Allan Fridericia: August Bournonville. Balletmesteren, som genspejlede et århundredes idealer og konflikter. (Rhodos, 1979). 414 s.

Det nittende arhundreds idealer og konflikter udsprang af revolutionens epoke. Antoine Bournonville blev fodt i Lyon den 19. maj 1760, hele 45 ar for sonnen August. Lyon var ingen anonymprovinsby:her blomstrede i senmiddelalderenhumanismen,her kedemanlivligekontakter med Italiensteaterliv,opera og dans. Dramatikereogkunstnere sogte til byen, der fik et af Europas forste trykkerier. Ikkemaerkeligt,at en af Frankrigs beromtesteballetmestre,Jean

med hele tiden. Indgaende skildrer han forhistorien: Det Kgl. Teater fik med Vincenzo Galeotti som leder sin egen identitet, revolutionsstemningen efter haendelserne i Paris og mordet pa Gustav 111 skabte en friere atmosfaere for alle udovende kunstnere. August Bournonvilles liv strakte sig fra Napoleonstidensheltedyrkelsetil en tid med kooperative sammenslutninger og en arbejderklasse med et eget politisk parti, Socialdemokratiet. Hans barndomshjemlaved Knabrostraede, hans mor var faderens tyve ar yngre husholderske,densvenskfodte Lovisa Sundberg.IGaleottis danseskole var han kammerat med Johanne Louise Heiberg;defik begge af spanskroret, hvis laereren ikke var tilfreds. Det var et liv i det armod og den ringeagt, der praegedededanske danseres liv. Barndomsoplevelsernekomtil at praege August i usaedvanlig hoj grad: personligtfortehan hele livet en kamp for de underordnede og balletbornene. Ved hjaelp af dagbogerne folger vi ham til Paris, hvor han fik sin uddannelse hos de kendte mestre Vestris og Gardel, derefter tog han til London, hvor han fik mange afgorende impulser. Bournonvillesstoresuccesser i Kobenhavn, hans aegteskab med Helena Hakonsson fra Landskrona, skandalerne omkring ham og hans virke som iscenesaetter skildres pa baggrund af den accelererendeindustrialiseringmed den nye arbejderklasse.Deenkelte balletter bliveranalyserede,og bag alt ses Fridericiasviljetil at levendegore og gengive miljoet historisk korrekt. Bournonville skaber med »Valdemar«, »Cort Adeler i Venedig«, »Sylphiden« og »Aladdin« en ny form for dramatisk ballet med nye rytmer, med modedanse og folkedanse.Hangiver Europa nye impulser og modtager selv indtryk pa rejser til England, Frankrig og Italien, bliver naturalist og realist i sin kunst. Han

villessamtligevaerker.Godt nok er der mange lose ender, som forfatteren laderligge,men her kan jo andre specialisterspindevidere.