Erik Kjersgaard: Besættelsen 1940-45, bd. I Lysene slukkes; bd. 2 Freden forberedes. (Politikens Forlag, 1980 og 1981). 336 s. og 336 s.

Besaettelsestiden er nasrmest uopslidelig.Der disputeres stadig i emner fra dette korte forlob af Danmarkshistorien,og disse ar bringer erindringer pa stribe af mennesker, der forst nu omkringotiet har faet tid til at nedfaelde

dem. At den folkelige interesse for denne tid stadig er levende er baggrundenfor, at Politikens Forlag har kunnetudgive naervaerende vaerk, der immervaekkoster 3-400 kr., og som kun de faerreste kan traekke fra!

En egentlig koncentreret fremstilling af hverdagslivet under besaettelsen fandtes ikke i forvejen - Sigurd Jensens Levevilk&r under bescettelsen har et andet sigte - sa forlaget har fundet en niche samt den ideelle forfatter til skrappe produktionsbetingelser med begraenset tid til udforelsen. Markedsforingen, som samme forfatter ikke skal palaegges ansvaret for, er lidt vulgaer. I det udsendte pressemateriale anfores det, at bogen ikke er et opkog af de sa ofte fortalte heltegerninger, som blev gennemfort af de fa i modstandsbevaegelsen. Nej, dette her handler om den almindelige danskers hverdag. Deter lidt boulevardagtigt og forer frem mod den opfattelse, at besaettelsen mestendels var noget med lobesod og swingpjatter.

Kjersgaards fremstilling er veloplagt. Han udlaegger en sand spaerreild af kendsgerninger. Det kan godt virke lidt traettende for laeseren med de mange facts, for der mangier ind imellem en perspektivering af indholdet. Isaer i bind 1 lyner Skraep dog et par gange, sa man ser, hvor godt vaerket kunne vaere blevet. Alsang og algang, disse saere faenomener, placeres overbevisende - om end lidt kynisk - hvor de horer hjemme; desvaerre haster Kjersgaard bestandig videre.

Af afgorende betydning for et vaerk som dette er disponeringen. Af indholdet kan naevnes kulturlivet, forsyningssituationen, forlystelseslivet, kvindeliv, nordisme, sortbors - blandt vigtigere ting, men vaerket nar meget langt omkring. Kirkelige forhold beskrives i et kapitel, der baerer navnet Dromme og Icengsler, film under titlen Stimulanser. ser.(Det kunne samaend i sammenhaengen have vaeret omvendt.) Man kan undre sig over, at der under omtalen af kulturlivet ikke er blevet plads til det gennembrud for bornebogen, det kom til under krigen. Egon Mathiesen naevnes flere gange i serios kunstsammenhaeng, men var hans vigtigste indsats ikke i tiden, at han producerede »Frederik med bilen« i 1944? Her var jo midt i krigens morke en lille perle af et antiracistisk manifest. Dispositionen synes isaer baret af, hvad aviserne har kunnet give, og dette er en mangel. Tidens sym- og antipatier unddrages derved grundig behandling, og der er ikke meget om forholdet i det daglige mellem befolkning og besaettelsesmagt. Hvorledes var livet omkring militaerforlaegningerne? Anmelderen husker f.eks., at ungarske okkupationstropper helt uden smalighed blev indbudt til at deltage i festlighederne pa befrielsesaftenen, hvilket de gjorde med ikke mindre glaede end de hidtil okkuperede. Hvad med den private indkvartering af tyske officerer? I de senere krigsmaneder blev tyskernes telefoner aflyttet, og udskrifterne kunne maske vaere en rimelig kilde pa dette omrade.

Billedopsaetningen bidrager til, at vaerket godt kan forekomme lidt monotont.Det skal siges med det samme, at billedredaktoren Stig Hornshoj- Moller har skaffet nogle saerdeles gode billeder til veje. Maske skulle han have vaeret mere tilbageholdende med at tagesa mange tegninger og grafiske fremstillinger med fra Hvem-Hvad- Hvor; de er lidt kedelige. Men deter vaerre, at billedformaterne synes valgt udelukkende efter aestetiske kriterier. Der er rask vaek brugt helsider pa billederuden direkte forbindelse til i hvert fald bescettelsen, mens en selskabssang, lavet til en fest for sonderjyske vaernemagere(hvilket fund!) skal laeses med

lup. Bogerne har et faelles navneregister,men
desvaerre intet emneregister.