Christen (Toto) Østergård (udg.): Breve fra Grønland. Glimt fra en præstetilværelse i 1830'erne, af Chr. Christensen Østergaard I-II.(Arktisk Institut, 1981). 48 + 31 s. Christen (Toto) Østergaard (udg.): Breve fra Grønland. Glimt af en præstekones dagligdag i 1830'erne, af Louise Østergaard I-II. (Arktisk Institut, 1981). 38 + 21 s.

Den samlede udgave bestar af fire breve1834-35 fra praesten i Upernavik til sin ven krigsassessor Hansgaard og et brev 1834 fra praestens kone til sin soster, formentlig den Juliane, som praesten efter konens dod blev gift med. Bind I er i begge tilfaelde en facsimile,og

mile,ogbind II en transkription til skrivemaskineskrift, men med oprindeligbogstavering bibeholdt. En kort biografisk oversigt og en redegorelse for udgivelsesforlobet indleder haefterne.Deter alt. For interesserede kan der henvises til Erslevs Forfatterlexicon(1853), der har en bibliografi over Chr. Christensen ostergaards forfatterskab,og til Dansk Biografisk Leksikon(1944), hvor han er biograferet af H. Ostermann. Samme Ostermann har i Det Gronlandske Selskabs Arsskrift 1935-37 udgivet nogle af Chr. Christensenostergaards breve og papirer.

De her udgivne breve fojer intet nyt til Ostermanns udgivelser. For praesteparret var tiden i Gronland provelsernes ar, hvor praesten synes at have vaeret pa kant med alle lige fra den fjerne inspektor i Godhavn til yngste tommermand i kolonien. Ogsa til gronlaenderne var forholdet spaendt. Fra Louise ostergaard har ingen breve sa vidt vides vaeret offentliggjort. Dette brev til sosteren viser hende som en from kvinde i et lykkeligt aegteskab, men trykket af de samme ydre omstaendigheder som manden, med hvem hun ogsa delte den dybeste skepsis over for gronlaendernes karakteregenskaber. Hun dode i Upernavik 1837, mens manden vendte hjem 1841 med 1 overlevende barn af 4 fodte.

Som kilder er privatbreve et godt supplement til de tjenstlige skrivelser, og som sadan er ogsa denne udgave velkommen. Man kunne f.eks. nok betro en ven, at kobmanden, dvs. kolonibestyreren, var dybt involveret i ulovlig handel med besogende engelske hvalfangere, men naeppe skrive det i en tjenstlig indberetning. Det var for farligt, hvis han alligevel ikke blev afskediget, og ville efterfolgeren vaere bedre? I de sma gronlandske samfund havde fredens opretholdelse forste prioritet, og fredsforstyrreren var lige fuldt den, der gjorde opmaerksom pa uretten, som den der forvoldte den.