Agnete Weis Bentzon: Ret og Reformer. En retssociologisk undersøgelse af lægdommersystemet i det grønlandske overgangssamfund. Del I: Kredsretternes vilkår, 174 s. Del II: Kredsretternes virke, 202 s. (Nyt fra Samfundsvidenskaberne, Kbh. 1979).

Forfatteren har de bedste forudsaetninger for at Iose opgaven. Hun deltog i den juridiske ekspedition 1948-49, har vaeret sekretaer for det gronlandske lovudvalg siden dets oprettelse i 1951 og endog vaeret konstitueret landsdommer i Gronland 1963/64. Hun kender derfor meget. til problematikken, de udgivne kilder og behandlinger og har desuden kunnet traekke pa en raekke upublicerede forskningsresultater.

Hensigten har vaeret at belyse samspilletmellem
aendringer i samfundets
okonomiske struktur, politiske holdningerog

ningerogretssystemet (I s. 10). Rettensfunktion ses som afledet af »den menneskelige praksis, af den made mennesker indretter sig pa, nar de skal tilvejebringe Hvsfornodenhederne og i ovrigt omgas hinanden« (I s. 18). I den undersogte periode, 1951-76, har det saerligt interesseret at finde frem til modsaetninger i retsopfattelsen knyttet til den traditionelle produktionsmade, og den som er knyttet til den nye privatkapitalistiske.Der opstilles en raekkekonkrete, relevante brudflader: lonarbejde for de mange, hvor en gronlaender ofte findes pa den ene og et dansk ledet foretagende pa den andenside. Gronlaenderen er ogsa tiest part, hvor der er konflikter med de nye samfundsinstitutioner. Der er modsaetningenmellem den hastigt voksende bybefolkning, der favoriseredes af den officielle politik, og den tilbageblevne bygdebefolkning. Samme forskel optraedermellem Vestgronland og Thule/ostgronland.Nar fremstillingen alligevelkun delvis indfrier de opstillede problemstillinger, skyldes det sikkert, at det anvendte materiale i vidt omfang er indsamlet under en anden samfundsforskningstradition, nemlig den, denned begraenset overordnet teoridannelseminutiost og med mange tabelopstillingerbeskrev tilstandene og i ovrigt overlod det til embedsmaend og politikere at drage konklusionerne. Deter en tradition, som forfatteren i tidligere vaerker har vist sig at have dyberodder i. Denne tradition fornaegter sig heller ikke i den foreliggende fremstilling.Der er en omhyggelig, omfattendeog kompromislos asrlig fremlaeggelseaf materialet og en instinktiv skepsis over for generelle teoriers forklaringskraftsamt udpraeget modvilje mod at drage generelle konklusioner ud af spredte eksempler. Fremstillingenstyngdepunkt ligger absolut i den omhyggelige udredning af, hvordan retssystemet har vaeret organiseret, hvordan retternes personale og klientelhar vaeret sammensat, og hvordan retssagernes sammensastning har udvikletsig. Overhovedet alt, hvad der har kunnet taelles, synes det. Dertil kommer, hvordan retssystemet gennemtiden har vaeret bedomt internt og offentligt. I disse kapitler fremlaegges overordentlig mange resultater, der gor dem til et vaegtigt bidrag til efterkrigstidenshistorie i Gronland.

Men ogsa vedrorende sammenstodet mellem traditionel gronlandsk og ny dansk retsopfattelse laegges vigtige resultater frem. Det vises, hvorledes den oprindelige intention i den gronlandske kriminallov (1954) med at afstemme sanktionen efter forbryderen mere end efter forbrydelsen langsomt er blevet udhulet. Det drejer sig isaer om sanktionen: anbringelse hos private til oplaering i erhverv og tilsyn med unge lovovertraedere. Dels fik disse private »tilsyns- og forsorgsmyndigheder« hverken vederlag eller instruktion, ligesom det ikke forsogtes at have et korps af dem, og dels rettede politiet sin foranstaltningspastand ind efter de praktiske muligheder. F.eks. boder til folk, der ellers onskedes idomt faengselsstraf, men hvor der ikke var plads til dem i anstalten. Alt i alt var der ikke sa stort et register for de laege kredsretter at spille pa som intenderet. Efter lovaendring i 1978 overdroges da den individuelle tilpasning af foranstaltningerne fra retterne til kriminalforsorgens specialister (II s. 114-20). Det var altsa mest en forsommelse af at udvikle en ressource, der forte til det resultat, for kredsdommerne var tilfulde mere optaget af at resocialisere lovovertraedere end ud fra generalpraeventive hensyn at straffe, og der er hos forfatteren ingen antagelser om, at det danskledede politi ikke skulle vasre pa samme linie.

Derimod var der gedigen forskel i synet pa, hvad der her i landet kaldes brugstyverier. Efter gronlandsk tankegang kunne man godt tilegne sig ting, der la og flod, uden nogen brugte dem, hvis man selv skulle bruge dem. Det havde kredsdommerne forstaelse for og rettede undertiden anklagen fra tyveri til ulovlig omgang med hittegods.

Seksualkriminalitet var der ogsa forskelligt syn pa. Efter gronlandsk tankegang bedommes f.eks. voldtaegt som anden void og legemsbeskadigelse, og der var afgjort et mildere syn pa anden konslig omgang end samleje med mindrearige, hvor den kriminelle lavalder desuden generelt opfattedes som konfirmationen og ikke ved 15 ar. Void var ikke tilladt, og born skulle vaernes, men hovedinteressen var, om der var sket nogen legemlig skade, og man fornemmer, at den psykiske side af sagen spillede en mindre rolle. Ofte ville retterne ikke anerkende anklagen.

Inden for det okonomiske omrade i en moderne privatkapitalisme med kob og salg, lan og kreditter, pant og kautioner var der ingen gronlandsk saedvaneret. De indforte skrevne og uskrevne danske regler blev ikke uden videre accepteret af kredsretterne. F.eks. var det vanskeligt at fa anerkendt lejekontrakternes bestemmelser om udsaettelse ved huslejerestancer, (disse var mere reglen end undtagelsen), for modparten var tiest en offentlig instans, og det offentlige havde jo pligt til at skaffe husly til dem, der ikke selv kunne.

Solidarisk haeftelse for skadevoldende handlinger var heller ikke gronlandsk tankegang. Saledes domte kredsretterne trods instrukser om det modsatte ofte erstatningspligt over for andele af skaden. Tydeligst maske tradte forskellene frem inden for familieretten, dvs. faderskabssager, aegteskabsoplosning, skifte efter dodsfald. 1950'ernes nye love pa dette omrade tog i hoj grad hensyn til gronlandsk saedvane, men af hensyn til den tilstraebte retsenhed med Danmark mest som muligheder for undtagelser. Det gav anledning til en del usikkerhed og misforstaelser i forvaltningen, men konflikterne blev svindende, efterhanden som urbaniseringen, kernefamilierne og lonarbejdet vandt frem. Som eksempel kan tjene udfaldet i aegteskabssager. 1955-60 var resultatet tiest, at hustruen flyttede ud af husstanden til anden husstand (foraeldre), og bornene blev i faderens husstand. Det svarede til den gamle kultur, hvor en husstand uden mandlige forsorgere ikke kunne ernaere sig selv. 1969-72 var kvindeligt lonarbejde og kernefamilier slaet sa meget igennem, at moderen i 2/3 af tilfaeldene fik bornene. I begge perioder var der ingen forskel pa losningerne ved mindelig overenskomst eller ved dom.

Hovedfeltet i undersogelsen er udviklingeni kredsretterne, og der far man god besked. Sammenkoblingen med samfundets ovrige okonomiske og politiske udvikling er foretaget i meget grove tra?k, med den politiske udviklingnaesten ikke. Isaer er beskrivelsen af tilstandene for 1951 ret unuanceret. Den revolutionerende erhvervsomlaegningi mellemkrigstiden synes saledes ikke kendt. Endog beskrivelsen af retstilstandener unodigt forenklet. Selv om det korrekt er konstateret, at et hovedskelgik mellem de til koloniadministrationenfasttilknyttede og de frie erhverv sa var der dog ogsa et etnisk skel. Udstedsbestyrere var sa fasttilknyttetsom nogen, men de danske stod under dansk ret, mens de gronlandske stod under gronlandsk. Det ville have vaeret meget overkommeligtat give en praecis beskrivelse af 1925-loven pa dette omrade. Jeg ma ogsa anholde behandlingen af

Gronlandskommissionen 1948-50. Alene dens betaenkning synes inddraget,og den er endog ikke helt ydet retfaerdighed.

Deter misvisende at haevde, at kommissionen ingen overvejelser havde om retternes rolle i forbindense med de pataenkte reformer. Det havde den, men den afstod blot fra at foresla regler for en udvikling, den ikke kendte. Ligeledes er det unodigt forenklet at haevde, at kommissionen kun sa de okonomiske fordele i et laegdommersystem frem for juridiske dommere. Kommissionens betaenkning taler ganske vist om, at der i et nystartet system med professionelle dommere og anklagere ville vaere »et alvorligt misforhold mellem antallet af embedsmaend og den arbejdsmaengde, der forela« (bd. 2 s. 106). Deter maske et okonomisk raesonnement, der her stikker hovedet frem, men den siger ogsa om laege meddommere i landsretten: »at kendskab til de lokale saeder og skikke, sa laenge der ikke findes et udbygget system af materielretlige bestemmelser, er af vaesentlig betydning ved bedommelsen af civile sager, og det derfor kan vaere af vaerdi, at personer, der har kendskab til gronlandsk saedvane, deltager i behandlingen af disse sager«. (bd. 2 s. 110). Deter vel en betragtning, der tilfulde kan gaelde de laege kredsdommere ogsa. Disse kritiske bemaerkninger til udenomsvaerkerne skal dog ikke rokke ved det gedigne i hovedvaerket: fremlaeggelsen af kredsretternes udvikling. Det vil blive staende.