Ulrich Holstein: Militære jernbaner ved Danmarks sydgr_ænser, 1844-1920. Zac, 1980). 93 s., ill.

Ulrich Holstein harmed den foreliggende bog onsket »at samle og bevare endnu kendt viden om jernbanernes anvendelse i forbindelse med spaendinger og stridigheder om Danmarks skiftende sydgraense«. Emnet er nok ogsa en bog vaerd, for jernbanens betydning som transport- og kommunikationsmiddel viste sig at blive meget afgorende for udviklingen i mange graenseomrader i Europa i lobet af det 19. arhundrede.

Forfatteren interesserer sig naturligvisi forste raekke for de deciderede militaerebaner, men ogsa det civile banenetsbetydning i krigs- og krisesituationerdrages

nerdragesmed ind i behandlingen. Bogen, der overvejende er kronologiskdisponeret, folger udviklingen fra de forste jernbaner i Slesvig omkring midten af det 19. arhundrede frem til genforeningen i 1920. Hovedvaegten i behandlingen ligger dog klart pa to centrale perioder: dels krigen i 1864 og optakten hertil, dels opbygningen af den sakaldte »Sicherheitsstellung Nord« i 1916-18.

Man far et godt indtryk af jernbanens betydning i forbindelse med 1864. Preussernes og ostrigernes flittige anvendelse af togtransport (for rytteriets vedkommende i en form, der sagar leder tanken hen pa moderne biltog!) star i skaerende modstrid til den danske overkommandos famlende forsog pa at gore brug af det nye hjaelpemiddel. Forfatteren giver adskillige eksempler herpa. Saledes fandt den velkendte tilbagetraekning fra Dannevirke natten mellem den 5. og 6. februar sted til fods under yderst vanskelige forhold pa trods af, at overkommandoen den 5. februar havde 4 togstammer med ikke faerre end 84 vogne til disposition ved voldanlaegget. Togene returnerede stort set tomme til Flensborg i lobet af den 5. februar!

»Sicherheitsstellung Nord« som forfatteren i ovrigt har udgivet en hel bog om i 1980, behandles indgaende. Der blev i arene 1916-18 bygget et taet net af militaere baner med forskellige sporvidder syd for Kongea-graensen; disse baner fremstod som forbindelseslinjer mellem og afgreninger fra savel det civile stats- som amtsjernbanenet. Pa denne made loste generalkommandoen i Altona problemet med at sikre nordgraensen med det faerrest mulige antal tropper i en tid, hvor der var rigeligt brug for dem andre steder. Forfatterens redegorelse tegner et klart billede af dette meget avancerede mobile graenseforsvar.

Som helhed er bogen dog temmelig lost komponeret, hvilket bl.a giver sig udslag i flere irrelevante afsnit (eksempelvis om Lyngby-Vedbaek-banen!); desuden skaemmes den bade af et til tider meget kluntet sprog og af et utal af trykfejl. Illustrationsmaterialet er saerdeles omfattende og giver, trods den staerkt svingende kvalitet i gengivelsen, et udmaerket overblik over de beskrevne anlaeg.