Danmarks Kirker IV. Holbæk amt 1. bd. ved Marie-Louise Jørgensen og Hugo Johannsen (Nationalmuseets Forlag, 1979). 670 s. Ill.

Arstallet er lidt misvisende, da det sidste hefte af bindet udkom 1982. Selve vaerket begyndte 1933 og er siden regelmaessigt udkommet, efterhanden redaktionelt forbedret, men allerede fra sin begyndelse anlagt som en materialesamling, der skulle registrere alt om kirkerne og deres inventar. Det var en gammel drom, som gik i opfyldelse, da vaerket begyndte. I Nationalmuseets beretning om 2. afdelings virksomhed 1892-1908 fortaelles om de i 1873 indledte herredsrejser med deres undersogelser af kirker og de profane minder, og man udtalte habet om, at dette arbejde i en »ikke altfor fjern fremtid« ville fore til en samlet udgivelse af en beskrivelse af de historiske mindesmaerker. Dette hab var dog for optimistisk. Man havde hverken personale eller penge til at virkeliggore sa stor en plan. Forelobig er kun vaerket om kirkerne kommet i gang, og et andet om voldstederne begyndt, og mange undersogelser matte ga forud. Bade en forogelse af personalet og en stotte fra de store fonds var en uundgaelig forudsaetning for, at arbejdet kunne udfores.

I dette bind beskrives en raekke landsbykirker i Nordvestsjaelland. Det bringer den samme omhyggelige redegorelse, som foreligger i de andre bind, der allerede er omtalt i dette tidsskrift; de materielle minder fremlaegges som historiske levn med beskrivelsen ledsaget af uundvaerlige billeder, og desuden indledes redegorelsen for hver kirke med en historisk indledning og sluttelig en liste over trykte og utrykte kilder, sa det hele danner en samlet fortegnelse over hvert sogns kirkehistorie. At fa en lignende for den verdslige historie er et pium desiderium, der ikke forelobig vil blive opfyldt, men da fortidens kirke var sa noje forbundet med det profane liv, bringer stoffet i Danmarks Kirker adskilligt til belysning af sognenes almindelige udvikling. De gaelder ogsa inventaret. Sagerne af Solv og tin, urvaerkerne og isaer snedkerarbejderne er vaerdifulde, i virkeligheden uundvaerlige kilder til studiet af handvaerket gennem

Man kunne rejse det sporgsmal, om kirkernes sager, herunder ogsa kalkmalerierne, tillader at drage slutninger om det kristne liv i sognene, f.eks. om de senmiddelalderlige kalkmalerier med deres drastiske udmalinger af livet efter doden er et udtryk for menighedens forestilling om tilvaerelsen, eller om de har pavirket den og aendret dens opfattelse. Pa samme made kan man sporge, om det nye kirkeudstyr efter 1536 virkelig er et udtryk for, at synet har aendret sig fra et katolsk til et reformatorisk. Alle sporgsmal af denne art er berettigede, men rejser en raekke problemer, som det ligger uden for vaerkets rammer at besvare, og det ville krzeve en anden undersogelse end den, der er gaet forud for redaktionen af Danmarks Kirker. Det nye bind folger en linie, der forlaengst er fastlagt, og ganske vist kaldes va^rket Danmarks Kirker, men det bringer lige sa meget til oplysning om andre sider af landets historie og lokalhistorie.