Svend Gissel, Eino Jutikkala, Eva Österberg, Jørn Sandnes, Björn Teitsson: Desertion and Land Colonization in the Nordic Countries c. 1300-1600. Comparative Report from The Scandinavian Research Project on Deserted Farms and Villages. (Almqvist & Wicksell International, 1981). 304 s.

Nordiske historikere yder deres bidrag til opretholdelse af en selvstaendig nordisk kultur ved at skrive pa nationalsprogene. Anderledes kan og bor det ikke vaere.

En ikke tilsigtet folge af denne solidaritet med det nationale andsliv er imidlertid, at udenlandsk historievidenskab kender meget lidt til nordisk historie, fordi man ikke kan tilegne sig aktuelle forskningsresultater fra dette sprogligt isolerede omrade. I internationale historiske synteser bliver Norden da oftest misvisende eller slet ikke omtalt. Samtidig kan nordiske forskningsmiljoer lejlighedsvis synes at sysle med rigeligt provinsielle problemstillinger, fordi kraefterne ikke proves i internationale

Det forekommer set i dette lys fuldt ud rimeligt, at det nordiske odegardsprojekt, som tidligere har udsendt 10 publikationer om punktundersogelser pa norsk, svensk og dansk (de to, som vedrorer Danmark, anmeldt i Historie X, s. 483 og XIV, s. 315), udsender sin sammenfattende rapport pa et hovedsprog. Projektet selv har gennem over 10 ars anstrengelser indvundet resultater af international betydning, og hertil kommer, at sadanne faktisk forela allerede, for man gik i gang. Som det i rapporten papeges af Svend Gissel var nemlig europaeiske historikere helt op i 1930'erne af den opfattelse, at senmiddelalderen var en ekspansionsperiode. Forst englaenderen M. Postan og tyskeren W. Abel grundlagde med vaerkei fra henholdsvis 1939 og 1943 opfattelsen af 14. og 15. arhundrede som er okonomisk krisetid. De internationale historikerkongresser i 1955 og 1965 gjorde med omfattende rapporter denne opfattelse til faelles gods.

Hvad den internationale historikerverden ikke vidste var, at et sadant syn pa agrar- og bebyggelsesudviklingen ikke var nogen nyhed for nordisk forskning. Her havde man en meget lang tradition for at diskutere det norske riges bemaerkelsesvaerdige svaekkelse i senmiddelalderen og ved nyere tids begyndelse. Sa tidligt som 1920 drejede Sigvald Hasund denne diskussion i agrarhistorisk retning, da han med bogen Ikring mannedauden argumenterede for, at Den sorte Dods haergen 1349-50 rev grunden bort under Norges okonomiske system ved at udrydde de mennesker, der skulle dyrke jorden. I Danmark pabegyndte C. A. Christensen allerede 1931 sit livsvsrk om den senmiddelalderlige agrarkrise med en afhandling om Nedgangen i landgilden i det 14. arhundrede. I 1930'erne begyndte Andreas Holmsen sine studier i aeldre norsk historie og kunne i sin meget udbredte Norges historie 1939 tegne et yderst detaljeret billede af en demografisk og agrarokonomisk katastrofe, som trak Norges politiske sammenbrud efter sig.

Hele denne forskningstradition var det store udland übekendt, ligesom udlandetikke kunne tilegne sig rapporternefra det nordiske historikermode i Bergen 1964, hvor odegarde i de nordiskelande i senmiddelalderen var et af hovedemnerne. Savel denne nordiske pionerindsats som det grundige forskningsarbejde,det faellesnordiske odegardsprojekthar

gardsprojektharudfort i fortsaettelse af Bergen-modet, far nu mulighed for at vederfares retfaerdighed i internationalsammenhaeng. Allerede af den grund ma den foreliggende publikation anses for mere end almindeligt betydningsfuld.Hertil kommer at sigtet pa det Internationale publikum har forpligtetprojektet til at fremstille sit stof pa en for ikke-nordiske laesere relevant og forstaelig made. Dette har igen indebaretsaerlige muligheder for afsmitningfra vaesentlige europaeiske problemstillingeri den nordiske diskussion.odegardsundersogelserne har i betragtning af odelaeggelsesfaenomenetsmeget betydelige omfang i det nordiske omrade med rette vaeret en hovedaktivitet for landenes humanistiskeforskningsrad, og den engelsksprogederapport bor herefter kunne sikre emnets nordiske side en central plads i internationale diskussioner.

Helt ideel til dette formal forekommer rapporten ganske vist ikke. Dertil er dens anlaeg for omstaendeligt. Det forekommer ikke indlysende, at det vil have den internationale malgruppes interesse til indledning at laese om projektarbejdets planlaegning, organisation og praeliminaere droftelser. Der er al grund til fra hjemmefronten at anerkende, at der har vaeret tale om et omfattende og brydsomt pionerarbejde. I den store verden vil imidlertid alene resultaterne taelle. Sa hvorfor i grunden besvaere udlandet med en opregning af afholdte moder for ikke at tale om oplysning om, at i et mode pa Lysebu i 1969 deltog ogsa et antal studenter (s. 20)?

Sadanne oplysninger om projektets arbejdsform i stort og mindre stort optager faktisk kapitlerne 2-4 af bogens 11. Den laeser, hvis interesse er den senmiddelalderlige krise, kan da uden skade begynde sin laesning med kapitel 5, den norske projektleder Jorn Sandnes' nes'beskrivelse af bebyggelsesudviklingen i hele det nordiske omrade, eller maske ligefrem med kapitel 11, konklusionen pa hele projektindsatsen, som ligeledes er fort i pennen af Sandnes. Derved vil vist nok opnas det klareste indtryk af, at projektets komparative metode har baret frugt.

Bogens forfattere, som er identiske med de nationale projektledere i de fern nuvaerende nordiske stater, erklaerer, at de tager kollektivt ansvar for hele publikationen. Samtidig laegger de dog individuelt navn til de enkelte kapitler, hvilket - i forordets diplomatiske formulering - har medfort »et vist mal af individualitet i stil og anskuelser«. Ogsa denne individualitet, som nordiske laesere vil vaerdsaette, fordi den afspejler reelle nuancer i opfattelsen, ma antages at kunne slore det udenlandske publikums billede af det nordiske odegardsproblem.

I realiteten flimrer billedet dog ikke mere end, at odegardsforskerne, nar isaer i de afsluttende kapitler de idelige ydmyge forbehold for kildematerialets utilstraekkelighed laegges bort, lancerer en sammenhaengende tese om den senmiddelalderlige tiksnordiske variant. Som hovedkonklusion fastslas, at der var tale om en bebyggelsestilbagegang i Norden mellem 1300 og 1500, medens der mellem 1500 og 1600 er tale om en begyndende ekspansion. Tilbagegangen var markant i hele Norge, men ogsa i Jylland og i Varmland og Smaland. I det centrale Sverige og pa de danske oer var tilbagegangen mere moderat. Finland udgor en bemaerkelsesvaerdig undtagelse ved at have haft en fortsat ekspansion under svedjebrugssystemet. I alle omrader kulminerer antallet af uopdyrkede garde midt i 1400-tallet, medens de forste svage spor af tilbagegang optraeder i begyndelsen af 1300tallet.

I det centrale sporgsmal om kausaliteten omkring hele forlobet tilslutter konklusionen sig (maske dog ikke helt tilfaeldigt gennem Sandnes' pen?) markant en primaert demografisk udlaegning i fortsaettelse af Andreas Holmsens standpunkt, hvis modstykke var Johan Schreiners betoning af markedsokonomien som udlosende faktor. Sandnes finder med stotte i sine egne undersogelser og tillige i Erik Ulsigs endnu upublicerede norrejyske rapport til projektet, at tilbagegangen i antallet af garde og/eller landgilde efter 1350 var sa pludselig og voldsom, at kun en drastisk befolkningstilbagegang efter Den sorte Dod og en raekke pafolgende epidemier slar til som forklaring.

Den danske projektleder Svend Gissel har, som det tidligere er fremgaet af publikationen om Hornsherred-undersogelsen, interesseret sig specielt for handels- og samfaerdselsfaktorernes indflydelse, og bidrager til slutrapporten med et kapitel om disse i skandinavisk sammenhaeng. Deter Gissels opfattelse, at der i det senmiddelalderlige Norden kan tales om en markedsokonomi, der atter forbandt omradet med europaeisk okonomi, og han er vist i det hele taget noget mere end den norske demografiske skole aben for okonomiske forklaringer. Netop derfor er det af betydelig interesse, at ogsa Gissel konkluderer, at odelaeggelsernes forste fase overalt, selv i Danmark, hvor krisetegnene klart er aeldre end pesten, isaer ma skyldes demografiske faktorer. Til gengaeld kom handels- og transporthensyn til at spille en meget afgorende rolle for den eventuelle beslutning om genopdyrkning efter krisens kulmination. (s. 204).

En betydelig interesse i lyset af almeneuropaeiske problemstillinger har det af Eva Osterberg udfaerdigede kapitel om sammenhaengen mellem odegardsproblematikken gardsproblematikkenog samfundenes socialstruktur. Osterberg protesterer mod en kritiklos brug af betegnelsen »senmiddelalderlig krise«. For sa vidt man - som bl.a. odegardsprojektet - vil forklare odegardsfasnomenet primaert i malthusianske baner, ma efter hendes, i anmelderens ojne korrekte, opfattelse, den demografiske krise have hjemme i /ioymiddelalderen, medens odegardsfaenomenet blot er krisens registrerbare konsekvens.

I en social sammenhaeng er begrebet krise ogsa efter nedgangens begyndelse et tvetydigt faenomen; krisen kunne ramme jordbesidderne fuldt sa hardt som de bonder, der dyrkede jorden. 1976 indledte Robert Brenner i Past and Present en central international diskussion ved at papege, at det lokale styrkeforhold i klassekampen mellem de to parter fik en afgorende betydning for krisens forlob. Styrkeforholdet i det nordiske omrade vil da ogsa vaere af interesse i den store verdens ojne, ikke mindst fordi man internationalt ifolge Brenner kan skelne mellem en vesteuropaeisk udviklingsmodel, som resulterede i storre frihed for bonden med pafolgende agrarkapitalistisk udvikling, og en osteuropaeisk model med skaerpet feudal afhaengighed for bonderne.

I Norden gik det ifolge Eva Osterbergsadan, at tilbagegangen isaer i Norge fik katastrofale folger for de storejordbesiddere, d.v.s. kronen, adelenog kirkelige institutioner. I Sverige og Danmark var forholdene mindre drastiske; enkelte adelsslaegter formaedeat sarnie store godskomplekser; til gengaeld blev lavadelen hardt ramt. Pa det andet hovedpunkt, tilbagegangens konsekvenser for bonderne, er det som altid vanskeligere at finde baeredygtigt kildemateriale. Ifolge Osterberg tilkommeren saerlig interesse i denne sammenhaeng den norrejyske undersogelse,hvori

sogelse,hvorideter lykkedes at pavise,at nedgangen i landgilde langt overgikomradets nedgang i dyrket areal, hvorfor bonderne ma have kunnet beholdeen storre del af produktionsresultatettil sig selv. (s. 222 f). Pa de danske oer synes bondernes mulighederfor at udnytte krisen til egen fordel at have vaeret mere begraensede.

Det nordiske omrade synes da at repraesentere en modereret vesteuropaeisk udviklingsmodel. En skillelinje synes at ga midt gennem Danmark, der pa den ene side var det nordiske land, hvor jordbesiddelsen forblev mest udpraeget feudal, men hvor dog pa den anden side jordens dyrker blev (med C.A. Christensens udtryk) »privilegeret faestebonde«. 1500-tallets opsving synes ogsa at have faet praeg af denne saerlige skandinaviske model. Gevinsten synes her kun i begraenset omfang at vaere tilfaldet jorddrotter eller bonder, men derimod frem for alt den ved Reformationen styrkede krone. Det gaelder mest udpraeget i Sverige, hvor fribonder, som isaer kunne udsuges gennem nye skatter, var mere udbredte end i Danmark. I dette lys fremstar den senmiddelalderlige socialstruktur som en af faktorerne bag isaer den svenske og til dels den danske fyrstemagts markante styrkelse i 1500og

odegardsprojektets engelsksprogede rapport har saledes overordentlig meget at yde til savel nordiske som internationale problemstillinger. For de sidstnaevnte vil den teenkeligt fa sin storste vaerdi som en grundig studie i udviklingen i et i senmiddelalderen endnu marginalt omrade af Europa. Man vil nok haefte sig ved, at her ved civilisationens yderste graense kunne pa den ene side den finske svedjekultur nogenlunde uanfaegtet fortsaette kolonisationen, medens pa den anden side det nordiske omrade ogsa blev skueplads for et af de mest omfattende temporaere tilbageslag i europaeisk okonomi. I den forstand ma odegardsprojektet ende, hvor det begyndte: med at bringe Norges nedgang i focus. I europaeisk sammenhaeng kan ellers vanskeligt iagttagelige forhold i det senmiddelalderlige Norge synes forstorret op fra et mikroskopisk til et makroskopisk

I den forstand ma det nordiske projekts
rapport vaere en virkelig gave til
den Internationale forskning.