Erik Halvorsen: Et moderne menneske. 2. del: Om Arne Sørensen fra 9. april 1940 til 1. marts 1978. (Samleren, 1983). 176 s.

Erik Halvorsen harmed dette bind fuldfort sin biografi af Dansk Samlings stifter og leder i den fase, hvor bevaegelsenfra en sekterisk klub af velmenendeblev et politisk parti med repraesentanteri folketing og regering. Besaettelsestidenbiev

saettelsestidenbievArne Sorensens kulmination. Forholdene var da sa usaedvanlige, at en type som Arne Sorensenfik udfoldelsesmuligheder i et spil mod de etablerede partier og dissesforhandlingspolitik over for besaettelsesmagten.Arne Sorensen udfoldedeen rastlos og frygtlos virksomhed, men selv om bogen er en vennebog, laegger forfatteren dog ikke skjul pa Arne Sorensens brist som partileder: »Det var et saerligt traek i hans karakter,at han stadig var pa vej mod nye positioner« (s. 90). Med andre ord var han for ustadig, ligesom han ogsa kunnesla for store brod op (s. 105).

Forfatteren gor nsesten intet ud af Arne Sorensens virke som folketingsmand og minister i befrielsesregeringen, men soger hele tiden isaer ved hjaelp af Arne Sorensens skrifter at gengive og forklare Arne Sorensens meninger. Nogen tilfredsstillende forklaring for hans brud med Dansk Samling gives ikke. Desvaerre er bogen helt uden dokumentation, hvad der forringer dens vaerdi. Deter overmade aergerligt, da det havde vaeret nemt for forfatteren at angive sine kilder. Personindekset rummer formentlig kun halvdelen af bogens personer, udvalgt efter uigennemskuelige principper, da centrale skikkelser er udeladt, perifere medtaget.

Nogle vil maske sporge, om der er rimelighed i at udsende et to-binds vaerk om Arne Sorensen, nar sa mange betydelige politikere ikke er biograferet. Bortset fra, at Arne Sorensens virke efter krigen (som turistforer for amerikanere osv.) i grunden er temmelig uinteressant, er denne kritik over for forfatteren übillig. Arne Sorensen var i 15 ar en sadan »uromager« i dansk politik og andsliv, at hans virke fortjener at fastholdes. Erik Halvorsens bog opfylder ikke kriterierne for en kritisk-historisk biografi, dertil er hans beundnng for Arne Sorensen for stor, men andet bind giver isaer i sammenfatningen »Et menneske med mange sind« (s. 153-172) alligevel en vaerdifuld analyse af Arne Sorensens karakter og holdninger. Efter laesningen af bogen forstar man ham bedre, selv om fuldkommen klarhed over hans hensigter ikke er tilvejebragt. Maske kendte han dem knap nok selv.