Birgit Nüchel Thomsen: Industrielle foretagere på Tuborg 1873-1885. Kilder og studier. (Selskabet til udgivelse af Kilder til Dansk Historie 1980). 690 s.

Hovedpersonen i denne bog er den meget aktive industrimand fra sidste halvdel af forrige arhundrede, Philip W. Heymann (1837-93). Han beskaeftigede sig isaer med fremstilling og eksport af foraedlede danske landbrugsprodukter, men han var ogsa med til at grundlaegge Tuborgs fabrikker 1873 sammen med C.F. Tietgen, G.A. Hagemann, Gustav Brock samt Rudolph Puggard. I en arraekke besad han endog

Virksomheden var fra starten stort anlagt og bestod foruden af et bryggeri for bajersk 01 tillige af en svovlsyre- og godningsfabrik samt et glasvaerk. I 1880 blev Heymann leder og formand for foretagendet, som han koncentrerede om bryggerivirksomheden, idet han afviklede godningsfabrik og glasvaerk.

Philip W. Heymann var en udpraeget igangsaetter eller entreprenor, som den type kaldes i den okonomisk-historiske debat. Entreprenorens betydning har i mange ar tiltrukket forskngens opmaerksomhed. Den ostrigsk-amerikanske forsker Joseph A. Schumpeter (1883-1950) har som bekendt haevdet den innoverende entreprenors fundamentale betydning for samfundets okonomiske og sociale udvikling, men ogsa Karl Marx har interesseret sig for den store virksomhedsgrundlaegger. Deter derfor naturligt, at udgiveren saetter Heymann ind i den forskningsdebat, og gennem kilderne onsker hun, at laeseren kan folge entreprenorfunktionen pa et mikroniveau.

I en 80 sider lang introduktion saetter
udgiveren kilderne: breve og papirer

fra det overste ivaerksaetterplan, dvs. fra bestyrelses- og direktionsniveau, ind i en samtidig sammenhaeng. I dette afsnit praesenteres ogsa hovedpersonerne,deres baggrund og beroringskredse.Her saettes Heymann som personog type ind i en forskningsmaessig diskussion, og Birgit Niichel Thomsen konkluderer, at entreprenorbegrebet, sadan som Schumpeter opfattede det, naermest spraenges i forhold til personenHeymann og virksomheden Tuborg.Hun naevner saledes, at brygmesterensindsats pa Tuborg naeppe kan skilles fra Heymanns. Heller ikke Marx's teorier finder hun kan presses ned over bryggerivirksomheden og personerne bag Tuborg. Bl.a. fulgte udviklingen i 1880'erne ikke det forlob, som Marx havde postuleret villevaere

Efter introduktionen folger selve kildeudgivelsen, naesten 600 sider. Ogsa her fremlaegges spaendende laesning; bl.a. fremgar det, hvordan ideer opstar og udfores. Kombinationen af den fyldige indledning efterfulgt af selve kildeudgivelsen giver laeseren rimelige muligheder for at forsta og folge udviklingen omkring Tuborg. Der kan naturligvis altid rejses det sporgsmal, om deter rimeligt med sadanne omfangsrige kildeudgivelser, nar materialet i forvejen er tilgaengeligt pa bryggeriet Tuborg. Pa den anden side bliver der gennem sadanne arbejder fremlagt et materiale, der kan benyttes ogsa i mere perifere sammenhaenge, ligesom kilderne naturligvis bliver spredt til en bredere kreds. Kan udgivelsen tillige stimulere interessen for erhvervshistorie, ma arbejdet i hoj grad siges at vaere berettiget, og man kan med forventning se frem til bind 2.