa, hvad gronlaendere og danske i Gronland havde villet siden krigen: en tilkaldelse af privat dansk erhvervsliv under statskontrol for at laere gronlaenderne moderne privat virksornhed. Det var ogsa blevet Styrelsens politik, da Eske Brun reelt var blevet dens ledende kraft efter regeringsskiftet i november 1947.

I kommissionen var presset fra det private danske erhvervsliv for at fa friere vilkar behersket, men det havde jo heller ikke nogle eksisterende konkrete interesser at forsvare, og da dansk fiskeri ikke blev sa traengt i hjemlige farvande som frygtet, var det ganske forstaeligt, at erhvervslivetsrepraesentanter forte en sa tilbagetrukken tilvaerelse i kommissionen. Deres modedeltagelse var af alle grupper mindst, og nar de tog ordet, var det oftest i detaljer om deres egen branche. Fiskerirepraesentanterne var ikke nogen egentlig undtagelse herfra. Chr. Veno deltog kun i et enkelt


169. G-50 bd. 5,1 s. 37.

170. Samme s. 38.

171. Samme s. 95.

Side 417

mode i marts 1949, idet han opholdt sig i Gronland maj 1949 - maj 1950172. Niels Bjerregaard, Dansk Fiskeriforening, deltog ligeledes kun i et enkelt mode. Ingen af dem blandede sig i debatten. Ud over det mode, der er refereret foran, og hvor Claus Sorensen tog ordet, deltog han kun i et mere. Deter dog sandsynligt, at de herrer havde vaeret noget mere aktive i fiskeriudvalget, der syntes at have holdt sine moder april-juni 1949, men derfra findes ingen referater.

Man kunne forestille sig, at der pa trods af erhvervslivets lave profil i kommissionen kunne have vaeret en betydelig interesse fra individuelle private, der pa egen hand sogte at komme til i Gronland. Kommissionens arkiv rummer ingen sadanne henvendelser, og en gennemgang af Styrelsens journaler 1949 bragte kun fa for dagen, der hver for sig oploser sig i individuelle saertilfaelde: En af Venos motormaend ville gerne nedsaette sig som fareavler. Det fik han lov til, men havde forinden gjort sig sa uundvaerlig som mekaniker, at han overtaltes til at blive ved med det. En fiskeeksportor ville oprette torreri i Godthabsfjorden, men henvistes til at afvente kommissionens betaenkning173. En noget storre interesse var der for at drive virksomhed i Fseringehavn. I 1949 opregnedes 5, der havde faet tilladelse, men det kunne gores inden for den eksisterende lovgivning, da Faeringehavn kun betjente det fiskeri, der foregik i internationalt farvand174.

For sit eget vedkommende var det private danske erhvervsliv rimeligvis interesseret i de opgaver, der fulgte med den statslige udbygning af Gronland, som nyordningen i hoj grad lagde op til. Men udbygningen kunne have vaeret ivaerksat under et hvilket som heist okonomisk system. Samme erhvervsliv var rimeligvis ogsa interesseret i at fa indfort en friere okonomi i Gronland, al den stund det ville vaere en bekraeftelse pa det hjemlige systems generelle egnethed. Kun i den forstand kan man tale om, at nyordningen tjente private danske erhvervsinteresser.

Den beskedne rolle dansk erhvervsliv spillede i kommissionen og de begraensninger i dets frie udfoldelse, som nyordningen faktisk indebar, gor det dog rimeligere at tolke denne som en begraenset imodekommelse af danske fiskeriinteresser, fordi det kunne tjene udviklingsplanerne for Gronland, end at tolke disse som tilvejebragt for at imodekomme danske erhvervsinteresser.

Som afgorende faktorer ma man nok hellere pege pa den omstaendighed,at


172. GP 16/5 1949; Berlingske Tidende 24/5 1950.

173. Grl.St. j.nr. 11.829/49. J.nr. 11.830/49.

174. Grl.St. j.nr. 10.521/48. Notat af 14/6 1949.

Side 418

hed,atfremtraedende gronlaendere, efterhanden et flertal i landsradene, fandt tiden inde til for Gronlands skyld at indlose en gamrnel dansk kolonipolitisk malsaetning, formuleret i 1921 og ofte gentaget: »gronlaendernesudvikling til selvstaendighed, det vil sige en sadan modenhed i moralsk og okonomisk henseende, at de kan blive i stand til at leve i fri forbindelse med den ovrige verden, nar landets nuvaerende afsondringstilstandengang i fremtiden ophorer175«. For tilvejebringelsen af den gronlandske opfattelse spillede vurderingen hos fremtraedende danske i Gronland om, at det bade var onskeligt og muligt, givetvis en vaesentlig rolle, ligesom deres engagement for sagen syntes at have vaeret staerkt fremmende for dens sejrsgang i Danmark. Isaer Eske Brun ma man pege pa i den forbindelse.

En afgorende forudsaetning for gennemforelsen var naturligvis, at regering og rigsdag lod sig overbevise. Hvad der oprindelig havde vaeret Hedtofts inspiration til at tage sagen op, harder ikke vaeret materiale til at belyse naermere. Maske kan man tage ham pa ordet: losningen af en stor national opgave. Dens heldige gennemforelse kunne vel paregnes at kunne omsaettes i politiske gevinster i ind- og udland. Bag alle begrundelser la det faktum, at Gronland havde klaret sig igennem krigen uden forbindelse med Danmark. Efter krigen var der en udbredt mistro til amerikanernes reelle hensigter i Gronland, hvor de ikke gjorde mine til at opgive baserne176, og foran la en usikker fremtid, der netop i slutningen af 1940'eme sa ud til at kunne udvikle sig dramatisk.

Foruden de internt danske og gronlandske var der saledes ogsa gode
udenrigspolitiske grunde til at knytte Gronland fastere til Danmark, og
det var vel til syvende og sidst det overordnede formal med nyordningen.


175. Betaenkning 1921 s. 15.

176. Jf. Niels Amstrup: Gronland i det amerikansk-danske forhold 1945-48.

Anvendt materiale

Forkortelser

ABA

Arkiver
Arbejderbevcegelsens Bibliotek og Arkiv, Enghaveplads, K.obenhavn

Hedtofts arkiv: Manus til radioudtalelse 3011-48 (kasse 1) Manus til radioudtalelse 1719-48 (kasse 30) Telegramkorrespondance med Gronland sep. 1948 (kasse 31)

Danmarks Havfiskeriforening, Esbjerg
Bestyrelsesprotokol fra Vestjysk Fiskeriforening

Fiskeri- og Sofartsmuseet, Esbjerg
A/S Claus Sorensen's arkiv
sag nr. 4845 »Forrcederiet i 1948«

HK/ref.
HKldok.

Rigsarkivet, Rigsdagsg&rden, Kobenhavn
Statsministeriet
Gronlandskommissionen af 29111 1948
Hovedkommissionen
Modereferater
Dokumenter
Andre bilag

UK IV/ref.
UK IV/dok.

Underkommission IV Modereferater Dokumenter Andre bilag

Grl.St.
j.nr.

Gronlands Styrelse
Journalsager 1941-49
(Brevjournalen i Ministeriet for Gronland)

Grl.udv.

Rigsdagens Gronlandsudvalgs arkiv, Christiansborg
Modeprotokol 1942-45
Modeprotokol 1946
Modeprotokol 1947-56
Bilagsbind til protokol 1946, fieri
Eske Brun: Rapport af 12. ma] 1945
Eske Brun: Memorandum sommeren 1945

Litteratur

(Normalt henvist til med forfatternavn, ellers som angivet i margen)

Forkortelser

Amstrup, Niels: Gronland i det amerikansk-danske forhold 1945-48.
(Studier i dansk udenrigspolitik, tilegnet Erling Bjol. Arhus 1978 s.
155-98)

Arup, Niels: Vor gronlandske politik I-11. (Verdens Gang, 5. arg. nr. 10,
nov. 1951 s. 375-79; 6. arg. nr. 3, marts 1952 s. 85-89)

A/G

Atuagagdliutit/Gronlandsposten

Betaenkning
1921
B-46

Beck, Axel: Nakorsak, laege pa indlandsisen. Kbh. 1946

Betaenkning afgivet af det i december maned 1920 nedsatte udvalg til
droftelse af de gronlandske anliggender. Kbh. 1921

Betaenkning afgivet den 12. juni 1946 af Rigsdagens Gronlandsudvalg i
forening med en af de gronlandske landsrad valgt delegation og repraesentanter
for Gronlands Styrelse. Kbh. 1946.

Brun, Eske: Vort Monopol i Gronland. (Fremtiden arg. 1 nr. 8, maj 1946
s. 26-29)

Brun, Eske: Det altoverskyggende Gronlandsproblem: en tidssvarende
okonomi. (Frit Danmark 1947/48 nr. 5 dec. 1947 s. 5-7)

Dagspressen (via udklipssamlingen pa Arktisk Institut, Charlottenlund,
og den komplette samling pa Statsbiblioteket i Arhus)

Dansk Fiskeritidende 1945-50

Fiskeridirektoratet (udg.): Arbog for den danske fiskerflade, 1935-50
Den gronlandske Selskabs arsskrift 1945-50

GAS
LR-

De gronlandske landsrads forhandlinger (i Beretninger og Kundgorelser
vedr. Gronlands Styrelse) 1945-48

G-50
GP

Gronlandskommissionens betaenkning 1-6, Kbh. 1950

Gronlandsposten 1945-50

Harder, Kirsten: De dansk-faeroske forhold 1945-48. Odense 1979

Hojlund, Niels: Krise uden Alternativ. Kbh. 1972

Johansen, Ove: Om rammerne for Studiet af den gronlandske udvikling
siden 1945. (Politica 10. arg. nr. 3 1978 s. 124-47)

Jorgensen, Jorgen: Nordafar A/S. (Tidsskr. Gronland 1957 s. 330-39)

Lov om Fangst, Fiskeri og Jagt i de gronlandske Farvande m.v. af 1.
April 1925

Lov om Gronlands Styrelse af 18. April 1925

Lov om Den Kgl. gronlandske Handel af 27. maj 1950

Lov om en gronlandsk erhvervslanefond af 27. maj 1950

Mattox, W.G.: Fishing in West Greenland 1910-66. The development of a
new native industri. (Medd. om Gronland bd. 197, 1, 1973)

Oldendow, Knud: Tilstandene i Gronland 1946, Kbh. 1947

RT
RTFF
RTA, -B, -C

Rigsdagstidende
Folketingets forhandlinger
Tillaeg A, B, C

Spanner, Soren: Faerofiskeriet ved Gronland i 1920'erne. (Utrykt speciale
ved Historisk Institut, Aarhus Universitet, 1982)

Sveistrup, P.P.: Economic Principles of the Greenland Administration
before 1947. (Medd. om Gronland bd. 150, 1, Kbh. 1949)

Sveistrup, P.P. og Sune Dalgaard: Det danske Styre af Gronland 1825-50.
(Medd. om Gronland bd. 145,1, Kbh. 1945)

Sorensen, Axel Kjaer: Ophaevelsen af Gronlands kolonistatus - et gronlandsk
krav? (Historie ny raekke XII, 1-2, 1977 s. 159-90)

Sorensen, Axel Kjaer: Danmark-Gronland i det 20. arhundrede - en
historisk oversigt. Kbh. 1983

Sorensen, Claus: Erindringer bd. IV. Esbjerg 1975

Vestjysk Fiskeritidende 1945-50

Viemose, Jorgen: Dansk kolonipolitik i Gronland. Kbh. 1977.

Vinding, Ole: Gronland 1945. Kbh. 1946